feng                                                            128                                                             fer

feng eyðandi, part., bruges Rdr 11 om Hildr Hognes datter, '■som hindrer fangst j: sejr\ som hindrer, at nogen af de kæmpende vinder endelig sejr (ved at hun stadig vækker de døde op til fornyet kamp); jfr fengr, der her skulde betyde gagn, 'sejr'.

fengi, n, bytte, ÞjódA 1, 12, Hskv 2, 1.

fenglóð, /, 'sø-gløder, søtld\ guld, PI 55.

fengr, m, 1) bytte, f. varð fljóta Þfagr 8, til f-jar Stgv 12, 3, Rv 26, Ód 4, Merl I 22, mikill f. Letd 28, telk f-g í því Háv 5, f. i fogru Mhkv 17, f. Yggjar, Yggs, Odins bytte, digterdrikken, digt, Jorns 2, Ht 31, jfr SnE 1244. — 2) navn på Odin, Pul IV jj 2, Reg 18 (her fordi Odin i den givne situation var — for Sigurd — god fangst', han kom ham til hjælp).— 3) som hestenavn, Pul IV rr 2. Jfr flýti-.

fengrani, m, vis fisk (navnet er snarest sammensat med grani af gron) Pul IV x 3.

fengsæll, adj, bytterig, heldig med hensyn til bytte og udfald (hvad der opnås), Stgv 11, 10, Pfagr 4.

Fenja, /, 1) den ene af de to jættekvinder, der drejede kværnen Grotte, Grott l,jfr. Arkiv XIV, 261 ff; F-ju meldr, guld, Porm 2, 24, Ht 43, ESk 11, 6, F-ju fagrmjol, d. s., Nj 24, F-u forverk, d. s., Bjark 4. — 2) som pilenavn, Pul IV o 1.

fenlogi, m, 'sø-tld\ guld, Qrv VII 9.

1.  fenna,/, blandt pllenavne, Pul IV o 2; sÃ¥ledes læser hds. 748, medens R, T har fenna, som om det var gen. pi., men det er sikkert urigtigt.

2.  fenna, (-ta, -tr), ti/sne, dække med sne-djnger (fonn), fjornis hlíð (hovedet) holdi ient, hovedet med dets kødlag (fentr valgt med henblik pÃ¥ hlíð, fjÅ“ldslde), Ht 65.

Fenring, /, ø ved Hordaland, Askøen ved Bergen, Pul III 3, IV bbb 4, F-ar belti, havet, ESk 13, 11.

Fenrir, Fenrisulfr, m, 1) hoveduhyret blandt gudernes fjender, Lokes og en jættekvindes afkom (jfr SnE 1104), fast-haldr varð á Fenri lagðr Mhkv 21, Lok 38 (forhold til Tys hånd), avler ulve med en jættekvinde Vsp 40, fenrisulfr findes også om Fenrirs afkom med hende Hhund I 40, Hák 20 (dens lænkebundne tilstand og faren af sted ved ragnarok antydes her); F-is nipt, Hel, Sturl 4, 24. — 2) ulv t alm., Pul IV ee 1, f-is varrar Eyv Lv 6, granar á fenri HSn 1, f-is teðr ísldr 7, f-is brunnr, blod, Bjhtt 2, 18, f-is flœðr, d. s., (kunde også bet. 'elv') Mdr 16; f-is sut, sult, Hl 4 a, HSn 1; f-is jóð, ulv, PI 16; f. heiða, jætte, Bergb 1, f. sjóvar, sødrage, Merl II 29; — f. bruges om den ulv, som sluger solen, Vafpr 46. 47. — 3) jætte, Pul IV f 3. Jfr hjalm-.

Fensalir, m. pi, Frlggs palads (egl. 'Søsale'), Vsp 33, jfr SnE I 114. 304. Jfr Edzardl l Germ. XXVI, 330 f.

fcnskúfr, m, 'sø-måge' (?, jfr skufr, be-

tydning uvis), benja vala f., sårfalkenes, ravnenes fen, blod, deltes skufr, ravn, Ód 27.

fenstigi, m, 'sø-trædef, f. benja, som træder l sårenes sø (blodet), pil, Porm

2,  24 v. 1.

fentpnn, /, 'sø-tand\ sten, klippe, f-a Sýr, klippens Freyja, jættekvinde, hvis greppar, mænd, jætterne, deres jastrin, gær-elv, digterdrikken, digtet, Korm 1, 1.

fenviðr, m, 'sø-træ', elgs f. = fens elg-viðr, søens elgsdyr, skib, dettes viðr, træ, søfarer, ísldr 6.

ferð, /, 1) bevægelse, rejse, hæg f., sagte og bekvem bevægelse, Gd 72, ef honum fylgir f. min, hvis min rejse følger ham, d. v. s., hvis jeg drager i følge med ham, Slgsk 69; enten f. eller for mangler l hds. Am 7; i f. findes som V. /. /// i for på rejse, l følge Vsp 51. — 2) skare der er l bevægelse eller på rejse, f-ar broddr IngE 2. — 3) skare, mængde l alm., f. brodda (hvor dog 'bevægelse' kan ligge t ordet) Hallv 5; f. áþokkuð eldingum Sturl 5, 4; — om dyr: ulfa f. Am 2, 5, f. glamma, ulveskaren, Gldr 2, f. gylðis, d. s., ESk 7, 9, f. hugins, ravne, Tindr 1, 4, f. fugla Merl II 86; — om mænd (mennesker): Pul IV j 3, PGM 11, LU 21, f-ir greppa, digtere, Harkv 18, f. Engla, Angler, Ótt 2, 9, Jóta f-ir Rst 19, f. Hallands, Hallandsboer, Sturl 3, 4, f. holða Has 27, f-ir guma, sst, f. lýða EGils 2, 15, f. ýta Ht 63, f-ir gollvarpaða Graf 3; alene, og undertiden med genitiv for at betegne, hvis mænd vedkommende er, jfr Pul IV j 3 (hvor plur.), hné f. Hfl 6, snjoll f. ESk 6, 15, dygg f. Am 3,

3,  aumar f-ir ESk 6, 38, hvárgi f. Hallié, Stgv 11, 3. 13, 19, PGisl 11, EGlls 3, 7, Ht 8. 33. 54, fárlund f. Likn 16, f-ir kastala Rv 17, f. himna, englene, Merl II 60, f. heims hróts, d. s., Etlkúl 1,1, himn-esk f., d. s., ESk 6, 42, morðs f-ir, krigere, Lids 1, f. visa Yt 9, f. þjóðkonungs Gldr 7, f. jarls PjódA 1, 13. — 4) færd, fremfærd, Itv, alt vas ítarligt of órar f-ir Am 93. — 5) strækning, som befares, land, Ã¥ls f., havet, Nj 17. Jfr at-, dolg-, gaman-, her-, með-, út-, vel-.

ferðalangr, m, 'rejselang, som altid er på (lange) rejser, egl. tilnavn, GrettlsH.

ferðarbroddr, m, spidsen af en skare, Sturl 1.

ferðgeymandi, m, 'skare-beskytter", f. flotna, som beskytter menneskene, gud, Gmlkan 1, 4.

ferfaldr, m, firdobbelt, Ironisk om en svær person, Ã