fold

144

folk

vítt vas f. und fótum Sigv 12, 10, ensk f. Eg Lv 24, f. Horða Sigv 7, 7 — heilog f. et øfra, den hellige jord deroppe, himlen, Am 6, 18. — 3) / kenninger, for kvinder (jfr Pul IV yy 2): f. foldu Bbreidv 3, f. mens ÞBrún 1, f. flóðhyrs Gunnl Lv 9, f. unnfúrs QSÚrs 13, f. alnar strengs EQils 1, 39; f. digulsveita Quth. kprt,

—  for guld: f. linna Isldr 8, — for havet: i. Ata Korm Lv 48, f. skers Sigv 2, 11, f. skerja Eyv Lv 11, f. olna Has 31, — for hoved: f-ir fjprnis Ht 62, pande, brúna f. Eg Lv 14, — for arm: ifla f. Ótt 2, 16, — for skjold i sammensætn. (adskilt ved tmesis), sverð-f. Qráf 2, — for himmel: éls f. PI 26, f-ar hpll Hafg 2,

—  for konge, fyrste: f-ar vp/ðr Graf 8, Vell 1, — for slange: f-ar fiskr Ragn II,

— for sten: f-ar bein Yt 26. — 4) Kri-stianiafjorden, Pul IV ccc, og om landet pÃ¥ dennes vestside Yt 36. Jfr Ã¥l-, blÃ¥-, sker-, ský-, svan-, vig-.

fold-Qnø, /, fejl for fald-Gnó, s. d., Eg Addr 1.

foldsalr, m, 'jord-saV, himmel, gætir f-a, gud, SnE II 232.

foldsili, m, 'jord-bånd, rem", slange, riki f-a, guld, EQils 1, 34.

Foldungar, m. pi, beboerne af Foldin (se fold 4), Anon (XIII) B 16.

foldvegr, m, 'jord-vef, jorden som vej, i. dunði (under Odins ridt) Bdr 3.

foldvigg, n, jord-hest', Ræfils f., søkon-gens lands (søens) hest, skib, ESk 11,10.

foldværingi, m, Eg Lv 17 bör rimeligvis skrives i to ord, sammenhængen er iøv-rigt meget dunkel og opfattelsen usikker; mulig skal foldar fjotværingi forbindes i betydningen 'slange', hvis fold er 'guld'.

foldvorðr, m, 'lands-forsvarer", fyrste, Mark 1, 32.

foldyn Vell 27 er urigtig v. 1. for hlpðyn.

folghildr urigtigt for foglhildr, s. d.

foli, m, ung hest (midt imellem føl og tæmmet brugbar hest), tvævetr f. Herv VI 2.

folk, n, hvilken betydning i ordet er ældst er det vanskeligt at afgore, om udviklingen er gået fra det mere almindelige folk, mennesker (medlemmer af et samfund)' til det snævrere 'kriger-skare', eller omvendt; almindeligvis antages det sidste; der er endel, der taler derfor. — 1) kriger skare, kæmpende mænd, f-s oddviti HHj 10, f-s jaðarr Hhund II 42, fyrstr i f-i Hhund I 63, fimtán f. Hhund I 50, vegit f. Eirm 1, fylkt f. PjódA 4, 3, brynjat f. Sigv 12, 10, ramlig f. Am 5, 15, ondvert f. PSær 2, 3, f. falla Ht 10, skjóta í f. Vsp 24; også denne betydning er vist den, der foreligger i: fleinn veðr í f-i, mellem de kæmpende, Håvm 150, f-um grimmr, grum blandt de kæmpende, i kampen, Hyndl 25; vaða í f. Darr 4, Harkv 20, koma i f. Håvm 158, stíga í f. Orott 13, ganga í f. Ólhelg 2, ganga framm i f-i

Jorns 25, hætta í f. PjóðA 1, 19, f f-i Giz sv 1; det er klart, at på flere af disse steder nærmer f. sig til betydning 2) 'kamp'; det findes da også blandt kampnavne Pul IV k 1, og samme betydning er klar Yt 11: hafa eykja greiði í f., til kamp, f-s pr pld Sigv 12, 19; fremdeles foreligger denne betydning i kenninger som f-a Sága, valkyrje, Hrafn 2, f-a tungl, sværd, PHjalt 1, f-s svell, sværd, ESk 7, 5. Til f. = krigerskare hører følgende kenninger: f-a fellir ESk 11, 8, f-a treystir Mark 1, 24, Ht 34, f-a herðir Ht 37 (her kunde dog i. betyde 'kamp'), f-s valdi PTref 1 (også her kunde f. betyde 'kamp'). — 3) mænd i almindelighed, befolkning, samfund, Pul IV j 5, ráða f-i Sigsk 18, (styre en gård med dens besætning) EQils 3, 4, fara með f-um Qrl 48, flest f. Sigv 3, 19, lands f. Am 2, 5, stýra f-um, de til Balders bålfærd dragende gudeskarer, Húsdr 7, frítt f. Qd 24, frægðar f. Sturl 4, 31, hryggðar f. Sturl 3, 6, engst f. Ótt 3, 5, Mæra f., Morerne, Vell 22/ —fróns leggjar f., klippens mænd, jætter, Húsdr 5. — 4) sværd (eller del af sværd), Pul IV l 10, f. i dreyra Merl II 66, stinn f. Ht 60. Jfr hryggðar-, karl-, land(s)-, svik-.

folk-Baldr, m, 'kampens Balder", kriger, Ótt 1, 6, Nkt 30.

folkbeitir, m, v. 1. til folkhneitir (rigtigere), 'sværdets svinger', Porm 1, 13.

folkbráðr, adj, ivrig i eller til kamp, HSn 2, 2.

folkdjarfr, adj, 'kamp-djætv\ tapper, Hhund I 30, Reg 14.

folkdrótt, /, folkeskare, mængde, fjol-hpfðuð f., jætterne, Hym 35.

folkeflandi, m, enten 'folke-styrkende', som gör krigeren eller befolkningen kraftig, eller 'kampforstærker', som kæmper tappert, om Hakon jarl, Vell 25.

folkfjorr, m, i kenningen fjprs folk-hneitir, for folk-fjprs hneitir, 'kamp-træ\ kriger, hneitir, som overgår andre, Porm 1, 13.

folkglaðr, adj, kamp-munter eller glad mod sine mænd, Ht 69.

folkhagi, m, 'som styrer krigerskarén eller kamp på kyndig måde", udmærket krigeranfører, Hfl 14.

folkhamla, /, 'kamp-stang", sværd, f-u viðr, kriger, Ht 24.

folkharðr, adj, kamp-kraftig, Hókr 5.

folkherðir, m, 'kamp-forstærkef", kriger, v. 1. til friðskerðir, s. d., Bplv 1.

folkhneitir, m, i kenningen folk-fjors hneitir se folkfjprr, Porm 1, 13.

folkhroð se folkroð.

folkhvotuðr, m, som ægger krigerne, eller den som fremskynder kampen, Qisl 1, 18.

folkland, n, — fylki, 'folke-land\ fylke, Vell 22, Hålfs IX 4.

folkleikr, m, Vell 37, vistnok urigtigt for faldleikr, s. d.

folklíðandi, m, som rejser blandt folk, gennem lande, vandrer, framm visa skpp f-um, Fåfn 41 (jfr marlíðendr / prosa).