forn                                                            147                                                            fótr

forntraddr, adj, fra urtiden af betrådt, f. mór ÞjódA 4, 7.

fornyrdi, n. pi, gammeldags udtryk (især om de gamle kenninger), LU 98.

Fornolvir, m, Odins-navn, Pul IV jj 2; v. 1. er -olfr, men versemålet viser, at det er urigtigt.

forråd, n, raden for, ledelse, styrelse (jfr hafa ráð fyrir e-m), f. fyrða Oddr 2, at f-i, som anførere, Qrv IX 9.

forræði, n, s. s. foregående, f. manna Pet 32.

fors, m, vandfald, Pul IV u 3, falla f-ar Vsp59, vesa (blive) fróðr und f-um Jorns 2 (jfr nyere Gulatingsl. k. 1), falla f-um Qtv IX 57, LU 54, fara f., springe op ad et vandfald, Reg 2; — om de vandstråler som Yggdrasil overøses med, Vsp 27; — om tårer jfr SnE II500, — om den stejle, höje, bristende bølge, brattr f. Ótt 2,14, —-horna f., øl, mjöd, Odins horna f., digterdrikken, Steinp, f-ar stalla vinar (Odins) Eg Ber; — om Jordans stram Sigv 12, 28. — Som stedsnavn at F-i Nkt 65. Jfr hyr-.

Forseti, m, Balders sön og efterfølger Qrl 15, Pul IV g; — som høgenavn, Pul IV ss 2.

forsgangr, m, stærk ström (som et vandfalds), Mv III 7.

forsimi, m, blandt oksenavne, Pul IV ö 2 (jfr simi, simir).

íorsjáll, adj, forsigtig, tænksom, Hsv 82.

forskop, n. pi, vanskæbne, ulykke, biðja e-m f-a, ønske en alt ondt, Hhund II 34.

forsnjallr, adj, meget modig, Vell 12, Hl 25 a, Sigv St 1, Sorlp.

forspell, n, tab, f. vera, tab af ægtemænd, Qudr I 4.

forstjóri, m, leder, hovding, Od 67.

forsogn, /, meddelelse (diktat, jfr segja fyrir), at f. binni, EQils 2, 17. Jfr fyrir-spgn.

fortala, (-ða, -dr), fremsige for, Bós 2, (rett. telja fyrir).

Forve, m, blandt dværgenavne, Pul IV ii 5; måske skal navnet skrives Forvé(i), 'tempelødelægger'?, eller 'beboer af forvé, vanhelligt sted'.

forverk, n, arbejde, især det der udføres for en anden, Fenju f., guld, Bjark4.

forvist, /, styrelse, besiddelse, f. 50 marka, 50 mark, som er i (min) besiddelse, Ploft 2, l. Jfr følgende.

forvista, forysta, /, ledelse, styrelse, fallinn til góðrar f-u QSvert 5, góð f. Pjsk 1, 2.

forvitinn, adj, nysgærrig, videbegærlig, fås f. Oautr II 5.

forvitni, /, nysgærrighed, videbegærlighed, LU 60, i. á fornum stpfum, begærlighed efter at lære at kende oldtids kundskaber, Vafþr 1; at f. fpður Heidr 19. 20, i gåden om bølgerne (jfr v. 1. til v. 18), er uklart, medmindre f. ligefrem betyder: begærlighed, ønske.

forynja, /, uhyre, trold, Hæng V 7 v. 1.

forysta se forvista.

fox, n, svig, f. es i øxi, der er svig i øksen, den er af dårligt stof, Skalt 3, bert f. EQils 1, 36. f/-^* fr/Y

Foxerni, n, Fuxerna i Vester-Götland, Eldj 2.

fóa, /, ræv, Merl I 39 (ved rettelse) Pul IV ææ; jfr fua.

fóðr, n, foder, føde, fóðr ok fong, føde og midler, EQils 1, 30, fenris f., ulvens føde, blod, tsldr 7.

fólska, /, tåbelighed, dumme löjer, færa framm stóra f-u, om spillemænds kunster, Máni 3.

fórn, /, 1) hvad der bringes især som gave, gave, senda f-ir Am 5. — 2) offer (i religiøs mening), blót né f-ir Hsv 118, jbrennar f-ir Od 53, fœrðar f-ir LU 40, hreinust f., det hellige måltid, Od 62; lifs f., Kristus (som offeret på korset), Likn 37.

fórnarhald, n, udførelse af ofring, SnE II 246.

fóstbróðir, m, fosterbroder, Orv IX 62, Hjálmþ IV 11.

fóstr, n, opfostring, Qrv IX 2, Rst 2; et fosterbarn (person som opfødes hos en anden), Fróða f., Fenja og Menja (jfr fóstrsáð), ESk 11, 3.

1.  fóstra, /, 1) fostermoder, Gudr 112, Mey 34. — 2) fosterdatter, Grip 29. 31. 39, Qrv IX 69. — 3) / kælende-ironisk tiltale, Hæng V 8.

2.  fóstra, (-aða, -aðr), nære, føde, f. brjóst e-m Heilv 4.

fósíri, m, 1) fosterfader, Helr 11, Nj 11, Herv I 3, f. ondurgoðs, om Skades fader, Tjasse, Haustl 7. — 2) fostersön, i. Aðal-steins, kong Hakon, Sigv 11, 4, tsldr 13. ffr einka-.

fóstriorð, /, fosterjord, hvor en er op-født, Öd 4.

fóstrland, n, fosterjord, fædreland, Hhard 15, i pi. PI 55; urigtigt for folklond Hålfs IX 4; om himmerig Likn 33.

fóstrman, n, trælle og tærner, som er opvoksede sammen med. en, hvis ejendom de er, Sigsk 70.

fóstrsáð, n, fostersœd' (adskilt ved tme-sis), kun i Fróða f., Frodes fosterborns (Fenjas og Menjas) sæd (mel), guld, ESk 11, 3.

fótahlutr, m, 'ben-del', d. v. s. underkrop med benene, f. fell aptr í stað (modsat hofuð ok hendr) Sigsk 23.

fótgulr, adj, fod-gul', med gule fødder, f. fogl, ornen, Krm 2.

fóthrumr, adj, 'svagbenef, med dårlige ben, Ogm 1.

fótlaug, /, fodbad, Hhund II 39.

fótleggr, m, læg, ben, f. fletbjarnar veggjar, husets vægs ben, sójle, Pdr 18.

íótr, m, (-ar, pi. fætr), ben, fod, Vafþr 33, Rdr 4, Sigv 3, 3, f. veitir fæti Hamd 13, hrÅ“ra fót Brot 13, færa fót at geira móti Ã