ept                                                              111                                                              err

må snarest betyde: „I er trængt tilbage for hovedkonger, I er hovedkonger langt underlegne". — 4) enkelte steder synes e. (e-ir) at betyde 'igen', være — aptr, par munu e-ir finnask Vsp 61, koma e. i Óðins sali Eirm 3.

eptirdæmi, n, forbillede (egl. 'noget, hvorefter man dömmer', det klassiske er dæmi alene), LU 52, Qd 48, Gd'p 6.

er se es.

erakendi Alv 11 er et forvansket ord, hvoraf sidste del utvivlsomt er kendi, den svage form af kendr (jfr v. 29: nótt, en Norvi kenda), det første e er lige så utvivlsomt rest af enn, men hvad ra kan repræsentere er usikkert; der skal stå et ord, der begynder med h (: h / himinn); Bugges forslag: enn Hronn kendi (Arkiv XIX 7—12) træffer sikkert ikke det oprindelige; forudsat, at der er tale om himlens herkomst, måtte der være sigtet til Ymir eller Ymirs hjærneskal, men kendr synes ellers kun brugt med personnavne; der må antages at have stået et sammensat ord (af form som lofkendr, morðkendr jfr leyfðarkendr), mulig hríðkendr 'stormfuld.

erðgróinn, adj, således ved rimet krævet (erð-: verð-), for hds's jarðgróinn, vokset op af eller ud af jorden, dværg (jfr dvergar í jorðu, Vsp 10), Gylfa grundar (havets) glaumr (hest) e-ins, dværgens skib, digterdrikken, digterævnen, Eg Skj (jfr misfenginn og taumr).

erðr, n, = reðr, om en hestepenis, SnH 2, 11.

erendi se ørendi.

erfa, (-ða, -ðr), arve, holde gravøl (erfi), med acc, e. brœðr sína Am 75, e. foður, her omtrent s. s. hævne, Vell 13, e. Keld-hverfinga Qrettis 33.

erfð, /, arv, BjH 6, Nkt 12, su mun e. eptir, den arv er tilbage, nemlig at hævne sig på Atle, Am 69, e-ir jofra, kongers arvelande, Sigv 11, 3, telja e-ir, opregne sine arve krav, Mark l, 23.

erfðaskipti, n. pi, arvedeling, Vitn 10.

erfi, n, gravøl, gera e. foranstalte gravøl, Am 86, drekka e. Qhv 8, Jorns 10, Herv V 3; d. erfi gleði sinnar, sige farvel til sin glæde, livsfryd, Bbreidv 1. Jfr nið-,

erfiði, n, (uden pi.), arbejde, möje, ørendi sem e. Pry 10.11, e. en ekki ørendi HHj 5, vil ok e. Hårb 58, drýgja e., lide möje, döje meget, Qri 35, mikit e. Merl II 31, vinna e., udføre dröjt arbejde, Bjark 1, få hjolmum e., berede hjælmene hård möje, kæmpe tappert, Valg 7; e. Austra, Østres mojefulde byrde, Am 5, 24 (jfr SnE I 314).

erfiðr, adj, möjefuld, vanskelig, e-tt verðr peims illa kann Mhkv 24, e-tt sinni, möje-fuld gang, Bdr 5.

erfimeiðr, m, 'arvende-træ', e-ar Eiðs, Eds arvinger, sönner, Tindr Lv 2.

erfingi, m, arving, sön, auðit e-ja Hsv 43, PI 21, e. Þyrnifótar, Bergönund, Eg Lv 17, e. Ã