flaum

139

flekk

jfr Vigl 17, ræna e-n f-i fóms 5, fella f-m Pét 8; i disse forbindelser kan f. vel egl. betyde 'bevægelse', altså nema f-m af e-m, bevirke at en ikke gider eller har lyst til at bevæge sig, no. flaum har heller ikke betydn. 'glæde'.

flaumslit, n. pi, brud på venskabeligt samkvem, Håvm 121.

flaust, n, (denne form er den eneste klassiske, forst meget sent, i 14. årh. og derefter findes formen flaustr med tematisk r jfr flaustri Heil 22), skib (egl. ^ldet flydende'), Pul IV z 4, Hhund I 31, Vell 3, EVald 2, Ott 2, 14, Hfl 5 (v. l.J, Am 2, U. 15, ÞjódA 1, 4. 3, 9 o. s. v., en fljótu f. Steinn 3, 5, etja f-um Ótt 2, 4, hlaðit f. Bbreidv 5. — I kenninger, ifla f., høgenes skib, (skulder eller) arm, Hårekr 2 (jfr jprð), tíða f., gudstjænestens skib, kirke, Mark 1,25; — f-a ferill, havet, Anon (X) III C 3, f-a vegr, d. s., Pfagr 8, f-a setr, d. s., SnE I 512.

fláa, (yngre flá; fló, fleginn), flå, f. geit-belg af grisi, flå en gedebælg af en gris, synes at være et ordsprog, der betyder at ^ltjæne på en, blive ens overmand i hoj grad', måske med bibetydning af at tage en ved næsen, Hfr Lv 20, fleginn með knífi Alpost 9; flænge, Grettis 9.

flår, adj, svigfuld, falsk (i sind), fip tunga Lok 31, fl£ est Freyja Hyndl 6, hyggja flátt (flást), tænke falsk(est), Håvm 45. 90. 91, hafa f-ft i hug Hsv 91, f-tt es undir, der er svig under, ligger svig bagved, Am 39, f-tt es at sækja til, der bor svig der, hvor man skal hen, sst.

fláráðr, adj, svigfuld, f-ð tunga Håvm 118, orð f-s Hsv 42, f-ð kona Herv III 19 (v. l.)_y f-ir griðníðingar Od 42, Qrv VIII 8, f-um má trautt of trúa Mhkv 28.

fláræði, n, falskhed, list, Grip 38, Ólhv 1; 2, 6.

fláræðinn, adj, fuld af svig, falskhed, EGils 3, 2.

flárgðugr, adj, = fláráðr, f-t dýr Merl I 22.

flása, /, (urigt. v. 1. flaska i gen.), fremfusende og ubesindig kvinde, váskeytt es far f-u, Grett 2, 10. (Jfr no. flaasa 'buse frem, løbe lige tiV og flaas, m, ^len ubetænksom, letsindig person', Aasen).

fleggr, m, jætte, Pul IV b 3 (jfr? no. flag, 'bjærgvæg, nøgen klippe', Aasen; på isl. betyder flag 'nøgen jordplet', hvor græstorvslaget er skåret eller skallet af), fleggs kvpn Oddr 2 (ved rettelse, jfr kyn-frpmuðr).

fleinbrak, n, 'spyd-bragen', kamp, Ht 2.

fleinbprr, m, 'spyd-træ', kriger, PGisl 6.

fleindrifa, /, 'spyd-byge', kamp, Porm 2, 23, Merl II 69.

fleindpgg,/, 'spyd-dugg', kamp (dugg = regn, byge), f-var stafr, kriger, Eg Lv 31.

fleingaldr, m, 'spyd-(trold)sang', kamp, f-s valr, ravn, ísldr 7.

fleinglygg, n, 'spyd-storm', kamp, tsldr 9.

fleinhregg, n, 'spyd-storm', kamp, Ingj 1, 3.

fleinhristandi, m, 'spyd-ryster", mand, Mgr 11.

fleinhríð, /, 'spyd-byge', kamp, f-ar fœðir, som avler, volder, kamp, kriger, Svarfd 8.

fleinhvessandi, m, 'spyd-hvæsser', kriger, mand, Grettis 5.

fleinlundr, m, 'spyd-træ', kriger, Rv 24.

fleinmarr, m, (rettelse for fley-), 'spyd-sø', blod, f-ar mágrennir, kriger, VGl 9.

flein-Móði, m, 'spyd-Mode', kriger, Anon (XII) C 9.

fleinn, m, 1) spyd, Pul IV n (derimod findes ordet ikke blandt pilenavne, jfr pr ein, er f. er kallaðr Hkr I 216; ags. flán betyder 'pil'; rimeligvis er den egenlige betydning 'pilformet jœrnspids', der både kunde være spyd- og pilspids), fljugandi f. Håvm 86, skotinn f. Håvm 150, fleygja f-i (hds flein) Rþ 35, f. sótti fjor, flugu dreyrug spjpr Hfl 10 (dette sted taler for identiteten af f. og spjpr), rjóða f-n GOdds 5, beinskeptaðr f. Hl 32 b, ódygðar f., udydens, ondskabens, spyd, LU 42, hæfis hauss f., oksehovedets spyd, horn, ísldr 16. I kenninger, for mænd: valdr f-a Bjhit 2, 1 jfr ísldr 23, f-s (rettelse) beiðir GSúrs 22, f-a viðr Hálfs VIII

10,  f-s sýnendr Phred 6 — for kamp: f-a hnit Hfl 6, f-a dynr Korm 1, 2, f-a skur Ingj 2, 4, f-a skpll Phred 7, f-a drifa Sturl 3, 8, f-a duna isldr 13, jfr f-a flaug Nkt 49, flugr f-a Sigv 13, 5, f-s flugrpdd Leid 9, — for blod: flóð f-a Hak 7, f-a sær EdÃ¥d 7, — for skjold: f-a land Ht 65. — 2) ankerflig, Pskakk 3, furu f. PjóðA 4,

11.   Jfr akkeris-, fjarra-, und-. fleinrjóðr, m, 'spyd-rødner', kriger, PI

8. 22, Rst 25.

fleinrýrir, m, 'spyd-ødelægger', kriger, Olhv 3, 2.

fleinstríðir, m, 'spyd-fjende', kriger, Jorns 2.

fleinstýrandi, m, 'spyd-styrer' (som giver spydet dets rette retning), fjóra f-a Nj 25.

fleinstýrir, m, 'spyd-styrer', kriger, Ht29.

fleinstøkkvandi se floostøkkvandi.

fleinveðr, n, spyd-storm', kamp, f-s hepp-inn Tannr.

fleinvorpuðr, m, 'spyd-kaster', kriger, pi. f-aðir Merl II 103.

fleinpeyr, m, 'spyd-tøvind', kamp, f-s prr, kriger, EGils 3, 17.

fleinping, n, 'spydting', kamp, f-s boði, kriger, Krm 28, f-s vprðr, d. s., EGils 1, 18, f-a (rettelse) Baldr, d. s., PSid 2.

fleinbingasamr, adj, kampbegærlig, kri-gersk, lv 7.

fleinbollr, m, 'spyd-træ', kriger, Merl II 11, Ht 75, fallheyjaðr f-a, kriger, GSúrs 24; urigtig, vistnok for furpollr, s. d., Sturl 5, 11.

fleiri se margr.

flekkask, (-aðisk, -aðr), plettes, forurenes (om syndens smitte), Mey 33.

flekklauss, adj, pletfri, syndfri, om Krislus (i superl.J, LU 65.