fjplð

136

fjpr

30, f. vas drukkit Brot 12; i de sidste eksempler grænser f. /// at være ensbetydende med ntr. af margr eller adverb.; denne betydning er ret almindelig: fara f. (= víða) Hávm 18, Vafþr 3 o. s. v., freista f. (— margs), reyna f. (= mart) Vafþr 3 o. s. v., f. of viðrir, der er mange slags vejr, Hávm 74; ret enestående er f. som dativ = miklu (golli), f. því es und Fáfni lá, den mængde (guld) som lå under F, Fåfn 34, men her går ollu golli lige foran, og det er vel dette ord, der har foranlediget því (en kontamination jfr dog hnossfjolð som n. pi.). Jfr her-, hnoss-, mann-, segg-, tann-.

fjplði, m, mængde, ór f-a, af hele mængden, ESk 6, 67, Leid 27. Jfr mann-, megin-.

fjpldrifinn, adj, stærkt metalbeslået, om et skjold, EQils 3, 9.

fjpldyggr, adj, meget brav, pålidelig, komparativ f-ri, om en fyrste, Pstf 1, 6, om gud Likn 14.

fjpldyrr, adj, meget herlig, om en fyrste, ESk 4, 1.

fjplerrinn, adj, meget rask, om en kvinde Hfr Lv 27; måske skal der her, på grund af versemålet, læses fjolv-.

fjplgegn, ad], meget brav, retskaffen, om Hakon d. gode Sigv 11, 4, om mænd Hfr Lv 20.

fjplglyggr, adj, med mange vinde, vindomsust, (af glygg), f. himinn Mfl (XII) 2.

fjplglýjaðr, adj, som har mange glæder (glý), v. /. til fáglýjaðr, s. d.

fjplgóðr, adj, meget god, f. konungr Steinn 3, 8; f. fornuðr, udmærket lykke, ESk 6, 24.

fjolhress, adj, meget rask, kraftig, om gud Leid 19.

fjplhpfðaðr, adj, med mange hoveder, om jætterne Hym 35.

fjpljáinn, adj, et ord, der tildels beror på formodning, hvis sidste del er ulæselig i skindhds., og som næppe kan være rigtigt. Sammenhængen fordrer et ord, der betyder 'hærget eller lignende, Arbj 23. Jfr Arkiv III, 241; XIX, 124.

Fjolkaldr, m, opdigtet navn, egl. 'meget kold\ Fj 6.

fjolkostigr, adj, med mange gode egenskaber, om Hakon jarl Vell 4; Sigv 7,10, PI 55.

fjplkunnigr, adj, egl. 'meget kyndig, v/s', så i alm. troldkyndig, f-ir Finnar Sigv 12, 16, f-g kona Håvm 113; om djævelen LU 15. 44.

fjplkunnr, adj, 1) meget kendt, þar es f-t Hál 7.— 2) — fjolkunnigr, troldkyndig, Þjsk Lv 6.

fjplkyngi, /, trolddom, ax við f., mod trolddom, Håvm 137, Hæng I 2.

fjplkænn, adj, meget kyndig, klog, om Noah Leid 16.

fjpMami se fjorlami.

fjplmagnaðr, adj, gjort meget stærk (ved

trolddom), f-at hregg (storm) Sturl 5, 16 (jfr foregående vers).

fjplmargr, adj, overmåde talrig, Grott 21.

ijolmennr, n, besat, opfyldt, af en mængde folk, f. hellir Hskv 2, 7; som har mange mænd om (hos) sig, Valg 7, Hhard 11, Ht 29. 69.

fjplmóði, m, den lille fugl tringa mari-. tima, (nu sendlingur, udtalt sellingur), egl. 'den meget modige, raske", Pul IV

XX o.

Fjolmóðr, m, (-ar), sagnperson, Gautr I 3 b.

Fjplmundr, m, sagnperson, Orv IV$ 3.

fjplmætr, adj, meget anset, udmærket, Gyd 2.

ijplnenninn, adj, meget virksom, kraftig, om en konge, ESk 3, 1.

1.  Fjplnir, m, navn pÃ¥ Odin (sikkert af fjol, 'meget, mÃ¥ske snarest 'den som kan pÃ¥tage sig mange skikkelser", eller 'som véd meget; jfr Uppsalastudier 198), Gri 47, Reg 18, Pul IV jj 2, hus (pi.) F-s Krm 25; fjalla F., jætte (fyrste), men F. er urigtigt for fjornir s. d. I kenninger, for sværd (jfr sverð heita Óðins eldar SnE I 420): F-s eldr ísldr 8, F-s furr Tindr 1,1, F-s glóð ísldr 14;—for skjold: F-s hrót Hskv 2, 1; -for kamp: F-s þing Hást 3, F-s seiðr Eviðs 6; — for digterdrikken, digtet: F-s veig Korm Lv 53, F-s flýtifengr EilSn 2.

2.  Fjplnir, m, sagnkonge, Yt 1.

fjplnýtr, adj, meget nyttig, gavnlig, velsignelsesrig, om jorden, Sigrdr 4; om trolddomssang Gróg 6.

fjplrækr, adj, som har meget at sorge for, virksom, GPorg.

fjplsnerrinn, adj, som har haft mange kampe (snerra, kamp), om Hakon jarl Vell 20.

fjplsnœrðr, adj, sammensat af mange strænge, om et digt (Håttatal, med hensyn til de mange versemål), Ht 68.

Fjplsviðr, m, navn på Odin (egl. 'den meget vise'), Gri 47, Pul IV jj 2. — på en dværg, Pul IV ii 5, — på Menglads borgvægter, Fj. — Som adj. findes ordet som v. I. til fullsviðr Åm Arn 5.

fjplvarr, adj, meget forsigtig, Sól S; som v. 1. til flugvarr Eyv Lv 6. — Som egennavn (på en jætte? jfr Fjolvor), Hårb 16.

Fjplverkr, m, navn på en jætte (egl. 'meget virkende"), Pul IV b 3.

fjplvinjaðr, adj, som hviler pÃ¥ mange enge (vin /.), om guldet, der betegnes som Fenju meldr, ('engene" er armene), Ht 43; tidligere opfattet somjmeget yndet (af vinr, ven).                  -~-~^J!

fjplvitr, adj, meget vis, klog, Ht 55.

fjplviss, adj, meget vis (ved rettelse for fjolhress), Leid 19.

Fjplvpr, /, jættekvindenavn (jfr Fjol-varr), Pul IV c 3.

fjpr, n, liv, eiga þrennin f., have tre liv, Ód 20, gjarnir til mins f-s, /// at tage mit liv, TorfE 4; Glúmr Lv, Sigv 13, 18,