fpð
165
fps
fpðurfall, n, faders død, St 5, rigtigere i to ord.
fpðurjprð, /, faders land, fædreland, Ragn II 2, måske bedre i to ord; iøvrigt beror ordet vist på forvanskning (foður for fræninga el. lign.).
fpðurleifð, /, faders efterladenskaber, faderarv, Hyndl 9, Sigv II, 14, tv 22.
fpdurliga, adv, faderlig, Mv II 4.
fpðurmorð, n, faders drab, Ãsldr 4, bedre i to ord.
foðurpersóna se fpðrpersóna.
fóðurtún, n. pi, faders gård, hjem, Orv IX 4.
fpðurætt, /, faders slægt, herkomst på fædrene side, LU 41.
fpgnuðr, fagnaðr, m, (dativ fagnað Alpost 7), glæde, fryd, fimm fagnaði Mgr 41, frÃðr f. PI 39, f. bragna, fesus, Mgr 7; f. var bragna, folk frydede sig, Gd 27 (her fagn : bragn), f. andar Gd 79 (fagn : gagn), fullr af f-ð ollum Alpost 7, fáa f-ð af e-u HÃ¥vm 130, gerðisk f. fyrðum Leið 23, f-ð myrknar, fryden fordunkles, Gd 78; om den himmelske lyksalighed, Likn 52, Sól 24. Jfr hofuð-.
Fplkvir, m, hestenavn, som egennavn om 'Haralds' hest, Pul II 4.
folna, (-aða, -aðr), bleges, blive bleg (af folr), skinn f-r LU 58, visne, om et træs blade, Ólhelg 4, om klæder, miste deres farve, Mv I 24.
fplr, adj, bleg, hvidlig, f. of nasar, bleg om næsen, om dværgen, fordi han bor nede i jorden, Alv 2, f-vir hausar, om de dræbte, Am 3,10, f. af fostu, om Kristus, LU 42, en f-va gýgr Fj 29, ol gervir e-n f-van EgLv4, bol gervir e-n folvan Hallbj, om bølgerne, grålig hvid, f-ar bórur Anon (XII) C 25, f. fjallgarðr, denc snehvide fjældrække (fols rettelse for fals), Sveinn 1, f. randar iss (her både om isen og stenskjoldet) Haustl 17; — om jærnets farve, f-vir oddar (jfr grár) Hhund I 53; — om savnens bånd, på grund af dens virkning med hensyn til ansigtets udseende, f-var nauðir Sigrdr 1, — om en dødnings hest, f. jór Hhund II 49; i folketroen betyder 'bleg, o: gul, hest (som man drommer om) altid ens nærforestående død, jfr f. ovenfor om de dræbte, jfr all-, nauð-, nef-, nið-.
Fplski, m, som egennavn på en hest, der viser sig i drómme, bebudende død (jfr folr, hvoraf det er afledet; egl. er det identisk med folski, hvidlig aske), Sigv St 2; vedkommende hest siges (i prosaen) ganske vist at have været rød, men navnet viser, at hårene — på sine steder ialfald — har været gråagtige, som det ofte er tilfældet.
folvir, m, blandt sværdsnavne (egl. 'den gråhvide'), Pul IV l 9.
fynn, /, snedriye, i kenninger, for bølge;
Ata mÃ¥rs f., skibets snedrive, bølgerygge, ÞBrún 2 (jfr fákrennandi), Heita f-ir, Styrkárr, fjarðlinna f-ir Mark 4, 1, hrann-vala f-ir Refr 2, 3, — for sølv: arms f. Ãsldr 12, falka teiga f. Katr 28, lófa f. Katr 12. 18.
fpr, /, (-ar), 1) rejse, fart, long es f. Gróg 4, fúss f-a Ski 13, fara f. Glúmr 1,
2, gera f. Fj 46, glepja f-ar Hårb 52, vesa á f., være på rejse, i bevægelse (hjemad), Lok 55, i f. Haustl 13, à f. fyrða Sigv 5, 1, à f. með e-m, på rejse sammen med en, Vsp 51, verða fyrri à f., blive forst rejsefærdig, Pdr 3, of f., med hensyn til rejsen, Eg Lv 27, aumlig f., fattig, ynkelig, Sigsk 69, eyðilig f. Ploft 2, 5, horð f. PjÓdA 1, 16, friðdrjúg f. Gróg 11, Wnit f-ar Mhkv 19, eggveðrs f., til kamp, PKolb
3, 9, f-ar timi, heldig stund til at rejse, held pÃ¥ rejsen, Hav 3, f. gesta, gæsters færd, ankomst (eller bortrejse) Hfr Lv l, (f. ferða Rún 7 [her beror f. pÃ¥ rettelse]). — 2) bortrejse, f. friðils Vpl 29, i. fyrva Vell 22, f. til Skáneyjar Glúmr 1, 2, i disse to eksempler om et krigstog og sÃ¥ledes oftere. — 3) de rejsende selv, (jfr ferð), à f-ar broddi Hhund II19, jfr vegin f. (rettelse for fjor) seggja VGl 6. — 4) forhold til kvinder, of for vifa (eller er f. her pi. til far, jfr nyisl. kvennafar?), med hensyn til forhold til kvinder, Jorns 3. — 5) undertiden er f. (dativ) udeladt, vesa til Róms i beiri Mark 1, 12, i beiri Ód 5, ór þeiri Qrv IX 23. Jfr austr-, bÃ¥l-, brúð-, gagn-, heim-, hel-, her-, kaup-, leyg-, listar-, morð-, mót-, ó-, rausnar-, Róm(s)-, saum-, skraut-, svefna-, sæ-, tÃrar-, út-, vás-, viðfarar.
fprf v. 1. for vorp, borf Vell 24; ordet er i sig selv umuligt, sammenhængen er uklar.
fprlask, (-aðisk, -aðr), gå tilbage, forringes, kraptr pinn f., Mani 5. Jfr prek-fprlaðr.
fprnuðr, farnaðr, m, held, lykke (opr. med hensyn til en rejse), Am 2, 13, ESk 6, 2. 24, Mv II 19, Grip 8. 16.
fprunautr, m, ledsager, PjódA 1, 16, Qrv III 7.
fpruneyti, n, ledsagelse, følge, Pul IV j 2, Kolb 1, 1.
fpstudagr, m, fastedag, fredag, Mgr 12.
fpstumóðr, adj, træt, mødig af faste, om Kristus, LU 45.
fpsull, m, bånd (denne betydning er sikret ved ordet berfösull, som Arne Magnusson anfører, 481, 4% fra Vestfjordene, i betydningen 'sili á reipi'), kun i kenningen gljúfra f., der betyder 'slange', sæti gljúfra f-s, guld, Nj 23; ordet er vist beslægtet med ty. faser, oht. faso; diminutiv af et *iasi,jfr (det usikre) fasa Ltrævl\ Ross.