end 109 enn
strakt for ens syn (så langt det når), findes kun brugt om huse, e. salr (salir) Pry 27, Vpl 7, Ski 3, e-t hus Am 19. 26.
endr, adv, grundbetydning synes at være len anden gang' (j: end nu), deraf udvikledes let de to hovedbetydninger: atter og fordum; 1) atter, Húsdr 12, Hrafn l, venda e. Has 34, kom e. at hamri Pry 32; svá e. lagit Sigsk 68 kan næppe være rigtigt, 'således lagt igen', eftersom der står et enn foran, svá er uden tvivl fejl for sem, så at endr får betydningen fordum, för'. — 2) fordum, för (om længere eller kortere tidsafstand, jfr áðan), Yt 14, EgLv43, Arbj3, EyvLv7, Ppyn, HolmgB 5, VSt 2, Tindr 1,5, Pdr2, Hfr2. 4. PKolb 3, 10, Edåd 7, Sigv 12, 28, Am 1, ESk 6, 40, EOils 2, 10; þat vas e. Rst 28.
endrborinn, adj, genfødt, e. herr, den forløste menneskehed, Heilv l.
endrgefendr, m. pi, mænd, som (afvekslende) giver hinanden, gör gengæld, Håvm 41.
endrbaga, /, tavshed til gengæld, gensidig tavshed (at snart den ene, snart den anden tier og lader den anden tale; þaga : þegja = saga : segja), Håvm. 4. Anderledes (j: -þága) E. Magnusson i Cambr. Phil. Soc. Proceed. 1887.
Enéas, m, Enæas, Pet 54.
eng, /, eng, græsmark, e-jar lúra, engens fisk, slange, dens látr, leje, guld, dettes pverrandi, gavmild mand. Sigv 13, 4.
enga- se einga-.
/. engi, n, eng (= eng), e-s sax, le, Korm Lv 14.
2. engi, pron., ingen; angående de forskellige former henvises til Skjspr. s. 83—84; nom. engr er meget gammel og går tilbage til omkr. 1000; derefter böjes ordet — når undtages nom-acc. sg. ntr, ekki, og nom-acc. pi. ntr. engi, samt gen. sg. masc-ntr — som adj., idet eng- betragtes som stamme, hvortil endelserne fojedes; dog holdt acc. sg. engi sig længst og formen engan er ret usikker; af de oprindelige former findes enkelte rester: einungi Fåfn 17, einugi Håvm 133, Lok 1; hvorvidt ordet findes som va- st, er det umuligt at afgore. Andre former: nom. pi. einigir Jorns 1, acc. pi. mase. einiga Ragn VIII 2, som dog vist er fejl (se andvigr); ekki er altid nom-acc. ntr., der — forholdsvis sent — går over til at blive nægtende part. (= eigi); enginn, engin findes ikke, ti engin Sigv 14, 1 bör sikkert læses engi en eller eng en. Efter e. står i reglen samme kasus, e. maðr Vsp 45, Vell 31, Arbj 21, e. rnann Hhund I 51 o. s. v., e. þrek HolmgB 12, png tunga Mv II 20, ekki angr HHj 10, HolmgB 4; undertiden står gen. e-r gumna Reg 23, ekki gjafa ESk 13, 3, alls ekki Korm Lv 1, ekki bess Am 72; eigi e., ikke ingen, alle, SnE II 192, aldri e., 'aldrig ingen\ slet ingen, Sigv 13, 15; som ntr. findes ekki /. eks. Eg Lv 10, St 9 (jfr foran); senere går ekki over til at blive nægtende,
= eigi; overgangen skete ved sådanne udtryk som hoelumk ekki, jeg praler intet, i ingen henseende, slet ikke, Am 84, e. hygg okr vesa ulfa dæmi Hamd 29, æva fljóð e. gáði Akv 39, ekki spurðir Grott 8; som ren negation Hkke' findes det' så i: e. at réðusk Am 48; Sól 9, Krm 18, Sturl 6, 6, EOils 3, 17; denne betydning er gennemgående næppe ældre end fra 12. årh.; ekki / ældre digte kan i senere tider godt være indsat af afskrivere for et ældre eigi, /. eks. i Am 48.
engill, m, engel, Sigv 12,28, LU 7 o.s.v. guðs e-lar Pråndr, dróttins e-lar Rst 31, e-lum øfri ESk 6, 5, e-la fylki Arn 2, 18, e-la stéttir LU 6, e-la lið PI 32; e-la stillir, gud, Qml.kan 1, 3, e-la kennir, d. s., PI 8, e-la stýrir, d. s., PI 25, e. gramr EU 1, 3, dýrð englanna, gud, LU 22. Jfr hofuð-.
England, n, England, Pjsk 2, Gunnl Ad, Hallv 6, Sigv 13, 19, Rst 5.
Engianes, n, uvist hvor, Krm 11.
Englar, m. pi, Englændere, Angelsakser, Hfr 2, 8, Sigv 1, 6, lið E-a PKolb 3, 12; ferð E-a Ótt 2, 9, Merl II 2; ægir E-a Steinn 3, 13, strÃðir E-a Sigv 12, 19; E-a bjoð Hfl 2, E-a jorð Korm Lv 8.
engr se engi.
engskr, adj, engelsk, angelsaksisk, = enskr s.d., e-t folk (eng-: þrengv-) Ótt3,5.
Engús, m, skotsk fyrste, Sturl 5, 7.
1, enn, konjunktion, endnu, i forskellige betydninger; 1) fremdeles, e. snerak hnakka Has 7, e. munk vilja Hfl 16, fuss emk e. minnask Hfr Lv 3, sås e. kunni halda Sigv 7, 6, (hendir) e. sem aðra Jorns 2, Likn 10, var e. grafinn Nkt 46, vituð e. eða hvat Vsp 27 o. s. v., e. senti of afrendi Hym 28, e. viltu Lok 28, ef e. sparir Fåfn 37, unz af méli e. mein komi, indtil der om nogen tid fremdeles (eller atter) opstår mén, Sigsk 44, pats e. of þann, fremdeles, yderligere, Håvm 46, bauð e. við mér Oddrgr 21, jfr GSúrs 18. 19. 34. — 2) fremdeles, j: atter, igen, e. olum gjóð Lids 2, e. þeirs undan runnu ÞjóðA 3. 4, e. til kvinna Mberf 6, þvà ferr e. svá HolmgB 5, þat vas e. folkvig Vsp 24, bar nautk e. Eg Lv 27, e. vér gótum lof Hal 16, e. at eggja sennu Tindr Lv 1; vask e. of kominn Håvm 101, liggi e. i milli Sigsk 68, e. einu sinni Oddrgr 29. — 3) endnu, j: til denne stund, e. emk óþekkr Korm Lv 42, látask e. finna Hfr 3, 10, e. lifir Vsp 21, saðr emk e. þess Hárb 3, e. kominn Håvm 108, e. óborinn Reg 8. — 4) foran komparativ, e. norðarr Eyv Lv 2, e. lengra Hyndl 17 o. s. v., e. mátkari Hyndl44, e. framarr Grott 21. 22, e. lengr Am 65. Dette e. bliver ofte svagt betonet i sætningen, hvorved det svækkes til en, in, eigi in minni Evids 7, skald in verri Eskål Lv 1, in mildri Eskål 2, 2, in sæmri Ptjald, in lengra, Vell 31, (né hests) in heldr Håvm 61, in hnœfiligri Hárb 43, in lengr Am 62 o. s. v. — Oddrgr 12 må enn på grund af versemålet omstilles, mank e. hvat þú rnæltir, jeg husker frem-