friðr

154

írón

(jfr vænn om hele legemet), en f-a friðla Hym 30; om personer får det dog en mere almindelig betydning, omtr. = prægtig (i det hele), f-ir vikingar, om Tor og hans ledsager(e), Pdr 8, f. fylkis niðr Sigv 10, 7, es þeim f. (j: Atli) sendi Am 5, f-ri skold Od 27, jfr Rst 1. 5. 7 om kong Olaf Tryggvason, Arn 2, 16 om Magnus d. gode; f. landreki Has 49, f-tt folk Od 24, f. faðmr GSúrs 29, LU 68, f-ð himintarga, det lysende himmelskjold, solen, Pdr 4; ordet findes om mange andre ting og begreber, overalt i betydning: herlig, udmærket (vel egl. 'tiltrækkende, vækkende attrå'), f-ð fold Qrett 2, 5, (f-ar eyjar Arn 5, 24 men urigt. for fríðri til gœðingr), f-ð sæðis-jorð Qd 1; enn frizti farmr, om Haralds guld og rigdomme, Valg 5, f-tt vin Leid 26, f. kostr (mad) Gd 60,' f-ir kostir, udmærkelser, Hyndl 46; ensbetydende hermed er ntr. f-tt, fart f-s Bergb 1, vætta f-s Sigv 3, 7 (jfr KGisl Aarbb 1866 s. 195); f-ð vópn ÞjÓdA 1, 23, f-ð Fjplnis glóð ísldr ^Q14; om en kappe Rst 30: f-ar gjafar Ólhv 2, 5, f-ar hnossir Herv II 4; f-ð æfi Grip 53, f. dagr Refr 1, 1; f. dauði, udmærket dødsmåde, Am 87; f-ð orð Leid 13, f-tt stef PI 11, f-ð blessan Gd 62, f. fognuðr Leid 23; f-ir siðir Has 60; skrýdd-isk f-um Mey 52, her er vistnok kostum underforstået (hvis der ikke bör læses fríðu). Jfr al-, kyri-, marg-, ó-, virkða-.

2. Fríðr, /, (egl. 'den skönne'), navn på Menglads tærne, Fj 38 (hvor hds har Fríð); bruges ellers som gudindenavne i kvindekenninger: gollmens F. Korm Lv 3, F. gjalfrs fagrlogs Grettis 52; F. fjarg-vefjar PKolb Lv 12, F. falds Vitn 3; jfr F. blandt 'halvkenningef Pul IV yy 3.

Frirekr, m, nordmand (12. årh.), Pskakk3.

Frisir, m. pi, Friserne, Ott 3, 7, Hfr 2, 6, Vell 28, F-a kyn SnH 2, 1 (frændi F-a kyns om en dværg), F-a dolgr, om Erik jarl, Skúli 1, 2.

frjádagr, m, fredag, Mgr 11, langi f. Mgr 31; jfr friamorginn.

frjáls, adj, fri (modsat træl), f-um fróð-ari Hsv 96, f-ir beimar LU 74.

frjór, adj, avledygtig, f. maðr Gdþ 27.

frjósa, (fraus, frørinn), fryse, fryse til, kinnskógr frørinn, skæg med istapper, Hym 10, sjaldan hittisk feigs vok frørin, tilfrosset, Mhkv 25.

frjóvask, (-aðisk, -aðr), blive frugtsommelig, vif f. Mv II 8; overf. f. láttu orð til stefjasmiðis Heil 9.

frost, n, frost, kulde, Pul IV oo 1, f. sækir e-n á fjalli Gróg 12, f. ok kulði Styrbj, alinn við f., om fjældstorme, Sveinn Ifvið i., ved vintertid, Vell 27, i f-i Likn 1. 5; om helvedes pinsler, meðal f-s ok funa Sól 18, ligeledes Has 39, f. ok fýla LU 73; f. ágirni, begærlighedens kulde (der bevirker sjælens følesløshed), LU 78, glæpa-f., syndernes kulde, LU 81. I kenninger for kamp, odda f. Sigv 2, 4, mistar f. Ht 61.

Frosta, /, Frosten i Trondhjem, blandt øers navne, Pul IV bbb 5.

frosthardr, adj, hård, ufølsom, mod kulde, som godt tåler kulde, Hæng VI 1.

Frosti, m, 1) dværgenavn, Vsp 16, Pul IV ii 5. —- 2) sagnperson, Orv IV$ 3.

fróðgeðjaðr, adj, kyndig i sind, meget vidende, om nomerne(P), Vafpr 48.

fróðhugaðr, adj, kyndig i sind, s. s. foregående, fogl f., om den troldkyndige Franmar, HHj 2; Hålfs IX 4, Hsv 3. 112.

Fróði, 1) dansk sagnkonge (Frode Frid-leifsson), der også opfattedes som sø-konge, Pul IV a l (der er næppe grund til at adskille disse tvende), Yt 1, Hl 18 a, orr F. Rún 20, eyland F-a, Sæltand (eller Danmark?) Yt 20; F-a friðr (eller fróða-friðr), Frodes fred, j: dyb fredstilstand, Hhand I 13, jfr Vell 18; F-a mjol, guld, Hfl 17, F-a meldr Rv 15, íóstrsáð F-a, d. s., ESk 11, 3, fagrbygg F-a Od 25, friðbygg F-a Ht 43, F-a þýjar, Fenja og Menja, Eyv Lv 8, meyjar F-a, d. s., ESk 11, 6, jfr Grott i det hele; F-a stóll, den danske kongestol, Mark 1, 7; — F-a bógar (arms) bjúgrpðull, skjold, Pmåhl 7; F-a hrið, kamp, Vell 32, F-a flatslóðir, søen, Hårekr 2. — 2) en nordmand i 10. årh. Eg Lv 21. — 3) Islænder i 10. årh. Steing. — 4) forskellige sagnpersoner, Hyndl 13. 19.

fróðleikr, m, kyndighed, kundskaber, Hsv 56.

fróðligr, adj, kyndig, lærerig, f-t orð Sigrdr 14.

Fróðmarr, m, sagnperson, Herv I 1.

fróðr, adj, kyndig, især den, der har erhværvede, tillærte, kundskaber, kundskabsrig, jfr steder som fregna ok s eg ja skal f-ra hverr Håvm 63, f. bykkisk sås fregna kann Håvm 28, f. ok veit vel mart Fåfn 12. 14; frævask ok f. vesa Håvm 141, Vafpr 6. 19; jfr også Håvm 7. 30. 31. 107, Qudr I 12, Sól 5; f. er særlig epitet til jætter, se Vafpr 20 o. s. v., enn f-i Fjalarr (jætte, Suttung) Håvm 14; f. afi, om Freyr, Ski 1. 2, f-ð regin Vafpr 26, f-ð Goðrún Am 104, f. sefi (jfr navnet Fjolsviðr) Fj 4, om konger, Gliimr 1, 2, Hl 36 a, Sturl 5, 6, om mænd, f-ir menn Yt 6, f-ir lýðir GSvert 11, om skjalden ísldr 8, jfr'mjok es f. ESk 6, 1, og vaska f. und forsum Jorns 2 (her sigtes der dog vel til kundskaber om fremtiden, erhværvede ved trolddomskunster), om gud Has 35; mærðar f., kyndig i digtning eller — snarere — i berömmelse, som ofte berammes, Sturl 3, 4, tirar f., omtr. d. s., PI 15, fiærðar f., kyndig i falskhed, om djævelen, Leid 31. Jfr all-, boð-, eljun-, kyn-, manvits-, ó-, ógn-, raun-, sann-, sið-, skot-, veg-.

fróðugr, adj, kyndig, kundskabsrig (jfr fróðr), fló með f-gum tívi, om Loke, Haustl 8.

frón, n, jord, land, Pul IV æ 1, gott f.