frá

150

fregn

'at fortælle om\ og i overensstemmelse dermed forstås udtryk som segja f., fortælle om, Vafþr 42. 43, Lok 25. 60, Harkv

I,  Mhkv 25 (sagt es f., hvé), jfr saga f. e-m Mhkv 9; orð koma f. bragarstóli ESk 6, 67, bjóða til lífs f. dauða Lil 85, neyða f. niðjum Njarðar, tvinge bort fra (troen pÃ¥ o. s. v.), Hfr Lv 10, týnask f. trú, tabe (den rigtige) tro, ESk 6, 40, bíða hpggs f. e-m Haustl 17, verðr e-s f. goðumlfra deres side, Hak 12, góðs verðr f. þér HHj 34, — ganga f. konungdóm, forlade kongeværdigheden, sin kongelige ægtemand, Sigsk 14, svikja sumbli f., snyde en for drikken, berøve en drikken ved svig, HÃ¥vm 110, — kjósa mœðr f. mogum, forløse mødre med sönner, FÃ¥fn 12, leysa kind f. konum, Sigrdr 9, lét berask f., lod sig føde af, ESk 6, 2. — 2) om retningen, út f. Rómi, længere ude fra (o; end) Rom, Mark 1,12, skamt f. Lundi, kort stykke bort fra Lund, Mark 1, 27. — 3) om herkomst, koma i. goðum Hyndl 8, jfr v. 26. 33, Sigrún í. Sevafjollum, som stammer fra (har sit hjem ved) S., Hhund II 25 o. s. v. — 4) bort fra (om noget, der, stÃ¥ende under noget, løsrives derfra) stukku steðr f. lúðri Grott 21. — 5) bort fra, visum vilja f., bort fra min kloge vilje, sjæl (sÃ¥ at jeg næsten blev afsindig), HÃ¥vm 99, — f. bvi sem fyrri vas, bort fra, helt anderledes end, hvad der för var, Sól 40. — 6) tvivlsomt er det, om f. styrer dativ eller — snarere — genitiv i: f. Þriðja Pdr 2 (jfr at e-s). — 7) med prÅ“p. í: falla í frá, falde bort, Gri 38.

Fráðmarr, m, sagnperson, Hyndl 18.

fráliga, adv, rask, hurtigt, Merl II 62, Herv II 3, Ã