flóð

142

flýt

ÞjóðA 1, 18, f. gekk á sand Bjhit 1, 1, tára f. LU 54. — / kenninger, for blod: unda f. QSúrs 18, f. fieina Hák 7, — for skibe: f-s (ved rettelse) œsidýr Þorm l, 4, f-s stóð (ved rettelse af glóð) ESk 12, 15, f-s bjorn Mark 4, 1, f-s elgr ESk 13, 4, f-s skíð Anon (XII) C 24, — for guld: f-s hyrr Styrkárr, Katr 37, f-s bjartglóð PI 53, f-s máni Hard 16, f-s fúrr HSt 2, 3, — om bølgen (Ægirs datter), f-s cpsynja ÞSjár 4, 4. — 2) Noæh flod, Leid 16. — 3) elv, Gri 21, Reg 1. Jfr á-, hJ9r-, hræ-, sår-, unn-.

ílóðíasti, m, (adskilt ved tmesis), 'havild, guld, bundinn f. Kolb 2, 3.

flóðhyrr, m, 'havild', guld, f-s fold, kvinde, Gunnl Lv 9.

flóðkorn, n, 'hav-korn', sten, klippe, i en iøvrigt dunkel sammenhæng, Anon (X) II B 7.

flóðrif, n, 'hav-ribben'', sten, klippe, f-s utvé, ude ved søen liggende klippelandskab, som jætters (f-s utvés Danir) hjem, Pdr 12.

flóðskítr, m, et slags fugl, Pul IV xx 6, (måske et slags and, podiceps cornutus, nu flóaskítur).

/. flóki, m, et slags fisk, Pul IV x 1 (ifølge BHald: plevronectes; = skrub-flyndre, Nordgaard).

2. flóki, m, filt (egl. 'noget sammen-viklet'), filtklœde, hrókr saurugra f-a Korm Lv 13.

flórr, m, stengulv, især skarn- og urinrenden i en kostald, Ans 4.

ilótti, m, 1) flugt, taka f-a Håvm 31, sœkja á f-a Pdr 12, hyggja á f-a Hfr 3, 2, koma f-a á bak e-m Eg Lv 9, koma e-m á f-a Vell 29, leggja á f-a ESk 6, 29, drifa á f-a, flygte, Hskv 2, 5, f-a trauðr Hhund II20. -2) de på flugt drevne, flygtende, knýja f-a Nkt 15, reka f-a Sindr 1, Ótt 3, 7, Rv 20, Orv IX 13, jfr Sturl 3, 8, f-a felli-Njorðr Vell 30, f. Vinða PjódA l, 7, týmargr f. PjodA 1, 17, bol f-a Sigv 1, 13; — flotta Korm Lv 31 er forvansket, måske af fasta. Jfr her-.

flóttskjarr, adj, flugtsky, uforfærdet, Sigv 12, 22.

flóttstyggr, adj, s. s. foregående, Sigv 13, 22.

fluga, /, flue, gina f-u (dativ), gabe mod (og sluge) en flue, ordsproglig talemåde om en, der lader sig lokke til ubesindigheder, Ulfr Lv, bera af hendi mikla f-u, afværge en stor ulykke, Porm 2, 1.

flugartrauðr, adj, uvillig til flugt, uforfærdet, Hhund I 55. Jfr flugtrauðr.

flugastraumr, m, egl. flyvende ström\ rasende ström, ESk 12, 14.

flugbeiddr, adj, egl. flugtkrævet', af hvem man kræver flugt, at den skal flyve, f-dd vigr Qldr 7.

flugdreki, m, flyvende drage, Pul IV qq 1, f. sára, spyd, Krm 21, f. slíðra, sværd, Kumlb 2.

flugglpð, /. (egl. fem. til flugglaðr),

navn på pilen, (egl. 'den flugt-lysende'), Pul IV o 2.

1.  flugr, m, (-ar; uden pi.), flugt, flyven, f. vigra ÞjóðA 3, 14, f. hrælinns Sigv 2, 12, f. fieina Sigv 13, 5, f. orva ESk 6, 54.

2.  flugr, m, (-ar, uden pi.), flugt, all-trauðr f-ar Hhund I 53, f-ar trauðr Ott 3,

2,  Orv IV$ 4, gløggr f-ar Grip 7. flugrein, /, flyvningens land', luften,

himlen, jofurr f-ar, gud, Has 44.

flugrpdd,/, flyve-røst, susen, frembragt ved flyvning, fleins f., kamp(larmen), Leid 9.

flugskjarr, adj, flugtsky, uforfærdet, Sturl 5, 13.

flugstallr, m, stejl fjæ/dafsats (afsats ved en afgrund), f-a goð, fjældsiders guder, jætter, Pdr 1.

flugstigr, m, stejl sti, vej (med en afgrund til begge sider), om Bivrost, Hhund II 49.

flugstraumr, m, 'afgrunds-ström', ström der falder ned i en afgrund, höjt vandfald, Grettls 44.

flugstyggr, adj, flugtsky, uforfærdet, Am 5, 6, Hfr 3, 19, PI 16, Sigv 12, 3.

flugstærir, m, 'som forøger flyven, bevirker stærk flyven', fleins f., som sætter spydet i en kraftig bevægelse, kriger, Sturl 5, 2.

flugsvinn, /, (egl. fem. af adj. flug-svinnr), 'flyvekyndig' el. 'flyvestærk', navn på en pil, Pul IV o 2.

flugtrauðr, adj, uvillig til flugt, uforfærdet, (jfr flugartrauðr), Porm 1, 15, Hhund I 35, Hæng VII 6.

flugvarr, adj, som undgår flugt, uforfærdet, Eyv Lv 6, PSid 3.

flugbverrir, m, 'flugt-formlnsker', som selv ikke flygter, uforfærdet kriger, Hfr

3,  1.

flúr, n, blomst, blad (sent låneord, snarest fra eng. = lat. flos), listug f. Gd 8, f-in renna Gd§ 42; når i. anføres blandt sáðsheiti Pul IV ddd 2, betyder det vist 'hvede' (hvedekorn).

flyðra, /, flynder, Pul IV x 2.

flykkjask, (-ðisk), flokkes, samle sig i skare(r), rekkar f. Evids 2, f-ðusk þeir Atli Am 42; Rv 29; f. fuglar Merl I 25.

flytja, (flutta, fluttr), 1) flytte, fremføre, f. hlennimenn, færge tyve over, Hdrb 8, f. lof, fremføre et digt, Ht 80, f. tíðir, forrette gudstjæneste, EGils 2,2, f. messu, d. s., Heil 12. — 2) berette, oss er flutt, LU 60.

flýja, (-ða, -iðr), flygte, (jfr flæja, former med ý kan ikke kontrolleres ved rim undtagen i part. flýit / et meget ungt vers Grettis 5 : nýj-), f. ekki (acc.) Bjark 2, flýra elda Anon (X) II B 1, f. hyr né malm Am 2, 17, i. reiði Am 3, 4, f. fund Stúfr 6; f. af jprðu Eg Lv 19, flýði af skipi PjódA 1, 22; herr flýði Rst 17, o.s.v. Det er rimeligt, at formen med œ bör indsættes alle vegne i den ældre digtning.

flýta, (-tta, -ttr), 1) sætte i hurtig (fly-