fa!!

120

far

tiden er belejlig, Ht 75, f. vel, få en god udgang, lykkes, G G alt 3; især i part. pass. fallinn, þat es vel fallit, det passer godt, er udmærket, Háv 3, hlæja meir an f-it væri, var passende, godt, Rv 12; med genitiv, skikket til, bezt fallinn farar GSvert 5, med til, Likn 47, jfr Ótt 2, 1, hvor betydningen dog er uvis, da en linje mangler i verset.

fallhaddr, adj, hvis hår falder langt ned, med langt hår, langhåret, f. stalla vinr (Odin) Eg Ber.

fallheyjaðr, m, fald-bevirker¹ (af heyja), f. fleinbolla, som bevirker krigeres fald, kriger, GSúrs 24.

fallsól, /, faldende sol', 'sol som kan falde\ f. bråa vallar Fullu, den sol som kan falde af Fullas pande, gulddiadem, Eyv Lv 9.

falma, (-aða, -at), 1) bevæge sig usikkert og famlende, lét ryðskplm f. of mér, rettede det rustne sværd usikkert mod mig, Korm Lv 53. — 2) være frygtsom og nølende, holðar skyldut f. Porm 2, 19, láta geð f., Eyv Lv 7, kvóðu fjandmenn f. Am 2, 6.

1.  Fair, m, dværgenavn, SnE I 68, F-s veigar, dværgedrik, digt, Refr 2, 3.

2.  fair, m, den øverste, rørformede del af spydbladet, hvori skaftet stikkes (og fæstes ved en geirnagli, jfr Tamm, Arkiv II 348), f. hitnar Ht 9, hvitr f. Ht 18, f-s regn, kamp, GSúrs 37; — f-s Sveinn 1 er vist fejl for fpls se folr; fal Bjhit 2, 12 se fela.

3.  fair, adj, til salgs, afhÅ“ndelig, verða f. Eyv Lv 13, hilmi es fol haukstrandar mol, om den gavmilde fyrste, Hfl 17, finna f-t at gjof, fremdrage noget som gave, Ht 28 (jfr gjaffalr), ynðit láta engir f-t, sin (livs)glæde vil ingen sælge, af med, Mhkv 21; kaupa f-a Baugstaði, købe B, som var til salgs, Ã