iorb

146

forn

forbergis, adv, ned ad klippe, fjæld, Hhund I 42.

forbrennir, m, dværgenes navn på ilden (vel egl. 'den som brænder fordærvelig'), Alv 26, Pul IV pp 3.

íorða, (-aða, -aðr), egl. 'bringe bort, i sikkerhed', 1) bjærge, redde, f. fjorvi Am 2, 6, Hárb 12, f. sér Hym 12, Anon (XIII) B 17, f. snoru hjarta ÞjódA 3, 17; den oprindelige 'betydning træder frem i f. dauða sínum, fjœrne sin død, undgå sin død, Ingj 2, 4, i. Hpgna, frelse H., Am 61, f. Donum Hallv 7, f. e-n grandi Likn 39. — 2) medium, f-ask, undgå, med acc, f. fjandr Hhund II32, f. fund e-s Orett 2,

7,   f. for (indsat) Am 29 (jfr Arkiv XI, 107 fff, f. slÅ“kniorð, Þorm 2,19, f. sekðar-orð, undgÃ¥ straf, Has 33, f. flærð Leid

39,   f. fjandann LU 44, f. pinu LU 96, f. fornhaldin skop, søge at undgÃ¥ gamle tiders (hedenske) sædvaner, Hfr Lv 10, f. vætr Korm Lv 62; med dativ, f. orði Mv I 8. — 3) enkeltstÃ¥ende er forða fingrum, bevæge sine fingre (for at fÃ¥ fat i spydsnoren), Am 44.

forðum, adv, (vel egl. dativ af et f. forð, fortid, fjærnhed), fordum, i gamle dage, þás f. mik fœdda hofðu Vsp 2, Yt 35, Mhkv 11; tidligere, för (i ens eget liv), Eg Lv 14. 21. 45, Korm Lv 62, Ólhelg 7, Porm 2, 17, Steigp, VQl 7, Sigv 2, 13. 7,

8.  13, 21, HÃ¥vm 47, som v. 1. Graf 8. fordæða, /, egl. forgörerske' (af dóð),

heks, þú est f. Lok 32, vammafull f. Sigrdr 26, kveðk f-u gerðu sverð slætt, Korm Lv 50, f. fljóða, heks blandt kvinder, om Hild, Rdr 11.

forflótti, adj, flygtende, tagende flugten for en, vera f. Merl II 17.

forgarðr, m, gærde, vold (s. s. garðr, omgivende vold; for betegner kun, at der indenfor er noget, hus eller hal), både i sing. og pi. Fj 1. 3.

forhraustr, adj, meget tapper, Arn 6, 4.

forkr, m, stage, tyk stok, s. s. járnstafr, Anon (X) II B 8; Mey 43.

forkunnigr, adj, i forvejen kendt med, anende, hvers er hann (ravnen) f. Hæng VII 1.

forkunnr, /, lyst, længsel, f-ar sýn, syn af det man har længtes efter, Fj 48.

forljótr, adj, overmåde hæslig, flagð et f-a Torgerd Hölgesbrud, PGísl 10, i superl. f-astr flokkr, om den oprørske skare mod biskop Gudmund, Gd 41.

forlog, n. pi, skæbne, fylgja f-ura, böje sig for skæbnen, få sin skæbne, Krm 24, halda f-um e-s, dele ens skæbne, Hålfs IX 7; som v. 1. Hsv 69.

form, n, form, f. háttar, versemålets form, Mey 17, slétt f. Gd 43, dýrt f. Gd 69, siðanna f., art, væsen, Gd 67.

formå, (-aða, -aðr), forme, danne, f. mål, lægge sin tale, LU 15, f. verk Mgr

40,  f. hagliga kolfi, indrette, sigte med, Ormsp IV 5.                       *'(â– â–  o-..., â–  ,â– ''•:â– â– â–  • -'^i â–  <v..,./ j

formaðr, m, förste (menneske} Adam, Vitn 13; formand, teder, Gd 54.

forman, /, indretning, ordning, Gd$ 60.

formannligr, adj, v. I. til fornmólugrj Hsv 14, 'som ligner en styrer, leder¹.

Forminterra, /, ø i middelhavet, Hskv 1.

formælandi, m, fortaler, forsvarer, eiga fáa f-endr Håvm 25. 62.

forn, adj, 1) gammel, j: som tilhører, angår, en længst forsvunden tid, hvis alder går op til urtiden (og som endnu kan eksistere), i. spjoll, om de ældste tider, Vsp 1, Hhund / 36, f-ar rúnar, Vsp 60, f-ir stafir Vafþr 1. 55, Alv 35, f. rok Lok 25, f-ar sogur, om oldtidsbegivenheder, Oddrgr 1, Grott 18, f. frœði Hl 1 a, jfr es fátt f-ara Hamd 2, f. ok klók frœði Lil 4, f. minni Mhkv 8, — om jorden: en f-a fold Hym 24, en f-a mold Merl I 61, f. beðr Stíflusunds Yt 34, f-ar brautir Sigv 3, 15; om havet: f-ar slóðir Mark 4, 1, f-t Sauðungs sund Sigv 1, 15; om gamle træer: f. þollr Haustl 3, f. meiðr Pþyn, falls er von at f-u tré Mhkv 23, — om jætter, hvis alder forestilledes meget höj, f. jotunn Hym 13, flotnar f-s Litar Rdr 18,

—  om djævelen: enn f-i fjandi Lil 39, — om forfædre: f. niðjar Hyndl 11, — om hvad der hører guderne til, f. grind Gri 22, f-ar toptir Gri 11, — om gamle talemÃ¥der: f. mól Sigv 7, 7, f. orð Mhkv 1,

—  om et gammelt digt: f-t kvæði Merl I 62. — 2) genstande og ting, der er begyndt at ældes, men hvis alder dog ikke er synderlig stor (i forhold til urtiden), om huse: f. timbr Akv 42, f. fótleggr veggjar (om jættehus) Pdr 18, — om vÃ¥ben: f. vópn Eyv Lv 1, f. serkr Lids 2, f. mjoðr Ski 37, Lok 53, i. morr Bjhit 2, 11, f. húðskór Hárb 35, f. falda Korm Lv 60, — om mænd: f-ir (v. 1. bornir) rekkar HÃ¥rf 2. Jfr hund-, sið-.

fornbaugr, m, gammel ring, Ã