fer

129

fet

Sigv 10, 11; f. flausta, havet, Anon (X) III C 3, f. mána, himlen, Þjsk 1, 1. — 2) gåen, bevægelse, hér á f-li, Hálfs IV 13, liggja á f-li, / begreb med at flygte, ÞjódA 1, 13, jfr senisl. vera á felli, være oppe, modsat sove, hvile). ]fr blå-, hang-, hún-, må-, vin-.

/. ferja, /, færge, færgebåd, Pul IV z 4; hauka f., armen, Sturl4,37; f-ju bakki, havet, Gliimr l, 2.

2. ferja, (farða, -iðr), færge, sætte en over (et sund, en elv), f. of sund, of våg Hårb 3. 55, farði of sæ, førte over havet (i en noget dunkel sammenhæng), Vell 15, farðir goll ór Gorðum, førte til søs, Valg 5.

ferjubátr, m, færgebåd, Vigl 19.

ferkleyfr, adj, ÞjódA 4, 20 kunde kun betyde 'delt i fire dele, firdelt, firspaltet, (vokalen ey er sikret ved rimet), men et sådant adj. passer ikke til noget subst. i verset eller om noget dér overhovedet; der er intet andet for end at sætte kleyfr for sig, 'kløvbar', om årerne (jfr ganga i tvau / verset), fer er vist fejl for fur, fyllar fúrr, guld, se furr (fejlen kan let være opstået ved, at en forkortelse for ur er læst som forkortelse for er).

ferligr, adj, uhyrlig, især m. h. t. udseende, uhyre kluntet og hæslig, flagð et f-gsta Hjálmþ III 9, f-g flogð Hæng V 4. 8; som v. 1. til illr / f. så pykkir, meget slem, Hsv 100.

1.  ferma, /, mættelse, hugins f., ravnens føde, lig, ESk 12, 6.

2.  ferma, (-ða, -ðr), lade (af farmr), eitri fermðr, opfyldt af edder, Qd$ 47.

ferri, adv, (= fjarri s. d.), fjærnt, langt borte fra, med dativ, f. skipum Ótt 2, 9, f. Donum Sigv 3, 11, f. þér Ótt 2, 17, standa f. Hfr 3, 27, e-m hefr f. váða, nogen er fjærnt fra, udenfor, fare, Korm Lv 53, hykk f. (p: vesa), jeg tror det er langt fra, Eskål Lv 1, geta f. máli spnnu Hfr 3, 22, hverr er mælingum f., hvem er langt fra gniere, langt fra at være gnier, Ht 40.

ferskeyttr, adj, firskødet, firkantet, f. steinn Od 43.

fertugr, adj, fyrretyve (favne) lang, f-t færi Bård 4.

feskr, adj, (ungt låneord), god, smuk (egl. frisk, ny), f-k plóma guðs Mey 46, f-t likneski Vitn 17, Mv I 15, f-k hjalp Heil 21, f-ar bænir Heil 18.

festa, (-ta, -tr), 1) fastgore (af fastr), om skibe (ved landingen), láta borð fest við borgar arm Sigv 5, 1, f. skip viðborg ESk 1, 3, f. snekkju við Kalmarnes tv 17, f. far Am 37, f. flota HHj 26, f. flotbrusa Hym 26, jfr f-andi lagar hesta GOdds 2, f-endr fjarðar hesta Phred 10; i. léparðs hofuð á sik, sætte det fast på sig, Merl I 44, f. klauf á grjóti, få fodfæste, Epver 1, f. skalmir, gjorde sværdene faste (ved bæltet), Hamd 16, f. símu, fastgöre trådene, Hhund I 3; f. á galga, hænge, Am 59, Hamd 21; f. fang á, få tag i, Hjálmþ

III 10, i. hendr Am 49; — f. óst við, fatte elskov til, Pét 18; — upers. pfk f-ir, bliver siddende, Likn 16; frost ágirni f-isk, sætter sig fast, LU 78; él f-isk Pjsk 3. — 2) fæste sig, trolove sig, f. sik e-m Steing, men (om manden) hjaldrremmir (krigeren) tekr f. Hildi, giver sig af med krigsfærd, Ht 49. — 3) fæste, d. v. s. forpligte sig, især til at udrede en (fastsat) sum, f. gjald, gjold PI 48, Mark 1, 23, Ht 37, f. auð ESk 7, 3. Jfr rót-, stað-.

festarm øl, n.pl, trolove Ise s ord, trolovelse, Vitn 6.

festarorð, n. pi, s. s. foregående, Vitn 8.

festir, m, som fæster, gor fast, styrer, f. fróns musteris (himlens) ritar, som styrer solen(s faste løb), Has 50, f. dýrðar, herlighedens styrer, gud, Mlag 1. jfr él-.

festr, /, 1) bånd, lænke, brá einni f-i, om skæbnetråden, Hhund I 4, f. mun slitna, (Fenris) lænke, Vsp 44. 49. 58, i f-i ÓTranon 6, lesta f-i, Hl 10 b (uklar sammenhæng). — 2) / pi. især om skibs-tove (hvormed skibene fæstes til land, jfr festa), Hfr Lv 4, fljóta ór f-um Ólhv 5, 1, frónlæstar f-ar Sturl 5, 15; f-a hestr, skib, Ht 71, bjorn undinna f-a, d. s., Refr 4, 2. jfr svarð-.

fet, n, fjed, skridt, ganga f. niu Vsp 56, pyrja f-um, styrte i løb, Akv 13, meta feril f-um, begive sig tilfods (egl. 'måle med fjed), Sigv 10, 11, ganga f-i framar Håvm 38, Ski 40, Lok 1; járna f., jærnenes (våbnenes) spor, sår(P), Skåldhelgi.

feta, (fat, fetinn), egl. 'gå skridtvis', men har i alm. betydn. 'at finde vef (= rata), f. illa (adv.) braut, vanskelig at finde vej, Bbreidv 6, f. burt ór vplundarhusi, finde vej ud af labyrinten, LU 92, f. várkunnar vinnur, finde barmhjærtighedens gærnin-ger, SnE II 226. I øvrigt bruges ordet oftest omskrivende, hvé ek yrkja fet (v. 1. fat, fæti), hvorledes jeg digter, Hf13, hvé ek þylja fat (~ þulða) Hfl 19, ek fet at smíða, Hhard 5, ek fet inna Rst 29, odd-herðir fat gerða lond, omgærdede landet, PKolb 3, 2, fat senda Qrv IX 54, fazt opt at árna Sigv 13, 6, fat ek drós ok man kjósa Pul III 2 a.

fetbreiðr, m, sværd (egl. fod-bred', som egennavn Hkr I 213), Pul IV l 3.

fetilhams, m, (sværdbånds-hylster\ skeden, skríða ór f-i (jfr 'skyde ham), om sværdet (der her sammenlignes med en slange), Ht 6.

fetilhjól, n, 'skulderbånds-hjul', skjold (jfr skjaldarfetill), f-a hríð, kamp, Has 64; hds. har fetilkjóla, men dette er meningsløst.

fetill, m, (dativ fatli, jfr Skjspr 18-19), vist egl. 'bånd til at binde om fødderne (fet) med1 (jfr fjoturr) og så bånd i alm., særlig dog om de bånd (over skulderen), hvori sværdskeden og skjoldet hang (jfr skjaldarfetill, sverðfetill / prosa), f-s svell, sværd, Hfl 8, fetla svell, d. s., Eyv Lv 7, f-s troll, d. s., Pjsk Lv 2, fetla stigr, sti som er knyttet til f., skeden, dennes furr,

9