fyll

160

fyr

diggöre, f. tøg annan Arn 3, 18, i. flokk e-s, slutte sig til en, Eyv Lv 10, Mberf 2, f. himneska íerð ESk 6, 42; f. log, vedtage love (egl. fuldstændiggøre loven ved nye, eller mulig fuldtalliggore den lovgivende skare, lovretten'), ísldr 22, f. framburð, personlig bekræfte ens udsagn (for retten), Vitn 21; f. vilja (guðs), opfylde guds vilje, Mey 20, — med. f-ask, gå i opfyldelse, f-disk rnart Mey 14. — 4) medium, blive opfyldt, f-sk ljótrar œði Mey 39; — part. fyldr således ofte, f. ils Sigsk 8, bols of i. Rdr 8, angrs f. ESk 6, 58 (v. 1. til angrfyldr), grimðar f. QOdds 8, flærðar i. QOdds 2, kapps f. (v. 1. til lystr) Harkv 7, elsku f. Mey 23, gæzku f. has 35; hertil slutter sig f. vals, fyldt (mættet?) med faldne, men meningen er ikke klar, opfyldt af lyst til at dræbe(?), Svarf 11; f. af e-u Od 9.

fylling, /, fuldkommengörelse, f. ens fulla friðar, jomfru Maria, Mdr 16.

fyllir, m, mætter, varga f., kriger, Ingj 2, 1, ulfa f., d. s., Nj 10.

1.  fyllr, /, fylde, mættelse, til f-ar fjall-vargs Ht 53, gefa hrofnum f-i Vell 36, gefa f-ar fpkum trolis 'Drv (XI) 11, deila sér f-ar, give sig sÃ¥ meget han kunde spise, Haustl 4 (jfr fullr), — hjalms i, hvad der fylder hjælmen, hoved, Ht 7 (jfr Vindhlér), f. fjornis Bragi 2, 3; i hilmis stols, hvad der fylder, kan fylde, kongestolen, en der lige sÃ¥ godt kan være konge som en anden, Hhard 11. — Til f-ar MelgÓl má være fejl for til foldar. Jfr of-,

2.  fyllr, m, (næppe f.), hav, f-ar fjpll, bølger, Refr 4, 5, f-ar meiðr, skib, StjO II 11, f-ar marr, d. s., QDropl 1, f-ar (ved rettelse) fúrr, guld, ÞjóðA 4, 20, ísldr 22 (jfr fúrrunnr), f-ar dagr, d. s., Lids 7; ordet findes kun i genitiv.

fylskni se fylgsni.

fylving, /, nød (hnetr heita fylvingar SnE II 430), láta f-ar falla, lade nødder falde, om tårerne (jfr kenningen for synet, ojet, der sammenlignes med hassel, sjónhesli), GSúrs 5.

fylvingr, m, blandt sværdnavne, Pul IV l 7, troðask hóm f-um, blive trådt under, stanget, af \ange sværd, Pdr 14. Jfr våg-.

fyr, fyrir, præp. og adv, (den korte form, som ellers, som foransat præp, den sidste som adv. og efter sat præp; fyrir som foransat præp. alml. i 12. — ét eks. fra 11. — årh., jfr Skjspr. 123), for, A) præp. med acc, 1) foran, langsmed siden (forsiden), i. Siggju, f. Lista, f. Aumar ÞSœr 4, 1, f. Agðir /v 24, f. Yrjar Qisl 1, 3, f. merkistangir Eg Lv 11. — 2) nedad på forsiden (af noget), ganga, fara f. brekku VQl 10, Brúsi, auð-lattr f. mel brattan Eþver 1, ganga f. borð Sigv 2, 7, Jóms 36. 37, stíga f. húf hrófs hesti PGí'sl 11, jfr leggja K. ok A. f. skut, lægge landet bagved stavnen, være kommen forbi landet, ÞSœr 4, 1. — 3) for,

til, med verber, der betegner at bære, bringe, gÃ¥, bera ol f. jotna Pry 24, bera e-t f. e-n Hym 29, Akv 22. 24, Vpls 6, fóms 5, skjóta e-u f. e-n Gróg 3, hrinda (hvelpum) f. (udenfor) hallar dyrr Akv 41, láta síga brýnn f. bráar HHj 19, ganga f. kné Oddrgr 7, koma e-m f. kné Gudr II 24, komask f. kné móður, om et barns fødsel (i henhold til den gamle fødsels-stilling pÃ¥ albuer og knæ), Sigsk 45; hann skal (o: komask) f. brúði himins, den skal søge at komme fo/bi og foran, Gri 39, hrapa f. heill, styrte forbi og foran, Reg 25, rasa f. ráð Hsv 4, (jfr Arkiv XXII, 377, hvor den givne forklaring næppe er rigtig). — 4) foran, mere end, f. mann hverjan Sigsk 28. — 5) temporalt, för, f. dag Brot 14, Gudr II 43, Eirm 1, f. þjóða rok HÃ¥vm 145, f. pat Gri 54, f. malma kveðju Sigv 2, 6. — 6) for — skyld, ganga á holm f. víf Sól 14, f. hvita mey Sól 12, f. hefnð Vell 10, jfr i. hond e-s Rdr 11. — 7) for, som vederlag jfor,-i. hjpr ESk 6, 50, gjalda f. sik, for at beholde livet, HolmgB 1, lúka f. lygi Lok 14, f. afbrigði dygða LU 76, f. ódygð Lil 19, f. gørÃ¥ir LU 70. — 8) / stedet for, afl f. hyggjandi Rv 14, f. skillinga, hringa fjplð Pry 32, byggva helli f. konu bing Bbreidv 5, land f. ægi Vigl 8, jfr sammenligningen: óst f. brynju, spjót f. bænir o. s. v., Gd 35, hvor i. betyder 'betyder'. — 9) pÃ¥ — vegne, for, synja f. annan, mik, Oddrgr 24, Gudr III 8, mala f. sik, for sig, som ens pligt er, Grott 17. — 10) ved (ens virksomhed), tákn orðit f. guðs vin Gd 16, vinna náð f. bjart tákn Gd 41, líf skýrist f. glósu Gd 36, f. litillæti Lil 90, f. epli bannat Lil 66. — 11) til gavn, bedste, for, hrunði nádpgg f. hauka, Krm 12, brytja f. ulfa ekki smátt Krm 18, hlaða valkpstu f. prnu Arn 3, 17, leysi-galdr lætk kveðinn f. legg Gróg 10, i. kelisjúkar konur Fj 22. — 12) med adverbier pÃ¥ -an (hvor det styrede subst. kan stÃ¥ efter eller imellem f. og adverbiet), f. innan jotna heima Pry 5, f. innan Ã