fyr

162

fyrri

vet, Va/pr 9. — 4) for, i ens påhør, telja f. Vsp 1. — 5) for, hníga f. Hárb 15, Fj 25, jfr luta f. Pdr 12. — 6) for, i stedet for, gjalda f. Hym 38. — 7) mæla f., udtale (et ønske), anvende formular, Am 34. — 8) ved (om en påvirkning) skjalfa f., ryste derved, jorð fór skjalfandi f. Grott 12, støkk lúðr f. Hhund II 2, hafr lá halfdauðr f. Hym 37 (f. næppe at opfatte som foran' j: kærren). — 9) med adv. på -an, stóð f. norðan Vsp 37, f. vestan Halli 1, f. úfan, udvendig, Sól 44. 58; i disse eksempler bruges vist fyr. — 10) nýsask f. Håvm 7 bör vist opfattes som nýsa f. sér, spejde for sig, se, sig for, jfr B 8, leitask f. = leita f. sér ísldr 15. — 11) som fors te sammensætningsled (se de følgende ord) er fuldformen f-ir vistnok den eneste rigtige, i cod. reg. skrives fyr^s / fyrirbanna, medens det er forkortet fv / de øvrige ord, men her er forkortelsen tvetydig.

fyrðar, m. pi, mænd, (egl. 'de levende', jfr firår), Pul IV j 2, Håvm 54. 149, Fáfn 10, Gráf 8, Þmáhl 13, Oddr 2, Sigv 7, 1 (her er y rimbestemt). 11, 10, Krm l, jóms 12, Has 19, Merl I 55, Likn 15. 35; ótt f-a GSúrs 21, f-a lið Hávm 159, fjarð-leggjar f., stenens mænd, jætter, Vell 1, f. jarðar, mennesker, ESk 6, 3; hné f-a fit Hfl 6 er urigtigt for ferð á fit.

fyrgnar ? Qlvir 2.

fyriborð, n, fyrreplanke, skib, Sturl 3,5.

fyrihlunnr, m, rullestok af fyrretræ, Sturl 3, 3 (eller fýri-?).

Fyrileif, /, gård på Rånrike, Ingimarr.

fyrirbanna, (-aða, aðr), forbyde (leggja bann fyrir), f. glaum, nyt Ski 34.

fyrirbjóða, (-bauð, -boðinn), forbyde (leggja boð fyrir), f. nyt, glaum Ski 34, f-andi henni að hræðaz Lil 29.

fyrirburðr, m, varsel (e-t berr fyrir, jfr det bæres for), med hensyn til Josef SnE II 246.

fyrirdœma, (-ða, -ðr), fordomme, Lil 66.

fyrirláta, (-lét, -látinn), 1) forlade, tilgive (låneord), Lil 79, Pet 26. — 2) forlade, lade i stikken, Hæng I 1. — 3) nægte, vægre sig ved, Mey 34.

fyrirleitinn, adj, som søger, ser sig for, forsigtig (leita fyrir sér), GGalt 1.

fyrirlita, (-leit, -litinn), foragte, Hsv 66.

fyrirmaðr, m, formand, styrer, f. kristni Sturl 4, 28.

fyrirmuna, (-ða, -at), ikke at unde, med dat. pers. og gen. rei, f. e-m góðra ráða Brot 3, f. e-m, at . . Gudr II3; af munr, lyst,- ønske; f. altså 'at sætte sit ønske mod (en anden[s])\

fyrirnema, (-nam, -numinn), stanse, gore ende på, (jfr taka fyrir), Mjollnir skal mål f. Lok 57 o. s. v.; måske rettere i to ord.

fyrirskyrta, /, for skjorte', skjortens forreste halvdel (modsat bakskyrta), skjótask und f-u, om omgang med kvinde, Hyndl ý7 (næppe forklæde').

fyrirspgn, /, egl. 'meddelelse om, hvor-

ledes noget skal göres' (segja fyrir um), vejledning med hensyn til kursen, f-ir bragna braut, ingen kunde sige, i hvilken retning der skulde styres, GSvert 6.

fyrirtelja, (-talða, -taliðr) Vsp 1 bör utvivlsomt skrives i to ord, opregne for (i ens påhor).

fyrirverða, (-varð, -orðinn), komme til kort, mjpk f-verðr manna hverr es sinn finnrat fpður Sól 27; måske rettere i to ord (jfr verða fyrir e-u, lide noget).

fyrirvinnask, (-vansk, -unninn), blive overvældet, opgive ævred, Hæng V 5. Måske rettere i to ord.

fyris ? Qlvir 2.

fyriskógr, m, fyrreskov, f-ar garmr, ilden, ESk 7, 7.

fyritignari (måske rettere fyrir-), m, hædrer, f. fpður kverkr, om den hellig ånd, gennem hvem faderens ord taler, Heilv 13.

fyrnask, (-ðisk, -ðr), blive gammel, gå i glemme (af forn), bat mun engum f., det vil aldrig glemmes, Brot (F. Jónss. udg.) 3, áðr þat f-isk ÞKfllb 3, 5, dýrð muna f. ESk 6, 24, f. ýtum Darr 8; Skåld-helgi; fyrnð es sú mægð, det svogerskab er meget gammelt eller (rettere?) det svogerskab er glemt, Hyndl 20. Jfr sein-fyrnðr.

Fyrnir, m, jættenavn (af forn, gammel), Pul IV b 3.

fyrnska, /, ælde, Lil 94.

fyrr, fyrst, adv, för, först, A) komparativ: om længere eller kortere tidsafstand (jfr áðr, áðan), 1) om meget gammel tid, f. (men urigtig for fyrst) i heimi Vsp 24 H, hitt vas f. Yt 5, f. né síðar Lil 34. — 2) om en mindre tidsafstand, med áðr, áðr f. Sigv 12, 2. — 3) som oftest om noget tidligere i ens liv, för, tidligere, hitt vas f. Hfr Lv 6, Eyv Lv 6, GSiirs 2, Korm Lv 55, leitk bik f. Hhund II 13; Helr 3, Am 60; f. vas fullvegit Am 53, væri sæmra f., skulde være sket för, Grip 5. — 4) om fremtidsforhold, f. mun . . ., nema Hhund 120, f. muntu Hhund II22, því f. skulum Hhund II21. — 5) med en (ældre an jfr Kraus i Arkiv XIV, 271 ff), f. an Kári, för —- i anerækken —, Hyndl 19, f. an sét hafði Hhund II 15, f. an kastir sst 44, f. mun . . ., áðr an Hfr 3, 29, f. rýðk, an því kvíðak HolmgB 15. — B) superlativ: 1) först, f. í heimi, tidligst, forst i verden, Vsp 21. 24, forst (om den tidligste forekomst), Vafpr 20 o. s. v.; vilk f. vita Vafpr 6; als f., forst af alt, Pry 2 o. s. v., Brot 6, Oddrgr 3. — 2) forst i fremtiden, mun f. gerask Grip 8. 9.

fyrri, fyrstr, adj, talo, tidligere (ældre), tidligst, forst, A) komparativ: 1) tidligere (levende), Halfdanr f. Hyndl 14, f. menn, ældre slægtled, Lil 4. — 2) den förste (til noget), f. friðar at biðja Hárb 29, Vell 20, halda f. eiðum Brot 18, vér hpfum valdit f. Gudr II 28, gerðir svá f. Am 57, f. at flaumslitum Håvm 121, varð f. í fpr Pdr 3, ves f. ótyrrinn GSiirs 16, vægja f.