fela 127 feng
37. — 2) dække, f. heila bæs holt (hovedet) hildigelti (hjælmen) Ht 2, skor falsk und hjalm Sigv 13, 5, (også i disse tilfælde er grundbetydningen tydelig), bækr folgnar à valblóði, tæpper (töjer) dyppede i, gennemtrukne af blod, Ohv 4. —
3) skjule, f. hamar Pry 6. 7, hljóð Heim-dallar of folgit Vsp 27 (eller ligefrem 'stukket ind under"), folginn (à jorðu), om guld, Eyv Lv 8, svik fplusk Sigv 1, 2, f. nafn, skjule sil navn (på vers), Eg Lv 15, f. skap, Anon (XII) B 16, f. ranga hugi, gemme på falskhed, OSúrs 25, folgin orð, skjulte udtalelser (som skulde skjules, være hemmelige), Sigv li, 7, l'ð falsk Eldj 2, lestir f-ask Hsv 114. —
4) anbringe, hefk illa folginn auð minn, ilde (j: uden at få tak) har jeg anbragt (bortgivet) mit guld, Mberf 1, f. mey megi Gjuka, overdrage møen, Sigsk 4, f. auga (om Odins pantsættelse af hans ene öje) Vsp 28, hodd folgin und mér einum, skatten i min magt alene (jfr und), Akv26; f. á hendi, overantvorde, anbefale, Kolb 1, 3, f. sik á hendi Heil 2, f-ask und e-m, stole på en, Harkv 21.
feldarstingr, m, 'kappe-stikke\ kappe-nål, fengum f-a (acc. plur. om en enkelt) Eyv Lv 14.
feldr, m, egl. skindet af et får (eller björn o. s. v.) med hårene på (jfr Hertz-berg i Arkiv V, 231 f), især brugt som kappe, deraf '(lodden) skindkappe' (om böjningen se Skjspr. 48), brinnumk f. fyrir O ri 1, f. fagrroggvaðr Bjhit 2, 11, ráða rauðum f-um Harkv 19, karl à f-i Sjórs 2. stuttr f. Pstf 2, 1, biðja f-a, bede om eftergivelse af kapper (som betaling for landøre), Sigv 13, 4, hváta nosum i f-d, stikke hovedet i kappen (som tegn på sorg), Eg Lv 14, hnepta hofðum à f-a (f-i), som tegn på indeklemt vrede og vrede planer, Sigv 11, 12; — om skind, udbredt på jorden, hvorpå tvekamp udfægtedes, HolmgB 2. ffr grå-, skinn-.
Felicitas, /, hellig mø, Mey 57.
fell, n, (lavt) f/æld, hattar f., hoved, VGl 4. JJr fjall.
fella, (-da, -dr), 1) lade falde, fælde, kaste omkuld, f. tór, Okik 1, 2, f. vÃgtár Sigv 13, 22, i. méldropa Vafpr 14; f. (tré) á Orminn langa Rst 22; i. ronn ofan Valg 8, f. (tré), við Fj 20. 21, 'Korm Lv 2, f. stoð Am 2, f. til jarðar, kaste til jorden, Hiisdr 11, feldr til foldar Qgm 1. ~ 2) fælde, d. v. s. dræbe (lade en falde død til jorden), f. jofra Eg Ad 1, f. gram ESk 6, 17, jjr Jorns 28, ÞQÃsl 12, Hhund II1, f. foður e-s Sigrdr 35, f. her Rþ 47, f. val HÃ¥rb 16, Rþ 37, Sigsk 37, Skúli 1, 5 (ved rettelse af hlyn til val); ofbeldi hefr feldan anda várn LU 77; jarn et felda Stúfr 8 synes at betyde 'det dragne sværd'. — 3) fjærne noget, f. nauðir, o: tryllesövnens tvang, Sigrdr 1, f. fÃ¥r af hpndum e-m, befri en for en fare, Oddrgr 8. — 4) sammenföje, især om planker, feld súð Hhard 16, øx feld við hlyn, øksen (bla-
det) fæstet til skaftet, ESk 11, 6. — 5) f. eldsmat, kaste brænde pÃ¥ ilden, den til næring, Ã