flekk

140

fljót

flekkr, m, plet (f. eks. brandplet el. lign., pi. -ar), fótr án f-um, fod uden sårpletter, sår (opståede ved fodrejse), Sigv 3, 3; — om syndens smitte, grœða f-a Alpost 11.

flekkun, /, besmittelse, dauðans f., den besmittelse, som består af døden (syndens følge), LU 78.

flenging, /, piskning, Mey 45.

flengja, (-ða, -ðr), piske, LU 65, Mey 35.

flenna, (-ta, -tr), krænge op, bruges om penis, når forhuden krænges, f. alt leðr Haralds reðri SnH 2, 10, flent reðr, om Völsi, Vpls 11.

fles, (-jar), /, flad klippe i eller ved søen, f. galdra, tungen, Vell 5.

flesdrótt, /, klippe-folk, jætter, Pdr 12.

flesk, n, kød, f-a bazt, om Sæhrimners kød, Qri 18; kunde også henføres til følgende.

fieski, n, s. s.foregående, flæsk(estykke), Rp 32.

flestr se margr.

flet, n, 1) flad bænk, lav bænk (langs væggen), setjask miðra f-ja Rp 3 o. s. v., f-s strå Lok 46, f. fagrla flóuð Bdr 6, láta gullskálir vaða á f. Akv 10, á f-i fyrir Hávm 1, sitja á f-jum Hávm 35. — 2) sœngeleje, í f-i niðri Qautr II 5. — 3) heraf kan ordet få en mere alm. betydning, især i pi.: hus, hjem, á f-i bróður Sigsk 34, (her er dog den oprindelige betydning tydelig), vaxa upp á f-jum Rp 35, stýra f-jum Helr 11, i. frænda, frændehjem, Grettis 5, af f-jum niðr, bort fra hjemmet, St 4. Jfr geir-, hein-, il-.

fletbjprn, m, 'bœnke-björn', hus, Þdr 18. Jfr fletvargr.

fletbplkr se flatbolkr.

fletmegningr, m, dunkelt ord, mÃ¥ske ^len der kun har kraft (megin) til at sidde pÃ¥ bænken", uduelig, ukrigersk mand, (eller 'en som har fÃ¥et sin styrke pÃ¥ bænken, i hjemmet,' omtr. — heima-alningr, en som er uprøvet, ukrigersk), Ã