fáa

124

fár

Þstf 2, 2, f. e-m hlít hróðrs Sigv 13, 2; hjgrr fær Sigurði hjarl (fejl for hjarls? jfr brandr fær Eiriki logs ok landa Olúmr 1, 1) Korm 1,2, f. vargi verð, val Krm 24, Eg Lv 40; Þorm Lv 12; f. meyju mann Reg 11, bætr mér of fengnar St 23, f. sér e-n at gremi, skaffe sig en til genstand for sin vrede, lade sin vrede gå ud over én, Lok 21; uden obj., fengu til margir, mange skaffede (de nødvendige midler) dertil, Am 94; i medium, nafn feksk mér Qunnl Lv 3, tafn feksk hrafni, vorgum Sturl 6, 2, Krm 10, hræ fengusk hrofnum Am 5, 19, arnar matr feksk ESk 12, 8, harmr feksk firðum ESk 7, 7, Portum feksk mart sorgar Sigv 1, 8, oðlingi feksk geirveðr, fyrsten fik en kamp at holde, Gráf 5, fæsk gagn Ht 9, seggjum fæsk hald, menneskene opnår støtte, frelse, Has 45, hagnaðr feksk af því ESk 6, 32, bér feksk hæri gipta Kolli 2, þrályndi feksk (v. 1. for gafsk) Þrœndum, Trön-derne blev der givet trods, de fik lejlighed til at vise deres trods, PKolb 1, 3. — 3) gribe, tage fat i, med á: f. á þremi, tage fat i kanten, Hym 34, med i: f. i skikkju, snoeri Rv 14, Am 44. — 4) tage tilfange, fengu Gunnar Akv 18, fenginn jarl Sigv 1, 13, fengin sprund Valg 9, finginn Erlingr BjH 2, varð finginn ÞjódA 3, 17, búin skip fengusk Sigv 2, 7; yngre form fanginn Heil 7; mágrennir feksk ESk 8,1. — 5) tage (noget) frem, fengum feldarstinga Eyv Lv 14, med præp. til: fóum til fornra vápna Eyv Lv 1. — 6) med prœpp. á: göre indtryk på, litir f. á horskan Håvm 93, — við / medium, at brydes med, fásk við e-n Qrettis 45, — med part. perf af andre verber, kunne, f. borgit Sigrdr 9 (v. 1), f. launat Likn 49. — 7) es at gráti né færat Hamd 9 er, som ordene lyder, uforståeligt, (hvad beder du om,) som du ikke gör til genstand for gråd? er så skruet, at det ikke kan være rigtigt; en let rettelse vilde det være at skrive fyr gráti, (hvad beder du om), som du ikke kan få frem for gråd? (j: hold op med at græde, så at du kan få dit ønske sagt).

fádyggr, adj, lidet brav, slet, f-t hofuð Merl 1 39; f-t lif Hsv 88.

fádýrr, adj, lidet herlig, elendig, f-ir vikingar Hskv 2, 1.

íádœmi, n. pi, 'eksempelløshed1, hvad der er uden forbilleder, er enestående, Bós 1, om usædvanlige synder, f. verða goldin Sol 14.

Fáfnir, m, 1) (slangen) Favne, Reg 12, Fåfn l. 8 o. s. v., Hyndl 29, Helr 10, Grip 11. 13, Pul IV qq 1; bani F-is, sværdet Gramr, Grip 15, Sigurd selv, Oddrgr 17; látr bats F. årti, Porm 2, 10: guld kaldes Favnes leje, land, sæde (jfr SnE I 360), F-is miðgarðr Bjark 4, F-is láð Hl 4 a, F-is setr Hl 24 a, F-is rnyrr Grettis 15, F-is fit Phred 2. — 2) F. kaldes Ormen d. lange, Hókr 3. — 3) blandt sværdnavne, Pul IV l 9. jfr Lodd-.

fága, (-aða, -aðr), /' sin færd vise, udøve, lægge vind på, f. dul, være indbildsk, bilde sig noget ind, Eg Lv 5, Korm Lv

43,   f. heiðinn sið, være hedensk gudedyrker, PI 8, i. (rettelse) atferð PI 6, f. valdar stéttir, udøve den valgte virksomhed, Od 22.

fáglýjaðr, adj, som har få glæder, hvis liv er trist, om Fenja og Menja hos kong Frode Eyv Lv 8 (jfr fjplglýjaðr).

fágætr, adj, sjælden (egl. 'som kan fås få steder eller i ringe antal'), Anon (XIV) 1.

fáhróðigr, adj, lidet berømmelig, v. 1. til fárhugaðr, Vagn.

Fáinn, m, dværgenavn, Pul IV ii 5.

fákhlaðandi, m, ''hest-lader', f. liúfs, som lader et skib, søfarer, Hfr 3, 9.

fáklæddr, adj, lidet påklædt, næsten nøgen, Gdfi 36.

fáknistandi, m, som giver en hest føde, flagðs f., som føder troldkvindens hest, ulven, mand, Gyd 8,

fákr, m, hest, Korm Lv 24, Sigv 3, 11, som egennavn Pul I a 2, II i (Hakes hest), IV rr 2. I kenninger, for skibe: f. víka Ólhv 5, 1, f. b pru Gldr 3, f. ranga Grettis 5, — for ulve: f. gríðar Pskakk 2, ísldr 4, f. troils Drv (XI) 11. jfr hlunn-, hnig-, kunn-, log-, rÃ¥-, ver-. , fákrennandi, m, 'som lader en hest løbe', Ã