folk

145

fora

folkmeiðr, m, 'kamp-træ', kriger, Edáð 7, ísldr 4, Mkt 15.

folkmýgir, m, 'folke-kuer', tyran, Eg Lv 19.

folknaðra, /, 'kamp-slange'', spyd, Hæng IV 2.

folknýrungar, m. pi, krigere (se nór-ungar), Hróm 1.

folkorrosta, /, folke-kamp, hovedkamp, hvor det er folket, der deltager, Sigv 11, 9. 12, 22, Krm 28.

folkprúdr, adj, kamp-modig, Ólhv 2, 2.

folkprýdandi, m, som sætter mod i folk eller som danner, udvikler folk (snarest dette), om hövdingen Hrafn Sveinbjorns-son GSvert 11.

folkrakkr, adj, kamp-djærv, Glúmr Lv, ÞTref 2, Pstf 2, 2, Sturl 5, 14.

folkreifr, adj, kamp-munter, Hfr 3, 10.

folkrekr, m, folhehövding (af -rekr, som i Alrekr, Eirekr, Og jfr landreki), Sigv 2, 12.

folkroð, således for folkhroð (til hrjóða), 'kamp-ødelæggelse', mande fald, (folk er iøvrigt her tvetydigt), fellu (frægri) fyrðar i f-i Orv VII 6. 24; at „fole róþi" Brot 9 bör vist opfattes som folkræði, s. d.

folkrunnr, m, 'kamptræ', kriger, QSúrs7.

folkrædi, n, 'folke-herredömme', herredomme over folk, geta sonu at f., avle sónner for (senere) at overtage styrelsen af riget, Brot 9; ordet skrives fole róþi, og kunde opfattes som fólk(h)roð s. d., men betydningen 'kamp' passer ikke godt i sammenhængen.

folk-Rognir, m, ' kamp- Odin'', kriger, Pfagr 6.

folk-Rón, /, 'kamp-Ran, kampgudinde'', valkyrje', kamp, f-ar runnr, kriger, Pjsk 1, 1.

folkskár, adj, krigersk, egl. 'som farer frem med krigshær', (= herskár), fjandi enn f-i, om Fáfnir, Fafn 37.

folkskid, n, 'kamp-ski', sværd, f-s Freyr, kriger, Vell 13.

folkskúr, /, (ordet adskilt ved tmesis) 'sværdbyge'', kamp, Ht 62.

folksnarr, adj, kamp-rask, Am 6, IS.

folkstafn, m, 'sværd-stavn', skjold, f-s Freyr, kriger, PKolb 3, 12.

folkstafr, m, 'kamp-stav', kriger, mand, om Merlin, Merl I 62.

folkstari, m, 'kamp-stær', ravn, feitir f-a, kriger, ÞjódA 3, 10, fœðir f-a, d. s., Psvart, vinna fall (j.\ fang?) f-a (dativ), til bedste for ravnen, /v 22.

folksterkr, adj, kampstærk, ESk 6, 26.

folkstjóri, m, kampskarens styrer, kun i prosa, SnE I 454, jfr folkstýrir.

folkstríðir, m, befolkningens fjende, bekæmper, hadefuldt udtryk om Harald gråfeld, Eyv Lv 8.

folkstudill, m, 'kampskarens (eller folkets?) støtte', anfører, fyrste, TorfE 2.

folkstyggr, adj, 'kampsky', urigtig v. 1. Hfr 3, 19.

folkstýrir, m, krigerskarens styrer, hærfører, fyrste, Edád 3; jfr folkstjóri.

folksveimudr, m, 'som farer ud til kamp', eller — måske rettere — 'som farer (tappert) om i kamp(tummel)en', kriger, Ótt 3, 1.

folksvell, n, 'kamp-is', sværd (adskilt ved tmesis, men der skal vist læses folks), ESk 7, 5.

folk-Sýr,/, 'kamp-Frey ja', valkyrje, kamp, kampens hlið, skjold, dettes skerðendr, krigere, Steinarr 2.

folktjald, n, 'kamp-tælf, skjold, rjóða f. blóði ESk 4, 1, rjúfa f. Ód 18.

folkvaldi, m, folke-beherskef, f. goða, som styrer goða folk, gudeskaren, Frey, Ski 3; jfr folkvaldr og folks valdi.

folkvaldr, m, 'kampskarens styrer', Olaf d. hellige, ESk 6, 14.

Folkvangr, m, Freyjas bolig, egl. 'kampvang', Qri 14. Hos Snorre i pi.

folkvápn, n, 'kamp-våben', Mark 1, 20; således kaldes, ifølge Qulatingsloven § 309, bredøkse, sværd, spyd og skjold; anførte sted tænkes nærmest på sværd og spyd.

folkveggr, m, 'kamp-vœg', skjold, f-s drifa-hregg, kamp, Sigv 1, 10.

folkverjandi, m, 'folke-forsvarer', Mæra f., som beskytter Morernes folk, norsk fyrste (Hakon jarl), Vell 22.

folkvitr,/, 'kamp-vætte', valkyrje, Fdfn43.

folkvig, n, er flertydigt, i fræg vóru f., Hyndl 14, betyder f. åbenbart det samme som folkorrosta, hovedkamp (mellem store fylkede hære); denne betydning passer ikke Vsp 21: f. fyrst i heimi, om Guld-veigs drab, her må ordet betyde 'drab, der angår, vedrører, har betydning for to folk eller skarer', j: aser og vaner; Vsp 24: þat vas enn f., fyrst i heimi, synes det at betyde omtrent det samme (jfr enn), men synes dog brugt om kampsammenstødet mellem aser og vaner.

folkvpndr, m, 'kamp-vånd', spyd, f-ar dómr, kamp (jfr felli-Guðr), VQl 2. -

folkvprðr, m, folkets beskytter', fyrste, Gudr II 6, Gtsl 1, 10, Sturl 4, 2, ESk 12, 2 (V. 1. foldvorðr).

folkþeysandi, m, som fører krigerskaren rask, stormende, fremad, Hskv 2, 4.

folkporinn, adj, kampdjærv, f. fylkir Porf 1.

Folskn, /, Fosenøen ved Trondhjems-fjordens munding, Pul IV bbb 4.

forad, n, 1) egl. 'et utilgængeligt sted eller et sted, hvoradaf man ikke kan slippe igen (jfr Kock, Arkiv XIV, 262 f)', farligt sted, fare, alt es feigs f., alt er livsfare for den, der er dødsens, Fåfn 11, pars f. þykkir Gróg 15; svá hátt f., så truende en fare, Fj 40; om en farlig genstand Fj 9.11 (jfr de genstande, som hos Hel kaldes f., tjæld, og fallanda f. SnE II 494). — 2) skadeligt uhyre, jættekvinde, Hæng V 2, Pul IV c 2.

foradstunga, /, skadelig, farlig, tunge, Blakkr 2, 2,

foradsvandi, m, farlig vanskelighed, GSvert 6 (v. 1. farar vandi).

10