feðg                                                            126                                                            fela

og kone), f. vår, om Adam og Eva, LU 18.

Feðja, /, elv (i Norge), steði F-u, sten, Pdr 6.

feðma, (-ða, -ðr), favne (af faðmr), tage i sin favn, annamme, Likn 45.

feðr se faðir.

feðrmunir, m. pi, fædrenearv, Fåfn 8; i og for sig kunde ordet også betyde faders kærlighed', omtr. = kærlig fader, det er nok så sandsynligt, at ordet betyder dette.

feðrpersóna, /, gud fader, LU 24.

1.  feginn, adj, glad (især ved noget der sker eller ydes), Mv II 8, því varð ulfr f. Hfl 14, frið f. Sigv 11, 2, fegnir lifi Sturl 3, 17, morni f. Sigv 13, 11, nótt f. HÃ¥vm 74, f-in fundi okrum Hhund II 43, gagni f. HÃ¥rb 29, FÃ¥fn 25, æzli f. Qudr Il 8, vinna f-in Yggs gogl, göre ravnene glade, Oiz sv 1, f. angrhegnanda, glad ved hans (Kristi) komme, Likn 23, vinna fegna (jfr næstforegÃ¥ende sted) Has 28, illu f. Hávm 128, brogðum f. Ólhv 5, 2, lézk f., at Am 63. Jfr al-, Ó-.

2.  feginn, m, slange-navn (= foregÃ¥ende eller 'glinsende'?), Pul IV qq 1.

feginsdagr, m, glædesdag, glædelig dag, á f-degi fira, dommedagf?), Sól 82.

feginsdægr, n, s. s. foregående, Qrv IX 36.

feginsgrein /, glædes-art, glæde, forlystelse, finna f. Mv II 14.

feginshpnd, /, glædeshånd, kun i dativ f-hendi, med glad hånd, adverbielt, glad, med glæde, Þhred 10.

feginslúðr, m, glædelig, fornöjelig, kværn, om Grotte, Qrott 6.

ieginsmorginn, m, glædes-morgen, glædelig morgen, ESk 1, 3.

feginstíð, /, glædes-tid, glædelig stund, Mv II 19.

fegra, (-rði, -rðr), besmykke, undskylde, ÞjóðA 4, 25.

fegrð, /, skönhed, Rv 17.

fegringr, m, navn på hane (egl. 'den glinsende" af fagr), Pul IV uu, — på slange, synonym med mandsnavnet Ormr, hvis da ikke, hvad der er rimeligere, ordet her bruges i betydn. 'pragtelsker', Phred 3.

fegrir, m, 'som gor smuk, herlig', renser, f. siða, den hellig ånd, Heilv 15, f. vagns hallar, som gör himlen skon, d. s., Heilv 14; mulig er fegri Alpost 9 at henføre hertil, i. solar gud(P); — i. Mdr 13 er også usikkert, måske af vb. fegra.

feigð, /, det at være hjemfalden til døden, til snarlig død, f. fira Qrott 21, f. gumna Hfr 3, 8, hljóta f. HolmgB 10, f-ar orð kom at Fjolni, det ord, der bestod af feigð, ramte F., Fj. skulde snart dø, Yt 1, byrjuð (= flutt) f. Drv (XI) 11; Hsv 38. 137.

feigligr, adj, som ser ud til at være dødsens, dyr f-t Rv 35.

feigr, adj, som snart skal (vil) dø, hjemfalden til døden, Hårb 12, Ski 12.

25, Hamd 10, Sturl 5, 11; alt es f-s forað, alt bliver den til døden hjemfaldne til undergang, Fåfn 11, mæla f-um munni Vafpr 55, frammi (ved enden af livet) eru f-s gotur Sol 36, falla f. Arn 3, 5, f. hauss Ht 65, f-ir Skotar Rst 6, at f-ri Krm 22; Hróm 1, Hfr 3, 15; sjaldan hittisk f-s vok frørin Mhkv 25; Ragn IX 2; f. fára nátta Qudr II 43; Vsp 41: fyllisk fjorvi f-ra manna er f. blevet opfattet som dødelig eller — / den nyere tid — som 'død'; dette sidste er dog ikke nødvendigt; det hele er ikke blot nutidsbeskri-velse, men også fremtids, f. kan altså her betyde; 'som til en given tid skal (vil) dø\ Jfr al-, hrað-, ó-.

/. feikn, / (næppe n), rædsel, noget uhyrligt, f-a fœðir, som føder, avler, volder rædsler, ulykker, Sigsk 31; f. hvers konar Styrbj, f-a lið, uhyre stort, talrigt mandskab (egl. 'ved tal rædselsfuldt) Hhund 133, II efter v. 18 mulig at skrive som ét ord.

2. feikn, adj, uhyrlig, rædselsfuld, forfærdelig, skass allra f-ast Hyndl 40, f-t ofbeldi, forfærdeligt overmod, LU 9; f-um dativ som adv, f-um frostharðr, som tåler overmåde stærk frost, Hæng VI l.

feiknafullr, adj, rædselsfuld, fuld af fordærv, Qrv VIII 8.

feiknaveðr, n, forfærdeligt vejr, Hæng 12.

feiknstafir, m. pi, egl. 'rædselvirkende runer', men også = feikn, fæstir f. (i Balders land) Qri 12, stjprnur fáðar f-um, med rædselstegn, Sól 60, full f-a, fuld af rædsler, frygtelig, om Hervör (der intet var bange for), Herv III 5.

feima, /, 1) kvinde, Pul III 2 a, IV i, — som egennavn for en af Karls døtre, Rþ 25; i kvindekenning, lauka f. Vigf 2. 2) som jættekvindenavn, Lod I 2. Jfr odd-.

feita, (-tta, -ttr), fede, f. hest, hund Håvrn 83, f. Yggjar mó, føde ravnen'Håv3 (hds. feitu).

feiti, /, fedt, ilmr ok f. (om cederens olie) Qd70, Gd$47; princeps f. (ironisk), fedtfyrste, Anon (XIV) 2.

feitir, m, som feder, føder, f. folkstara, ravnens feder, kriger, PjódA 3,10, f. hræ-, geitunga, d. s., Hókr 1, jfr SnE II 497.

feitr, adj, fed, f-t fœða Od 60; f. cedrus (jfr feiti) Gd$ 45.

fela, (fal, fólum; folginn), 1) grundbetydning er 'stikke noget ind' (så at det er gemt eller fastgjort, deraf betydning som 'skjule'); denne skimtes flere steder, som f. enda, stikke (trådens) ender ind og fastgore dem, Hhund I 4, f. buðlung, begrave, Yt 32, liggja folginn, begravet, Karlevi, endi lokins lifs folginn, fastgjort, bestemt, Yt 23, jfr ørlog Baldri folgin, bestemt for B., Vsp 31, ormgarðr folginn ykr, bestemt for eder, Akv 16, f-ask i faðmi e-s, putte sig, gemme sig i ens arme, Hhund II29, f. isarnkol und bógum, lægge jærnsvale ind under bovene, C ri