fótr

148

framtn

11 (her 'træde dybt i morads'), missa f-a QSúrs31; falla at f-um e-s, falde ved ens fødder, Hálfs VII 7; und f-um manna, nedenfor dem, der befinder sig hójere, Sigv 12, 10; fœtr fald-Gerðar, om de jremstikkende fødder, Korm Lv 1; hverr f. genginn til heljar, omtr. 'hver mand', ÞjóðA 3, 15; kominn af f-um, ikke mere i stand til at gå, HolmgB 14; Hrungnis f-a stallr, skjold, Korm Lv 14, — f. axlar, arm, O rettis 54; — bragar foetr er en dristig betegnelse for digtningens kunst, hróðr brattstiginn bragar f-um, digt som er vanskeligt at udfærdige, Eg Arbj 14; — om hestens ben, Håvm 89, Ghv 16, — om ornens ben, Sigv 7, 1. Jfr bergi-, harð-, tré-, ver-, byrni-.

fótspor, n, fodspor, Pét 47.

fótlroða, (fóttrað, -troðinn), træde under fødder, træde på med foden, f. flein sinn rangan Hæng II 8.

fótverkr, m. fodværk (podagra), Yt 36.

frakka, /, spyd (egl. vel frankisk spyd'), Pul IV n, fleygjandi f-na (rettelse for frægjan), kriger, Hfr 1, 4, dýja f-ur Rp 35.ý.A»<Srff/

Frakkar, m. pi, Franker, Vell 28, III 1, 3, lv 4, Heil 10.

Frakland, n, Frankland, Mark 1, 26.

fram se framm.

frama, (-aða, -aðr), fremme, hædre, láta e-n f-ask hringum Sigv 11, 16.

framabragð, n, berømmelig gærning, Þorm Ól l, 2.

framan, adv, forfra, fra begyndelsen af, dag bann f., hele dagen fra dens begyndelse, Hym 7; — foran, of brjóst f., foran på brystet, Bdr 3.

Framarr, m, sagnperson, Hæng VI 5.

framaverk, n, berommelig gærning, Likn 20.

framburdr, m, fremsigelse, især af et vidnesbyrd, fylla f-ð, bekræfte ens vidnesbyrd, Vitn 21.

fratngenginn, adj, død (egl. 'gået ud af verden', jfr senisl. að gánga framm, gå ud af huset eller ad indgangen til), Hfr 3, 25, Herv I 3, Ski 12, Vsp 39.

framgengr, adj, som kan komme frem, blive til virkelighed, varð f-t Yt 1.

framgjarn, adj, som vil frem, fremlysten, GOdds 8.

frami, m, egl. befordring fremad, hjælp til at komme frem (videre), hæder, ære, berømmelse, (jfr fremð), veita fátœkum f-a, hjælpe fattige frem, Sól 70, mæla orðum í f-a sinn, for at befordre, fremme sin sag, sit ønske, sig til nytte, Håvm 104, gala plfum f-a, synge trivsel i alferne, Håvm 160, freista sins f-a, forsøge hvad der kan fremme, ophjælpe, en, forsøge sin dygtighed, Håvm 2, Vafpr 11 o. s. v., kosta f-a, d. s., Halfs IX 4, kunna fátt minna f-a (her pi.), forstå sig kun lidt på, hvad der kan befordre mig frem, være mig til hæder og glæde, Korm Lv 60, gram skotnar f-a Ht 44; i de to sidste eksempler kunde ordet godt gengives ved

'berömmelse'; lignende gælder de følgende: f-a gorr fór 4, til f-a (v. 1. farar) þeira Hfl 7, telja f-a e-s ESk 12, 2, f. pðlings Merl II 27, bat es oss f. Ht 67, f. veitisk bér Valg 5, f-a grœðir Ht 81; — tapperhed, Hálfs f. HálfsIXó; — brull-aups f., bryllupets hæder eller den fremgang, der består i brylluppet, (jfr bæta ráð sitt, gifte sig), Mhkv 18, f-a gipta Heilv 13; — ofte med substantiver for at betegne deres indhold som berömmeligt, fortrinligt, f-a dáðir Hálfs IX 18, f-a verk Leid 20, f-a bragð ÞormÓl l, 2, måske rigtigere som ét ord (jfr ovf).

framiðr se fremja.

framkeyrir, m, fremdriver', som kaster noget frem, ud, f. brodda, kriger, Hjålmp V.

framkló, /, den forreste klo eller klo som står frem, om ornens klør, Ht 56.

framkvæmðr, adj, fremkommen, udgået, f. af minum munni Likn 6.

framla, adv, i en fortrinlig grad, li fa f., berommelig, Ht 4, gefa f., give rigelig, gavmildt, Ht 24, stoða bœn f., støtte dygtig ens bön, hjælpe godt til dens opfyldelse, ESk 6, 71, þjóð drífr f., /' et stort antal, Sturl 3, 4. Jfr framliga. jfr raun-.

framliga, adv, s. s. foregående, fljúga f., flyve kraftig, intensivt, om spyd ESk 3, 2, neyta f., nyde rigelig, Hsv 62, leita sér f. friðar, ivrig, med kraft, /v 18, bera vópn f. framm, dristig, Herv VI 1, fylgja f-ast, med den störste kækhed, Hålfs IX

17.   Jfr Ó-.

framligr, adj, der ser ud til at være fremragende, ypperlig, vinna f-t, udføre bedrifter, G lumr Lv, f-g hjprva hríð, udmærket kamp, Gunnl Lv 13, f-t gengi, udmærket følge, Ód 21.

framlundaðr, adj, hvis sind vil frem, som stræber fremad, höjt, f-uð fóstra Heimis, om Brynhild, Grip 39, om Tord Folesson, Sigv 12, 7; Vigl 10. Jfr det

følg-

framlyndr, adj, s. s. foregående, f. jof-urr Grip 14; Harkv 6, ESk 6, 28. 42, 12,

18,  Ht 24, PI 7, Nkt 5.

framm, fram, adv (formen med mm er den i ældre tid almindelige og kan konstateres mange steder som Eg Lv 33, HolmgB 2. 10, Húsdr 11, Sigv 11, 3. 12, 8. 11, Refr 4, 5, Am 6, 10, GSvert 3, Skåldh 4 o. s. v., hvorimod fram kun kan konstateres Hfl 4. 20, jfr KGisl Udvalg XVII), fremad, videre, 1) om en ren bevægelse, ganga f. Håvm 1, Hym 8. 13, Gudr I 2, Hl 28 a, Jorns 25, Sigv 12, 8, ganga f-ar Rv 13, Anon (XIII) B 12, sækja f. Hfl 4, Helg Ol, ganga f. fyr hlifar Jorns 24, ganga f-arr merkjum Sindr 8, ganga feti f-ar Håvm 38, Ski 40, Lok 1, veifa f. Hym 36, selja f. Am 4, setja f. Rp 32, bera f. Pry 24, Ghv 6, bera hjarta f. Krm 5, skpp visa f., viser, fører, fremad, Fåfn 41, bera stengr f. Mark 1, 18, bera rond f. ESk 6, 53, merki fara f. Sigv 12, 11, knýja bpðský f-ar, føre kraftig læn-