frændi

156

fuil

frændi, ældre friandi, egl. part. til fria, s. d.

frændsekja, /, skyld overfor en slægtning, frændeskyld, omtr. = frændedrab, auka f-ju Sigv 7, 7.

frændstórr, adj, som har mægtige slægtninge, Anon (XIII) B 19.

fræningr, m, 1) slange (egl 'den skinnende', af fránn), Pul IV qq 1, f-a (ved rettelse) jprð, guld, Ragn II2. — 2) synonymt med naðr = spyd, f-s gráp, kamp, (jfr fleygiórr) Þmáhl 17. Jfr ur-.

frænuskámmr, adj, hvis skarphed er kortvarig (ad gangen; af fræna, skarphed, af fránn), f. es enn deigi lé Mhkv 13.

fræs, /, hvæsen, hvislen (om en slange), gera mikla i, Fafn 19. Det er mulig rigtigere at skrive ordet med æ.

frævask, (-aðisk?, el. -ðisk?), sætte frø, blive frugtbar, láta trúar sæði f. Qd$ 15; om Odin, þá namk f. tiåvm 141.

frœða-gprð, /, udarbejdelse af digte, digtning, Mey 59.

1.  frædi, /, kundskab, fátíð f., sjældne kundskaber, nema f-a f., fÃ¥ noget ualmindeligt at vide, Pdr 15.

2.  frœði, n, egl. kundskab, fjolð veitk f-a Vsp 44 o. s. v. og i alm. digt, da almindelige (etiske, historiske) lærdomme meddeltes i digte, dásamligt f. Sól 83, flytja f. Ht 81, fyrr í f. skýrðisk Od 39, vanda orð f-s Merl I 3, jfr 4, veifa f-um (vers) of her Pstf 2, 3, nauðr hagar nú til f-a HolmgB 8; f-a spillir, digter, HolmgB 10, — forn f. (ved rettelse), beretning pÃ¥ vers om oldtidsbegivenheder, Hl 1 a; forn ok klók f. LU 4, numin eru f., belæring pÃ¥ vers, Grip 18, f. petta, d. s., Hsv 147. — fræðum urigtig v. 1. for frændum HÃ¥lfs IX 20.

frœðibók, /, belærende bog, især bog som lærer digtekunsten, grein f-bóka, sådanne bøgers lærdomme, Od 78.

frækn, adj, tapper, modig, især i og overfor farer, f. jofurr Eskål 2, 1, f. visi Eskål Lv 1, f-ir Hfr 3, 9, fræknari Ht 92, om krigere og helte Håvm 48. 64, ESk 6, 44, Brot 1. 10, Am 4, især yndet i Akv 13, 19. 20. 23. 31, om Vidar f. at hefna Ori 17, f. riddari Od 56, f-t dýr, løven (jfr dýr et óarga), PI 53, f-t fjor Yt 28. Jfr boð-, eljun-, geð-, gunn-, hild-, land-, víð-, þing-.

frœknliga, adv, tappert, modigt, láta f. HHj 12.

fræknligr, adj, tapper, modig (= frækn), f-t hjarta Mark 1, 9.

frpmuðr, m, som fremmer, udvirker, forårsager, f. Hogna hrørs, Högnes banemand, Yt 26, f. frægða, som udfører be-rommelige bedrifter, Olhv 2, 3, hjaldréls f., kampens fremmer, kriger, Ólhv l. Jfr heið-, kyn-, ljóð-, marg-, skap-, spak-, vig-.

fr9skr, m, (rim : roskr), frø, æpa kann i mærum f. Mhkv 5.

frør PI 11 uden tvivl fejl for fremr, af fremja.

fuðryskill, m, en slags fisk (muligvis søulk, Nordgård) (v. 1. fyð-), Pul IV x 2.

full, n, bæger (egl ntr. til fullr, fuldt horn eller kar'), hvert f. Eg Lv 36, f. at drekka Gudr II 21, signa f. Sigrdr 8. — I kenninger for digterdrikken, digtet, Svolnis f. Korm 22, Yggs f. Arbj 6, Viðurs f. Arbj 13, heilagt f. Hrafnásar Refr 2, 2, Dvalins f. Hafg 1, Billings burar f. Ormr 1, 4.

Fulla, /, en gudinde, Friggs tærne og fortrolige, Pul IV h 1 (jfr yy 1); fallsól bráa vallar F-u, Fullas pandebind, guldbånd, guld, Eyv Lv 9 (jfr SnE I 336). I kvindekenninger: hofuðgolls F. Anon (XII) C 29, halla F. (af hallr, sten), GSúrs 37, fangs F. Hrafn 2, auðar F. Korm Lv 44; skrives undertiden, men sikkert urigtigt, med y.

fullafli, adj, besiddende fuld, hel, kraft, magt, Hhard 11.

fulian Haustl 4 må opfattes som acc. til fullr (f-an hlut), men v. 1. fyllar, af fyllr, er rigtigere.

fullangr, m, blandt dværgenavne, Pul IV ii 4, synes at være = full-langr.

fulldrengila, adv, fuldt ud som det sommer sig en rask mand, ganga f. Sigv 3, 15, EGils 2, 16.

fulldrukkinn, adj, helt tömt, drukket, unz port f-it, indtil man fandt, at man havde drukket tilstrækkelig, Am 8.

fulleggr, adj, fuldt skarp, f-gg fetia svell (sværd) Eyv Lv 7.

fullfastliga, adv, med fuld fasthed, vinna eiða f. Grip 31; kunde også være acc. pi. af fullfastligr.

fullframr, adj, fuldtud dygtig, meget dygtig, Ht 84.

fullgamall, adj, fuldt voksen, Orv I 3 b.

fullgóðr, adj, fuldtud god, f-tt fylgi Ragn II 1; meget kær, morgum pykkir f-tt fé Mhkv 13 (i udtrykket ligger, at mange elsker penge for meget).

fullgóliga, adv, meget dygtigt, kraftigt, mala f., om Fenja og Menja, ESk 11, 6.

fullgæddr, adj, tilfulde udstyret, forsynet, f-dd féi Sigsk 34.

fullgorva, adv, helt fuldkomment, kunna e-n f. Lok 30.

fullharðr, adj, fuldtud hård, fuldkommen kraftig, f-ir fyrðar Skáldh 2.

fullhugadr, adj, fuldkommen modig, Am 3, 17, ESk 6, 14.

fullhugi, m, uforfærdet, modig mand, Sigv 13, 22, h 43, Jorns 29, O/v IX 28, Hålfs VII 8, tveir meiri f-ar Steinn 1, 6.

fullhvatr, adj, fuldkommen rask, modig, Ht 5.

fullhyggja, (-hugða, -hugat), tænke fuldt ud, nære fuld omsorg, med dativ, es bazt fullhugðak Ghv 15.

fullilla, adv, fuldkommen ilde, ilde nok, fart es f. farit við gram, intet er for slemt for, Am 86.

fullkátr, adj, fuldkommen munter, meget glad, VGl 9.