fjal                                                              134                                                           fjarð

Vsp 42, Þul IV uu. — 4) sagnperson, Qrv IV$ 3.

fjalfr, n, vistnok egl. 'skjul, tilflugtssted" (af samme rod som i fela), f. ólágra gjalfra, höjtlydende stormesf?) ophold, bjærge, eller 'höjt genlydende klippehuler", Haustl 18. Jfr undir-.

/. fjall, n, f/æld, á f-i Vsp 59, Grog 12, fjoll faldin kelli Korm Lv 34, úrig fjpll Ski 10, hélug fjoll Rp 37, Fåfn 26 (her skrevet heil-), fjóll en stóru Korm Lv 42; jorð ok fjoll LU 70, á f-i eða firði Hávm 116; und f-um Bjhit 2, 10, með f-um dals VQl 2, fara of f. Håvm 3; støkkva á (rettere í) f. Þmáhl 10; i mangelfuld sammenhæng Hafg 1, ór gréa f-i Qrott 10; fjoll Rinar Vpl 14. I kenninger, for arm: håuka fjoll Eyv Lv 8, hauks fjoll ÞQisl 7, fjoll Ullar kjóls, skjoldets f/ælde, Eyv Lv 9,^c boga fjoll Sturl 4, 36, — for hoved: f. skarar ESk 12, 2, Hålfs VI 8; tvivlsomt er fjpll fjornis, 'hjælmenes f/æld' skulde betyde 'hoved, men sammenhængen er uklar, Yt 38, — for bølger (havet): svana fjoll Ht 76, humra fjoll ÞQísl 2, fjoll fyllar Refr 4, 5, —for slanger: fjalla olunn (ved rettelse) PHjalt2, f-a binull (= Orettir) Qrett 2, 3,—for jættekvinde: f-a Hildr Húsdrll, — f-a salr, himmel, Hallv 8, fellihryn f-a, en fra fjælde nedstyrtende elv, Pdr 6. f-a votn Sól 45 er tvivlsomt, enten fjæld-søer', søer omsluttede af fjælde, eller 'fjœld-strömme, -elve\ Jfr geð-, há-, Himin-, Jassar-, Loga-, mar-, megin-, móð-, niða-, regin-, rosmu-, Rpðuls-, Seva-, Sól-, svan-, Ulfs-, þá- (i stedsnav-nene er flertal overvejende).

2. fjall, n, skind, hud, jfr ber-.

fjallbúi, m, fjældbo, jætte, i pi. Qrv IX 19.

fjall-firðr, adj, 'fjœldfjœrnet', fjærnt fra f/æld, kun i acc. sg., i forbindelsen róa f-an, om en fiskeplads (ved Snefjælds-næs, vestl. Island), 'ro til det sted, hvor fjældet (Snæfell?) ikke mere ses', Bord 3.

fjallgarðr, m, 'bjœrgrœkke\ langstrakt f/æld, f-s rokur, kastevinde fra fjælde, Sveinn l.

íjall-Gautr, m, 'fjæld-Odin', jætte, fellir f-s, Tor, Hiisdr 6.

fjallgeiguðr, m, 'som farer, rejser på må og få over fjælde', Odin, Pul IV JJ 2.

fjall-Gestill, m, 'fjœldkonge' (Gestill egl. søkonge), jætte, orð f-s, guld, beiðir f-s orðs, mand, Isldr 4.

fjallgylðir, m, 'fjœldulv', jætte, Haustl 4.

fjallrapi, m, betula nana, Pul IV kk 1 (nu: fjalldrapi).

fjallreyðr, /, 'fjœldhvaV, slange, glóstallr f-ar, guld, Hl 18 b.

fjallrif, n, 'fjœld-ribberí, sten, f-s fægi-bella, kvinde ('sten'' = steinasørvi), Sigm 1.

ijallrota, /, et slags brokfugl(P), Pul IV xx 5, eller gåseart (?), jfr rotfugl (kort o), Aasen (rota for hrota?).

fjallrænn, adj, 'fjœldrön', stammende, kommende fra fjœld(e), f-t felliveðr Anon (X) I B 8. Jfr hafrænn og subst. 'haf-rœna' om svag pålandsvind.

fjallvaniðr, adj, fjældvant, vant til ophold i fjælde, om ravne, Vell 36.

ijallvargr, m, fjældulv, Ht 53.

fjandgarðr, m, fjende-hus', hus, hvor ens fjende(r) bor, Sigsk 26. Jfr frænd-garðr.

fiandhugr, m, fjendesind, fjendtlighed, Drv (XI) 9.

fjandi se fia.

fjandligr, adj, fjendtlig, bitter, superl. Bós 2; v. 1. for þungligr Griss.

fjandmaðr, m, fjende, Sturl 3, 17, Am 2, 6 (bis), v. 1. til fjandi (i pi.) Hak 12, Snæk.

fjandsligr, adj, = fjandligr, v. 1. til bung-ligr Griss.

fjandskapr, m, fjendtlighed, had, Mv I 21.

1.  fjara, /, strand, især den ved flodtid overskyllede del, i f-u G/75 /, 8, i f-u Storðar Hák 7, eykarms f. Merl II 86; f-u steinn (uklar sammenhæng) Arn 7, 4; f-u þjóð, jætter (f. = klipper), Pdr 11 (eller som boende pÃ¥ og ved jordens udkanter?).

2.  fjara, (-aði, -at), ebbe, upersonl., menn es (acc.) uppi f-ar, som ved ebbetid bliver stÃ¥ende pÃ¥ det torre (om mænd, som lader sig uagtsomt overrumple), Mhkv 19.

fjarðbál, n, 'fjord-f lamme', guld, bjóðr f-s, gavmild mand, ESk 12, 3.

fjarðbein, n, 'fjord-knokkel', sten, f-s skorða, stenens (d. v. s. steinasørvi'5) bærerske, kvinde, Ormr 1, 3.

fjarðbygg, n, 'fjord-byg(korn)', sten, f-s Skpgul, stenens (steinasorvets) S., kvinde, Merl II 39.

fjarðeldr, m, 'fjord-ild', guld, f-s fleygi-Njorðr, gavmild mand, HSt 2, 6.

fjarðepli, n, 'fjord-æble\ sten, f-s mærr, stenens land, f/æld, dettes leg, klippehuler, Pdr 15.

fjarðleggr, m, fjord-læg' (knokkel), sten, f-jar fyrðar, klippens mænd, jætter, deres dreggjar brim, øl, Vell 1.

fjarðlinni (eller -linnr?), m, 'fjord-slange', drageskib, fonn f-a, havet, Mark 4, 1.

fjarðlog, n, 'fjordlue', guld, Mv III 14.

fjarðlogi, m, 'fjordlue', guld, runnr f-a SnE II 194.

fjarð-mývill, m, 'fjord-kugle', sten, klippe, (jfr mýill, mýll), f-s Sifjar (jættekvindens) Sóti (hest), ulven, Hókr 5 (v. 1. -refill urigt.).

fjarðr, part. pass. (af et ellers ikke forekommende fjarra, -ða, jfr firra), fjær-net, lætk fjprð oðul Njarðar, jeg undgår Njords odel (templerne), Hfr Lv 9.

fjarðrefill urigtig v. 1. til fjarðmývill, s. d.

fjarðplunn, m, 'fjord-fisk', kun i forbindelsen lyngs fjarðplna ljósheimr, lyngens