fljðt

141

flóð

70, — som egennavn, egn i det nordlige Island, Korm Lv 45, Skåldh l, — elv i England, Hallv 3, — s. s. Lagarfljót (østlige Island) ODropl 1; — f-s leygr, guld, Þorm 1, 11.

fljóta, (flaut, flotinn), 1) flyde, svömme på vandet, skip flaut Sigv 13, 23, fley flýtr Hfr Lv 24, Hhund II 5. 6, láta far f. of sund Oddrgr 31, flaust f. knpttu Hhund I 31, Trani flaut auðr Hfr 3, 16, korn f. á vatni Korm Lv 42, svá at steinar f-i Korm Lv 33, — gnótt nås flaut fyr nesjum Vell 23. — 2) være overspröjtet med, svömme i, f. i dreyra Sigsk 24, Hamd 7. — 3) strömme, fen flaut Pdr 8, dpgg hræva flaut Rdr 4, f-i fagnaðarlaug af augum LU 32.

fljótla, adv, hurtig, Qrip 35 (hds fljót-liga).

fljótliga, adv, hurtig, Qrip 2.

fljótmæltr, adj, hurtig talende, veltalende, Arn 6, 4, Hskv 3, 2.

fljótr, adj, egl. flydende', i alm. hurtig, rask, f-t flaust Steinn 3, 5 (her skinner måske grundbetydningen igennem), f-t skeið Líkn 33, f-t reið ÞKolb Lv 12, f-t raun Hsv 114, boðvar f. Ólhv 2, 5, lymsku f. Qdp 4, — f-tt kvæði, hurtigt digt, vistnok med hensyn til de hurtige rytmer og fremsigelsen, Arn 2, l; — fljótt som adv., hurtig, Haustl 5, Eyv Lv 1, Vagn, PKolb Lv 6, Qrip 53. ffr all-, boðvar-, fremðar-, lymsku-, orn-.

fljótreiðr, adj, kun i n, f-tt, hurtig at ride over, vasa f-tt, man kom ikke hurtig frem i ridt, III 1, 3 (v. 1. fljót reið).

1.  fljúga, (fló, yngre flaug, floginn), 1) flyve, om levende væsners bevægelse i luften, om örne Haustl 2. 8, Vsp 59, Am 19; LU 24, Odin i orneskikkelse f-andi bar Hal 2, ravne TorfE 3, Qri 20, høge Qudr II 41, Loke i høgeham Pry 5. 9, drage Vsp 66, valkyrjer Vpl 1, Hhund I 54, — om en blot stærk fart, gifr f-andi Vsp 45 (v. L). — 2) om livløse tings, i reglen stærke, bevægelse, om vÃ¥ben (spyd), malmr fló Porm Lv 25, Hl 39 a (her ved rettelse), fleinn flýgr, fljúgandi HÃ¥vm 150. 86, éarn fló Sigsk 22, peita fló Rst 17, sékat dprr f. TorfE 1, fleinn floginn beit Hfl 14, — merki flugu PjódA 1, 18, grjót fló Steinn 1, 4, (sía) fló Pdr 17, — randa íss fló — kom hurtig, i en fart — und iljar Haustl 17, borð flugu of haf, flöj over havet, Ólhv 2, 2, hræ flugu á sæ Skall 1, t£r flugu Qudr I 16, Vigl 7; hræzlan flaug um byggðir LU 61, láta ósa rpf (guldringene) i. Hl 28 b. — 3) briste, flænges itu, om skjolde, Sigv 13, 21, Hallv 5. — 4) Ã¥ndelig betydning, (harmr) fló til hjarta Ghv 17, hvor ordet dog vistnok beror pÃ¥ fejl. — 3) part. aet. f-endr hvítir^ svartir, om haglkorn og regndrÃ¥ber, i gÃ¥den, Heidr 32.

2.  fljúga, (fló, flugum; kun i præt), flygte, fló Tunna ríki, flygtede for Tunnes overmagt, Yt 17, fiandr flugu Hák 12.

flog, n, flyven, f. vápna Hl 19 b. — ffr kveisuflug.

flokkr, m, 1) flok, skare, afdeling, Pul IV j 2, fylla f-k, fuldstændiggøre, tilhøre en skare, Eyv Lv 10, hundraðs f. Skúli 1, 3, i hans f-i Sigv 11, 2, fjanda f. Blakkr

2,  1, f-ar Þóris Qrett 2, 7, i f-a tvenna Has 36, dreifaz i f-a tvenna LU 72, með hverjum f-i, afdeling, Jorns 20, f-a senna Nj 20 (flýtir f-a sennu), fjandans f-ar LU 84. — 2) mængde, Vitn 16, dat. pi. adv, skarevis, i mængde, fara f-um Sól 63, renna f-um Korm Lv 59, om ravnene, fjaordøkkir f-ar Ód 22, með enn svarta f-k PKolb Lv 11. — 3) et slags digt, lovkvad uden omkvæd, og vistnok i reglen kortere end draper, Rst 34, Bergb 12, Mv III 30.

Flosi, m, sagnhistorisk person, Qrv IV[i

3,  — historisk person, Am Ã…rn 5.

flot, n, flyden (tilstanden at flyde), far á f-i, skib, der flyder på vandet, Håvm 154, draga eik á f., / vandet, Hfl 1. — ffr vind-.

flotbrusi, m, 'sø-buk' (egl. 'flydende, flydedygtig buk?), skib, Hym 26.

flotgríðr, /, 'fedts jættekvinde' (d. v. s. en, der er fjende af, fortærer, flot, det fede lag, som sætter sig og flyder oven på suppen), ironisk betegnelse for en tjænestekvinde, Anon (XII) C 37.

floti, m, flåde, skibe, breiðr f., omfangsrig, stor flåde, Eyv Lv 2, Vell 7, peysa f-a Hal 13, ýta f-a Arn 2, 9, binda f-a Hallv 3, festa f-a HHj 26; Hhund I 27, HHj 13. 29, Ploft 2, 2. — flota St 3 urigt. for þjóta.

flotnar, m. pi. (egl. pi. med sekundært n af floti sømand, søfarer; jfr SnE 1528: f. bat er skipaherr), sømænd, mænd i alm. (den oprindelige betydning kommer ikke tydelig frem, men kan antages, især i de ældste eksempler), Pul IV j 2, toptar nokkvi, f-a fullr Yt 24 (man mærke her sammenstillingen af nokkvi og f.), Rdr 7, Sigv 11, 3, Qråf 7, Arn 2, 12, PKolb 3, 12, f-a fjpl Hfl 17; Merl 13; f. forns Litar, jætter, Rdr 18; f-a gildir, fyrste, Ótt 2, 6, f-a sendir Sigv 11, 16.

1.  flóa, (-aða, -ða, -aðr, -ðr), lægge lagvis (fló, lag), flet flóuð (skr. flop) golli, bænke belagte med guld(smykker), Bdr 6.

2.  flóa, (-ða, -t), være oversvømmet, flóði vollr blóði Am 53; ferð flóði í sára dpggu, mændene var overspröjtede med blod, EQtls 2, 15; f. i torum, være badet i tÃ¥rer, LU 53, Vitn 13* — strömme, dik flóði of líkum (hds. floði, som ikke kan komme af flœða) Ótt 3, 6.

flóð, n, egl. 'noget flydende', 1) hav, sø, Pul IV U 2, v 6, fold skal við f-i taka, jorden skal modtage (eller optage) væsker (eller havet selv; fold er sikkert nom.), Håvm 137, meðan jorð heldr f-i, medens jorden beholder (sit omgivende) hav, Ólhv 2, 6, flaust klufu f. PjódA 3, 9, f. ristit flaustum Am 2, 11, framm at f-i