frón

155

frænd

Merl 112, lenda at f-i Hskv 2, 3; sólar f., himmel, Heilv 10; hauka f., arm, ESk 1, 4 (jfr leyghati); linns f., guld, EGils 1, 19; ýta f., jorden, Od 6; f-s konungr, gud, Likn 33, f-s vprðr, konge, Hl 28 a: f-s fyrðar, jætter, Húsdr 5; f-s dýr, løve, PI 22; f-s baugar, slanger, Merl II 15, f-s lax. d. s., Has 13; f-s musteri, jordens (tempel) hvælving, Has 50; — f-s Háv 9 er mulig fejl for fráns af fránn, slange, s. d. Jfr hval-.

frónband, n, 'jord-bánd, rem', havet, f-s færipndurr, skib, Rst 7.

frónlæstr, adj, 'jor diaset, fæstet til land, f-ar festar, (skibs) tove, fastgjorte i land, Sturl 5, 15.

f rónspennir, m, 'jordomspœnder', f. fagrtjalda = fróns fagrtjalda (himlens) spennir, gud, Has 44.

frumkveðill, m, som først siger, udtaler, f. at e-u, som først udbreder noget, Hsv 64.

frumseyrir, m, hovedbanemand, f. himin-torgu (solens) vargs (jættens) fljóða, jættekvinders, hoveddræber, Tor, Pdr 4; seyrir til vb. seyra = no. søyra ^lgöre at noget visner eller fortones, forøde, spilde' (Aa-sen); på Island findes nu kun subst. i forbindelsen sultur og seyra.

frumsmiðr, m, fors te smed eller hovedsmed, f. bragar, digtekunstens förste fader, guden Brage, SnB I 266.

frumtíð, /, förste (eller rette) tid, f. fœðingar, fødselstiden (den förste tid, i hvilken fødslen kunde finde sted, j; efter de 9 måneders prægnans), Mv

11  10.

frumtígn, /, förste eller hoved-herlighed,

12   f-ir (Petri), Sankt Peders 12 hovedegenskaber (eller bedrifter), Pét 36 (jfr v. 28, hvor de opregnes), f-ar fagnaðr Alpost 3, f. vifa, jomfru Maria, Heil 9, i. meyja, d. s., Mey 60.

frumtígnaðr, adj, genstand for hoveddyrkelse (i besiddelse af frumtign), om jomfru Maria, Mdr 20.

frumungr, adj, i sin fejreste (egl. förste) ungdom, bruges om Sigurd, Gudrun og Brynhild i Sigsk 6. 25. 4.

frumverr, m, förste ægtemand, Sigsk 61, i. Friggjar, Odin, Hfr Lv 7.

fru, /, {egl. frúva; frúvu — frúu—frú; hvorefter frú nom., gen. frúar (sent) dannedes, jfr trúa : trú), frue, f. min, jomfru Maria, Mdr 20, f. r^æsis roðuls, guds frue, d. s., EGils 1, 11, f-in skinandi, d. s., LU 29, f. Maria Mey 60, f. Cessilja Mey 20; f-innar, gift kone, Mv I 12, frur, helgeninder, Mey 59. Jfr hus-, jung-.

/. frýja, /, 1) frakendelse (af gode egenskaber), bebrejdelse, æggelse (i forbindelse med bebrejdelse, hvis ikke . . .), hlita f-ju, lade det komme an på en æggelse, lade sig ægge, Vell 3, verja sik f-ju, ved sin handlemåde befri sig for bebrejdelse, Þmáhl l, jfr 6. — 2) bebrejdelse for fejhed, og deraf ligefrem fej-

hed, leggja manni f-ju til handa, Sigv 13, 20, f-ju vændr, Porm 2, 3.

2, frýja, (-ða, -it), bebrejde en, at han mangler noget, ægge (en) med bebrejdende, nedsættende, ord (beskyldning for fejhed), frakende en noget, med dat. pers., f. Barða Þurídr, frýk hvórungi, jeg dadler ingen af dem, Sigv 12, 9, es frýr Þóri Sigv 12, 17, frýra þér Gunnarr Sigsk 33, frýrat oss Sigv 2, 11, hvat skaltu at f. oss Nj (XII) 7, og absolut: hygg engan þá frýðu Krm 5; med dat. pers. og gen. rei: f. e-m hugar, hvats hugar Isldr 16, Fáfn 26, f. e-m hugprýði PKolb Lv 10, vasat at f. (manni) odda vifs ofbyrjar Vell

8,  f. e-m góðs sigmána gnýs, beskylde en for fejhed i kamp, Sigv 2, 5, f. e-m nenningar, bebrejde en, at han intet har bestilt, Sigv 13, 12, f. e-m hildar leiks (leik i hds sikkert urigtigt) Krm 14; med gen. rei alene; Jóan mun eigi f. elds né ráns, kan ikke klage over, Anon (XI) Lv 15.

fræ, n, frø, sæd, f. Fýrisvalla, guld, Eyv Lv 8.

frægð, /, egl. 'omspurgthed', ry, heromme Ise, orka f-ar, bevirke, forårsage berømmelse, Am 1, 2, f. ríðr af verki, be-römmelse for den gærning farer om, der går ry af, ESk 6, 26, f. ferr af smíði Merl I 20, yðrar f-ir Sturl 3, 21, frpmuðr f-a, berömmelige gœrninger, Ólhv 2, 3, byrja f. = flyt ja f., udtale, udbrede, ry, Korm Lv 46; gen. står med subst. og adj. (jfr de følgende ord); f-ar folk, be-römmelige mænd, Sturl 4, 31. 41, f-ar mildr Anon (XI) Lv 14, f-ar fuss Yt 8.

frægðar-maðr, m, berömmelig, udmærket mand, Sturl 4, 10, Heil 22.

frægðar-sonr, m, berömmelig sön, Sturl 4, 3.

frægðar-svinnr, adj, omtrent 'berømmelig, Mgr 41.

frægðar-verki, m, b er ommeligt digt, Mlag 2.

frægir, m, Hrafn 2, er fejl for fægir, s. d.

frægja, (-ða, -ðr), berömme, tókn f-ðusk, jærtegnene blev berömte, Gd 14; f-ðar dyggðir, omtalte, berömte dyder, Gd 70. 'frægr, adj, egl. meget omspurgt, omtalt, berömt, hvat's frægst á foldu, hvorom tales der mest?, Oddrgr4, f. fornuðr Am 2, 13, ESk 6, 2, f-t es at segja Hfr 3, 3, f-g folkvig Hyndl 14, f-t vald foldar Hfr Lv

9,  á f-jum þriðja degi Has 28, f. af firin-verkum Hhund I 41, f. sonr HÃ¥vm 140, i., om Heimdal, Htisdr 2; superl, om en fyrste Hhund I 2; þótt f. séir HHj 10; om en kvinde Korm Lv 32. 41. 42, manvits f. SnE II 210. Som dværgenavn, Vsp 13. Jfr kyn-, nafn-, sann-, víð-.

frækorn, n, frø, blandt sådsheiti, Pul IV ddd 2.

irændgarðr,m,frœnde-gœrde,frœndehus, brjóta hlið á f-i, bryde en åbning i det gærde, som frændernes række danner, med bibetydning af Hang række' i ordet garðr, St 6.