íramm

149

frá

gere frem, ÞjóðA 1, 11, æsask f. Refr 4, 5, vaða f. Am 6, 10, falla f. HolmgB 10, f. á feldi HolmgB 2, vera f. í vápna glammi ÞjódA 4,3, koma í. ferð, komme hele vejen, GSvert 3, standa f., kort udtryk for: gå frem og stå dér, SnB 136 (tvivlsomt som vers), standa f-ast, stå forrest, ÞjóöA 1, 7, jfr brautir liggja f. Hamd 17, fœðask f. af meyju LU 29. — 2) overført: frem, bera hróðr f., fremføre, Hfl 20, Ormr 4, Hl 1 a, telja f., fremsige, Vsp 1 (v. i), opregne i rækkefølge, Hyndl 20; ganga f. i dul, gå videre i sin indbilskhed, blive endnu mere indbilsk, Håvm 79, hverfa f., fare frem, bruge en fremgangsmåde, Sigv

II, 3, hafa f., handle og udføre som handling, Am 40, koma f., blive til virkelighed, indtræffe, Vsp 53, derimod 'dø' (komme til livets ende, jfr framgenginn) Sigsk 52, bjóða sik f. LU 20, láta boðorð f., fremsætte bud, LU 14 (v. l.J, halda e'-u f., fortsætte med noget, Grott 15; mala f-ar, male videre, fortsætte med at male, Grott 21. 22; komask of skapadægr f., komme frem forbi og udenom sin dødsdag, leve længer end skæbnen har bestemt, Mhkv 23. — 3) om fremtid, forud, séa f. Vsp 44 o.s.v., Hyndl 44, Grip 20. 22, vita f. Pry 15, men vita fremr, vide yderligere, mere, Ragn V 5, spyrr f. í ótt, det spörges langt ind i fremtiden, Ht 89. — 4) andre udtryk, f. vas kvelda, det var langt ud pÃ¥ aftenen, Brot 12, — med dativ, langs med, f. Hal-

•landi Halli l. — 5) komparativ, hojere, videre, f-ar(r), fremr (jfr foran), heilsa er hverju f-ar, helbredet står over alt, Hsv

III,  vita fremr Ragn se ovf fremr an svá, yderligere end dette, Grip 19, fremr vas bat hplfu, det var dobbelt sÃ¥ længe för, Hamd 2, hygg at fremr myni, fremdeles, videre, Lok 31, fremr segja Hfl 7. — 6) superlativ: f-ast, bedst, forrest (jfr ovf.), kunna f. Gisl 1, 20, unna f. Mk 1, 3, bykkja f., anses som den ypperste, tv 12, muna f., huske længst tilbage, PI 52, miklu f., som aller ypperst, SnSt 1, nøkkvi f., / nogen henseende ypperst, aller ypperst, Gudr II 30; fremst: fremst helgra þjóða, forrest blandt helgener, Gd 10. — framm Korm Lv 31 er rett. for framit. — Jfr um-.

frammi, adv, 1) foran, fremme, standa f., stå foran, være stillet (for gud), LU 21. 88, ráða snekkjum f. at skeiðum, styre sine skibe frem imod og tæt op til (fjendens) skibe, Arn 5, 6, f. eru feigs gotur, den til døden bestemtes veje er fremme (ved målet), ved dødsdagen, Sól 36. — 2) / fremtiden, hverr mun f. hefna Sturl 5, 18.

Framnes, n, nuværende Vangsnæs ved Sogn, Frþ I 4.

ffamr, adj, 1) som er, er stillet, foran, forrest, legemlig eller åndelig; den legemlige betydning findes sjælden, fremstar tennr Frþ I 26; ellers er betydningen: dygtig, udmærket, fremragende, om fyrster og krigere, f. gramr Ótt 1, 6, f.

konungr Ód 4, f. enn helgi gramr ÞjóðA 2, 3, f. hersir Edåd 1, es f. gerði Hyndl

14,  engr vas fremri Re g 26, pllum fremri Gudr II 3, fremri landreki Sigv 12, 21, fremri bengill Markl, 2, fremri jarl Pjsk 1, 1, fremri maðr Aleifi Hfr 3, 10, knia fremstr Arbj 11, fremstr hpfuðjofurr Sigv 10, 6. 9.11, fremstr konungmanna Steinn 3, 17, fremstr með firum Sigrdr 36, finna e-n fremstan Brot 17, fremstr vas Skúli Ht 68, om Odin f. val-Gautr Refr 2, 3; om jomfru Maria. EG ils l, 9, Leid 22, — om mænd (krigere), f-ir unndýrs run nar Hfr 1, 8, f-t lið Þstf 1, 2, f. iierr Pstf 1, 1, f-t kyn Sigv 5, 4; f-t lif Sturl 2, 3. 4, 10; fremri gipt Ht 1, af fremstÃ¥ mætti Gd 27; med gen., gunnar f. SnE II198, sverð-éls f. Porm 2, 14, snildar f. PI 7. 33, giptu f., om den helligand, Heilv 15; f. i freistni, dygtig, udholdende, PI l. — 2) / en betydning der nærmer sig fræk', (jfr senisl. framur, fremtrædende, ubeskeden), Ht 17. — 3) superl. forrest, tidligst (i tid), vita fremst, vide som det tidligste, ældste, Vafpr 34, muna fremst, huske som det ældste, Vsp 1. Jfr al-, all-, dáð-, fuli-, geð-, giptu-, hald-, hjaldr-, hug-, líkn-, ó-, raun-, styr-, tý-, vig-.

framráðr, adj, fremadstræbende (som ved sine planer og handlinger vil frem), dygtig, djærv, Harkv .9, Sigv 12, 22, Anon (XII) D 3, Sturl 4, 1.

franireið, /, riden frem (til angreb), Anon (XII) B 2.

framræði, n, dygtige handlinger (jfr framráðr), vinna oli f„ ESk 11, 8.

framsi, adv, (dannet af fram), ríða f., ride forrest eller djærvt fremad, Svarf 12.

framsótto v. 1. for fránleito Harkv 2.

framstafn, m, 1) forstavn, visa f-i i haf, sejle lige ud på havet, Hallv 2, PjódA 1, ,12. — 2) den förste del, begyndelsen, f. kvæðis Hl 2 a.

framstallr urigtig v. 1. for faldstallr Rv 6.

framstiklir, m, som kaster frem, uddeler, f. auðar, gavmild mand, Sturl 5, 14.

framsýnn, adj, fremsynt, forudvidende, f-ir fyrðar Merl II 95.

framviss, adj, fremsynt, som kan se ind i fremtiden, f-ar tvær Grott 1. 13, f-ar disir, spåkvinder (af overnaturlig art), Bjhit 2, 22; Grip 21, Hjålmp IV 9.

frata, (-aða, -at), fjærte, slå en fjært, Lok 32.

frá, præp. med dativ, 1) fra (kan både stå foran og efter det styrede ord), især med verber, der betegner bevægelse, hverfa frá Uppsolum Yt 29, f. Niðafjollum Vsp 66, hverfa f. erfingjum ÞjóðA 4,26, absolut Am 37, draga e-n f. djpfla byggðum Lil 63, risa f. moldu ESk 6, 4, stíga f. hauðri sst 5, f. fóstrjorð Ód 4, koma f. rómu Hák

15,  koma f. morði Akv 32, skríða f. landi Gudr II 16, taka, kjósa f. búi HHj 17. 4, ganga f. naðri Vsp 56, ríða vígi f. Vafpr 41, bera orð f. vígi, bære melding fra kampen, Yt 9, er væsenlig identisk med