elg 107 embl
bølge-elgsdyrets, skibets, Odin, mand, PI 7.
Elias, m, profeten E., Pet 20. X+klfatf-taf elja, /, medbejlerske, medhustru (jfr 'S&ifarhs.þær konur heita e-ur, er einn [en og den i/lLdp.- samme] mann eigu SnE I 538), Pul III " if /y 2b; e. Rindar, Jorden (både Jord og Rind var Odins hustruer), ÞjóðA 3, 3.
Eljarnir, Mhkv 7, antages at være identisk med Eleazar (Mach I 6).
eljun, eljan, /, omtrent = þróttr, þrekr, især den kraft hos mennesket, der viser sig i udholdenhed, Pul IV zz, afl ok e., Rp 44, Hsv 116, Herv III 22, sterk e. Od 7.
eljunfimr, adj, dygtig, flink ved udholdenhed, Arn 6, 17, Rst 33.
eljunfróðr, adj, kyndig til at udholde, Oldr 8 (V. 1. e-prúðr).
eljunfroekn, adj, tapper ved sin udholdenhed, Sigsk 1, Rv 17.
eljungjarn (skr. eljan-), adj, begærlig efter at vise kraft og udholdenhed, Gd$ 18.
eljunhress (skr. eljan-), adj, rask, dygtig, til at vise udholdenhed, e. konungr ESk 6, 11.
eljunkuðr, adj, beromt for sin udholdende kraft, om gud, Leið 36.
eljunlatr, adj, doven til at vise kraft, dådløs, Bjhit 2, 21.
eljunprúðr, adj, modig ved sin kraft (v. 1. til eljunfróðr), Gldr 8.
eljunrikr, adj, mægtig ved sin kraft (adskilt ved tmesis), Ód 11.
eljunsterkr, adj, stærk ved sin udholdenhed, om gud, Has 9.
eljunstrond, /, udholdenhedens strand (hjem), bryst, renna e-ir oddum Ht 63.
eljunþrár, adj, trodsig, kraftig, ved udholdenhed, ESk 2, 1.
eljunpungr, adj, tung, vægtig, som virker kraftig ved sin udholdenhed, Mark 1, 27.
1. ella, adv, ellers, i modsat fald (= ell-igar), Am 39, Mhkv 11, Arn 2, 16, Korm Lv 1, Rst 22, Has 41, Gdfi 37; eða e. Am 14.
2. Ella, m, kong E. i Northhumberland, Ragnar lodbrogs banemand og selv dræbt af dennes sonner ved blodornsristning, Hl 7 a, Sigv 10, 1 (her omtales Ellas grufulde død), Krm 24. 27; E-u kind, Angler, Sigv 1, 7, E-u niðr, Anglers konge, om Adelsten, EgAd 1, E-u konr, om Magnus d. gode (Ella her konge i alm.), PjóðA 1, 6; E-u ættleifð, England, Hallv 3; — steins E., jætte, old steins E-u, jætterne,
\ Pdr 20; — geitungr E-u, Ellas gedehams,
\ ravnen (her er Ella betragtet som en sø-
I konge og geitungr som en fugl), lifgjafi
I E-u geitunga, kriger, ESk 3, 5; — aldrtjón
I E-u, Ellas død o: (blod)örn, = örn i
i gåden, Gat 1.
I 1. elli HolmgB 9 fejl for elliz (j:
I eldisk).
I 2. elli, /, alderdom, HÃ¥vm 16, Eyv Lv
1 10, i e-i Hav 2, við e-i HolmgB 14, til
e-i Ht 3, bÃða e-i, blive gammel, GSiirs 17, Mark 1, 31, lyfja e-i, helbrede (ens) alderdom, j: sórge for at vedk. ikke bliver gammel, slÃ¥ en ihjæl som ung, Am 78, e-i firðr, fjærnt fra alderdommen, ung, Rv 4, veldr e-i mér HolmgB 12.
ellibjúgr, adj, bojet af alderdom, Hsv 121.
elliði, m, et slags skib, Pul IV z 4; á e-a stafni Korm Lv 57; som egennavn om Fridtjofs skib, Frþ 12 o. s. v. Jfr Falk, Seew 88. Jfr hlátr-.
ellifu, talo., elleve, Vém, Sigv 12, 2, Eg Lv 40, Sindr 2, Arn 3,1, Ski 19. 20, Hyndl 29, Am 54.
elligar, adv, (egl. komparativ), ellers, i modsat fald (= ella), Hsv 32, Hard 18, eða e. Ragn V 5.
ellilyf, n. pi, midler mod alderdommen, e. ása, hvad der helbreder aserne for alderdommen, Iduns æbler, Haustl 9.
ellipti, talo., den ellevte, Sigv 1, 11, Håvm 156, Gri 16, Vafþr 40, Sigrdr 37.
ellri se gamall.
ellveldr se eldvellr.
elri, n, elletræ (egl. kollektivt), Pul IV kk 2, eldr e. skœðr Jóms 19, garmr e-s, ilden, Sturl 3, 11, leysa e-s garm Sturl 4, 8, grand e-s Mark 1, 22, Gd[i 54; e-s sveiti, røg, Nj (XII) 6; disse genitiver kunde også henføres til elrir.
elrir, m, elletræ, Pul IV kk 2 som v. 1. til elri, e. fljóts glóða, guldets elletræ, mand, Ód 26; jfr prnfljótr.
/. elska, /, kærlighed, elskov, e. á e-u Hsv 108, e-u kuðr, bekendt for sin kærlighed, om gud, Has 16, Likn 5; e-u fœðir, som nærer kærlighed, Kristus, Likn 23.
2. elska, (aða, -aðr), elske, Arn 2, 19, ESk 6, 71, Pflekk; e. at hundi, være om for sin hund, Harkv 23; e-and i, som fór-tjæner at elskes, LU 90.
eiskari, m, elsker, Gd 76.
elskuband, n, kærligheds bånd, Vitn 7.
elskufullr, adj, fuld aj kærlighed, Gdfi 8.
elskugi (også skr. -ogi), m, egl. 'kærligheds Sind' (elska, hugi), elskov, bekkr e., behagelig kærlighed, Heilv 8, bjartr e. Heilv 14; elskende person, e. guðs ok manna, som elsker gud og mennesker, Gd 76, Mey 10; Vitn 11.
elskuligr, adj, elskelig, som bör elskes, om jomfru Maria, Mey 6.
elskusvinnr, adj, klog i (ved) kærlighed, EGils 1, 6.
elskuvitni, n, kærlighedsvidnesbyrd, Vitn 24.
elta, (-a, -r), forfølge, drive, jage på flugt, e-u Þjalfa Hárb 39, e-u seggir Anon (XI) Lv 1; SturlB 2, Qrv VI 3, Merl II 17, Pfagr 8, vóru e-ir tv 23, e. sauði, indsamle beder, Korm Lv 9.
Embla, /, den først skabte kvinde (navnets betydning er uvis), Vsp 17; E-u (v. 1. emlu) askr Eg Lv 40 er uforståeligt, hvis disse to ord hører sammen, måtte de betyde 'hånd'; E-u kunde også henføres
$â–