fet                                                              130                                                                fé

sværd, Hást 2, f-s stiga margrjóðandi, som ofte rødfarver skeden, Porm l, 3, f-s brafni (rettelse), d. s., Korm Lv 27, f-s storð, båndets træ, sværd, dettes strond, skjold og dettes naðr, sværd, Korm Lv 27; f-s gerð (el. i pi. gerðar) synes at betyde 'sværd (jfr K.Gisl.NjII185—86), egl. ^lden rustning(sdel), som hører til V, herðendr f-s gerðar, krigere, Qrettis 54 (en efterklassisk omskrivning), jfr and-fetlar, bryn-, hofuð-.

fetilstingr (el. -stingi?), m, 'sværdbånd-stikke', sværd, æsir f-a, kriger, Arn 3, 6, Baldr f-a ÞjódA 4, 12, f-a ping, kamp, Nj 8 (f-a pingalmr, kriger), f-a snarping (rettelse for sverting), d, s., SnSt 4, 3, f-a brakping (brak- rettelse for bryn-), d. s., Eyv Lv 1; nom. sg. synes at findes Hav 4, hvor hds's fetils bingi synes at stå for fetilstingi (jfr hringmerkðr).

fetilþél, /, 'sværdbånds-fil', sværd, f-ar élmeiðr, kriger, Gyd 5.

Fetilor, /, shetlandsk ø (nu Fetlar), Pul IV bbb 4.

Fetlafjprðr, m, fjord i Bretagne(P), Sigv 1, 12.

fet-Meili, m, f-a Haustl 4, er mulig forvansket af feðr Meila.

fetmóðr, m, hestenavn (egl. 'gang-træt), Pul IV rr 2.

fetrjóðr, m, fod-, o: klo-rødfarver', f. hugins, kriger, Arn 5, 5, f. fenris jóða (ulvenes) PI 16.

fetrunninn, adj, fod-gennemvadef, som er passeret tilfods, vinna f-ar áar, vade (tilfods) over elve, Pdr 5.

fetviðnir, m, navn på björnen, Pul IV cc; betydningen er uvis, da vokalen i viðnir ikke er helt sikker; er den kort, betyder ordet 'skovvandrer', er den lang, 'skrævende' (med lang afstand mellem benene).

fexa, (-ta, -tr), forsyne med manke (fax), overført, upers., brim (acc.) fexti, om de hvide skumtoppe, Njåll.

feyja, (-ða, -ðr), bringe til at rådne, maðkr feyjandi spr, maddik som lader sår gå i forrådnelse, Gd$ 50.

feykir, m, navn på ilden (egl. 'som sætter i stærk bevægelse', af feykja 'lade fyge'), Pul IV pp 3.

feyrs Eg Ber må være forvansket, måske for fúss.

fé, n, (gen. féar, dativ féi hyppig, se herom Skjspr 26-27; fjár- kun i fjárspell, s. d,), 1) fæ, kvæg og får, f. deyr Håvm 76. 77, Hak 21, sumr af j£L œrnu Håvm 69, Anon (XI) Lv 2 (her om en tyr); i den hyppige forbindelse f. ok fjor er denne betydning sikkert den egenlige, Håvm 58, Fåfn 26, Sól 1. 64; men tidlig gik f. over til at betyde 2) rigdom, gods, ejendom, penge' i alm.; dog er det muligt, at flere steder er f. =: kvæg, pola þprf féar, undvære, lade være med at bruge sit eget gods, Håvm 40, gløggr féar Håvm 39, mitt f. Lok 12 (hvoraf marr og mækir er en del), fikjask á f. Sól 34,

íjolð alls féar Gudr II25, féar afl Arbj 17, auðit f. Sigsk 36, i. vældr frænda rógi Rtin 1, ráða féi GStirs 24, gœða féi Harkv 16, f. dýrkar, om prægtige gaver, ESk 11, 6; om ringe Korm Lv 44. 55; fullgott f. Mhkv 13; rán féar Eg Lv 19, féin, midler, Qd$ 18; direkte om guld, mala f. Grott 5, glóðrautt f. Fåfn 9. 20, golls vant at deila f. Ski 22; om sølv, hvitt f. Hfr Lv 12; véla til féar, med svig at tilvende sig gods, Sigsk 16. Jfr brúð-, bú-, lausa-, skald-, tann-.

féarafl, n, styrke bestående af rigdom, overflod på gods, Arbj 17, rigtigere i to ord.

féarnám, n, berøvelse af gods, Hhund

I  11; rigtigere i to ord.

fégirni, /, pengebegærlighed, Hsv 74.

fégjaldandi, m, (urigtig v. L), 'rigdoms-giver', Vell 20.

fégjarn, adj, begærlig efter penge, Hsv 109; personificeret, F-s borg Sól 63.

iégJ9^f> /, gave af penge, gods, Hjálmþ IV 7.

fégjpfull (-gjafall, v. /. gjafa), adj, gavmild, Harkv 15.

fégrimmr, adj, grum mod guld, gavmild, om Arinbjorn Arbj 22.

féhirðir, m, kvægvogter, hyrde, Herv

II 7; HÃ¥rb 52 er f. vistnok fejl for far-hirðir, s. d.

félagi, m, fælle, Pul IV j 7, få sér f-a (gen. sing.) Håvm 52, f-ar fjórir Steigþ, f. harra, fyrste, GrHj 3; om jorden som månens fælle SnE II 242.

félauss, adj, blottet for gods, penge, Vitn 12.

félmiðlandi, m, féi synes at være s. s. bél '///', Þrós f., spyd, dettes miðlandi, ødelægger, (jfr miðla), kriger, Korm Lv 46 (vokalen er bestemt ved rimet: féi: vél-); jfr B. M. Olsen i Aarbb (1888) s. 89.

fémikill, adj, kostbar, dyr, fémeiri kossar, kys, som betales dyrere, Korm Lv 55.

fémildi, /, gavmildhed, Hl 27 a.

fémildr, adj, gavmild, Vell 20. 27, Sigv 11, 2, Rv 14, Pstf 2, 2, Rst 9, Ht 29.

fénaðr, m, kvæg, f-ar lif, liv som kvægets, Merl I 55.

férán, n, ran af gods, Hhali.

fésjóðr, m, pengepung, Nj 22, EGils 1, 24.

fésnúðr, m, egl. 'penge-gevinst', pengelån, Gyd 7.

féspjpll Vsp 29 uden tvivl fejl for fekk spjoll.

féstríðir, m, 'penges uven, undertrykker¹, gavmild mand, Ht 43.

fésæla, /, rigdom på gods, v. 1. for far-sæla, Hsv 119.

fésærandi, m, 'som sårer, sønderhugger guld'(ringe), gavmild mand, Korm l, 6.

fétjón, n, tab af gods, PI 13.

févgn, /, forvæntning, håb om penge, gods, Qrv IX 27.