galg

168

garn

elgjar g. St 15; jfr alþjóð. Jfr agn-, hanga-.

galgvegr, m, 'galgevej', usikkert hvad der menes, ef þik fjandr standa gorvir á galgvegi, hvis du bliver overrasket, grebet, af dine fjender, rede på vejen til galgen (o: rede til at hænge dig i en galge?), eller i alm. 'drabsti', á g-i, på vejen, i færd med at begå drabf?), Gróg 9.

galgvidr, m, se gaglviðr.

gali, m, person af en vis art (ordet findes ellers ikke), magr g., Klaufe om sig selv, Svarf 4 (skulde ordet egl. bet. 'hane¹, jfr árgali? B. M. Olsen, mundtlig meddelelse).

galkn, n, et fabeldyr, om hvis farlighed oldtiden nærede store forestillinger (jfr finngalkn), bruges om et skadeligt, farligt væsen, redskab, hlifa g., sværd, Hfr 3, 8, g. Þriðja hauðrs, d. s., Hókr 7. Jfr hraun-, rand-.

gall, n, galde, grimdar g. LU 48, om eddiken, som raktes Kristus, LU 58. Jfr reiði-.

galli, m, 1) brøst, fejl ved noget, esat svá góðr, at g. né fylgi, Håvm 133, allr fylgir þeim g., de er fulde af alle lyder, Tannr, fyr vås ok g-a, moralske brøst, j: synder, Has 5; som tilnavn við Galla Ólhelg 4. — 2) årsagen til eller hvad der bevirker fejl, fordærv, ødelæggelse, g. Gauts hurðar (skjoldets), sværd, ESk 11, 1, g. mundriða borgar (skjoldets), d. s., ESk 6, 48, Háalfs g., ilden, ÞjóðA 3, 21, orms g., vinter, Ht 83, Fáfnis g., d. s., Nkt 24, storðar (træets) g., vinden, Oisl 1, 15, strúgs g., vinen, Ht 25. Jfr ár-, Uf-.

gallópnir, m, om, Pul IV vv (skr. -ofn-), egl. 'den stærkt skrigende' (gall-, op), g-is (i to ord ved tmesis og skr. med p) hallir, ornens hjem, bjærge, klipper (jfr Endill), Pdr 3; g-is víðir, blod, Skúli 1, 1.

gallr, adj, har man tidligere læst Haustl 1 (l. 1), men med urette (for góðs at); et sådant adj. falder således bort for dette steds vedkommende; Vsp 46 står i R galla, om Qjallarhorn, medens H har gamla, hvilket uden tvivl er det rigtige.

galtnr, m, blandt sværdsnavne, Pul IV 12 v. 1. (vel 'den gjaldende, rungende', jfr -gelmir).

galti, m,.galt (af goltr, et slags kæle-ord), Merl I 30. 37. 38. Jfr villi-.

gamall, adj, 1) gammel, tilårs, om hvad der har levet, bestået, længe (og består „endnu"), gamlir menn Þjóð 3, 1. 2, þats g-lir kveða Hávm 134, g. þegn St 9, maðr g. Reg 13, g. Hjalmgunnarr Helr 8, enn g-li pulr Vafpr 9, g-lir ulfar Akv 11, £-lir øxn Pul I b; — komparativ, yngra poll ok ellra Has 43, superl., Burr vas enn elzti Rp41; —dægrs eins g. Hhund I 6, 15 vetra g. Ragn I 1, g. ok hárr Haustl 10, i ,g-lum ham gemlis Haustl 2, g-lir skildir Ótt 2, 7, g-lir geirar Sigv 1, 14, g. burhundr Hfr Lv 1; om

himlen, jorden og byer, g. gnapstóll solar Gldr 9, g-t þoku-land Gandvíkr EValg, g-ul Gunnvalds borg Sigv 1, 13, g-t vigi Hskv 2, 8, g-t port Mark 1, 21. — 2) som tilnavn til personer enten for at betegne dem som gamle eller som modsætning til yngre personer af samme navn: a) Alfr enn g-li Hyndl 12. 18, Hhund I 52 (forskellige personer), Hrolfr enn g-li Hyndl 25; b) Rognvaldr enn g-li Am 5, 15, jfr Sigurðr enn ellri ESk 6. 70. — 3) hørende (gammel) fortid til, g-t Gjallar-horn (H's læsemåde, jfr gallr) Vsp 46, ari enn g-li, om Odin, Pstf 2, 3, jfr Jób enn g-li PI 26, g-lir galdrar (jfr forneskja) Frþ 13, gomul ganga, om himmellegemer. Merl I 59, komparativ, ollum ellri (fenris ulfar) Hhund I 40; superl., ása elztr Vafpr 28. — Urigtig står g. i HolmgB 4, Anon (X) IB 3, i bægge tilfælde vistnok for gaman. Jfr af-, full-, vetr-.

gamalmenni, n, olding, Hard 1.

gaman, n, 1) gammen, lyst, fryd, at g-ni e-m Pry 23, Qudr II 14, Yt 7. 25, hafa orð at g-ni Eg Lv 45, hafa brennu at g-ni, omtale indebrænding som noget morsomt, Nj (XII) 9, gråt at g-ni, gråd, sorg, til fryd, at fryde sig ved (bitter ironi), Ski 30, maðr es manns g. Hávm 47, mannskis g. Håvm 114, ótrauðr g-s, til lystig leg, Qrv IV 7, g-s vant Slembir, als g-s andvani Hhund II 33, svát g. pykki Qudr II 26, gumnum bykkir g. HolmgB 4 (rettelse for gamall) jfr Hl 17 b, g. vas Soxu, det var spas for Saxa, HolmgSk, ekki es mér at stúru g. Mhkv 22, henda g. at e-u Mhkv 1, drepa g-ni e-s Anon (XII) C 33, firra g-ni Grip 29, standa fyr g-ni, hindre, nedslå ens glæde, Hl 2, hafa goll fyr g., have guld (alt muligt godt) til fryd, Sól 18, augna g. Fj 5, til g-s ráðit, om livsglæden i alm., Qrip 44, g. sjukum ok sorum, fryd for syge og sårede (på grund af den ydede helbredelse), Fj 36, at g-ni gjóðum, om ravnens glæde ved kampen, Graf 2, fáa e-ri g-s Bjhit 2, 2. — 2) særlig bruges g. om elskovsglæde, den (rent) kødelige vellyst, unna g-s Ski 39. 41, þítt, mítt g. Fj 43. 50, gýgjar g. Vafpr 32, una g-ni Hårb 30, valdeir g-s Anon (X) I B 3, hafa manns g. við meyjar Bós 7; især findes forbindelsen geð ok g. Håvm 99. 161, Hårb 18. Jfr augna-, of-, svefn-.

gamandrykkja,/, lystigt drikkelag,Slembir.

gamanferð, /, rejse til lyst, fornøjelse, Frp I 1.

gamanleikr, m, lystig leg, leg der kun er moro (jfr leikr =â–  kamp), Eg Lv 32.

gamanmpl, n. pi, gammenstale, O/v IX 7. 24, Mag 2.

gamanrúnar, /. pi, egl. 'runer, der vækker fryd, lystighed', góðir galdrar ok g. Sigrdr 5, fornøjelige samtaler med mænd eller kvinder, Håvm 120. 130.

gamansamligr, adj, fornøjelig, lystig, Hsv 102.

gamanvisa, /, spøgefuldt vers, Grettis 26.