fregn
151
fress
EQils 2,2; med aÃ-sÅ“tninger: frák at Dagr Yt 8, sÃð fregn, at Jpkull 1, hefk fregit, at ESk 6, 15, ek frá at EQils 2, 1, jfr Am 101 (þat frægim at); med sporgeord: ef fregna, hvat Hfr Lv 20, maðr frá, hvat Hfl 3, frátt hvé Bjkrepp 2, f. til e-s Ótt 2, 3, hvat hafa til fregit, hvé Nj (XII) 10; f. eigum langt til gafa, om noget i det fjærne, Mhkv 6, f. af e-m Rv 25; medium: svá fregnisk Sigv 11, 6, frásk (v. 1. fráttu, frettu) Mark 1, 8; tvivlsomt Eg Ber.
freista, (-aða, -aðr), friste, prøve, abs. Håvm 144 (ved hjælp af runer), Vafpr 9; med gen., f. e-s Mark 1, 32, f. alls (v. 1.) Vsp 7, f. margs Hårb 16, f. frama Håvm 2, Vafpr 11 o. s. v., f. orðspeki Vafpr 5, Leid 4, i. afis Rdr 14, f. folkorr-ostu Sigv 11, 9, — med gen. pers. f. ens framráða Harkv 9, f. morðalfs Vell 27, f. min PI 26, Vsp 28, Hyndl 6, Oddrgr 25, jfr Håvm 26; púkans slægð freistar drottins LU 45; f. fjolð (s. d.) Vafpr 3 o. s. v.
freistni, /, fristelse, prøven, især i religiøs betydning, PI 1. 9, Likn 40; bera f. SnE II 234.
freka, /, blandt elvenavne (egl. fem. til freki, 'den grådige, stride"), Pul IV v 1.
Frekasteinn, m, sagnhistorisk lokalitet, Hhund I 44. 53, HHj 39, Hhund II21. 26.
freki, m, 1) ulv (egl. 'den grådige', frekr), navn på Odins ene ulv, Qri 19; i alm. Pul IV ee 1, Hfl 11; om fenris-ulven Vsp 44. 49. 51; i. halsgerðar, sværd, Merl I 35, f-a hveiti, ulvens føde, lig, PKolb 3, 14. — 2) ild, Pul IV pp 3. — 3) skib, Pul IV 2 3. — 4) som egennavn, Qautr II 2, Hyndl 18 (F-ar báðir).
frekr, adj, 1) grådig, f. ulfr Re g 13, i. vargr Krm 2, f. gifrskær (ulv) ESk 3, 1, i. hrafn Porm Lv 20, f-ir ernir Sigv 13, 23.
— 2) voldsom, f-ir brekar, egl. styrtesøer, begærlige efter at opsluge, Ht 38. — 3) nærgående, bitter, f-k Óðins alda, vers med stærkt hånende udtryk, Nj 26; f. i rœðu Hjálmþ IV 17, f-k bond, stærke, trykkende bånd, Mdr 32. Som subst. om ilden, hos jætterne, acc. frekan, Alv 26 (mulig fejl for freka, jfr freki), om bjørnen, Pul IV ccl. Jfr all-, át-, blóð-, marg-, vind-, vig-.
frelsa, (-ta, -tr), frelse, redde, f. jorð, befri landet (for oprørere), Ht 1.
frelsi, n, 1) frihed, týna f. sÃnu Sturl 3, 7, hel ló f., berøvede friheden (bandt dem til døden) Valg 8, i. ok náðir Lil 12.
— 2) fristed, sted hvor en frit og i sikkerhed kan opholde sig, vÃð f. Vinða vals Sindr 3.
frelsir, m, befrier, forløser, f. fyrða, Kristus, EQils II 12.
fremð,/, egl. fremmeise, hvad der fremmer, skaffer, hæder og fremgang (jfr frami), f. ok tÃrr, Ólhv 3, 2, vega sigr til f-ar, vinde sejr til sin fremgang, hæder, Drv (XI) 11, með f. ok sigri HSn 2, 2, sækja f. Ht 101, fremja f. Ã