garn
169
gang
gamanþing, n. pi, elskovsmøder, Mberfó.
gambanreiði, /, tung vrede, forbitrelse, g. goða Ski 33, Hvad gamban- egl. er, er usikkert; Bugge (The home of Eddas XIX) har antaget, at ordet er ags. gombe (-an), 'skat, afgift"; dette er dog meget tvivlsomt, da betydningen passer dårlig; betydningen er måske 'kraftig'; Kock, Arkiv XXVI 114 ff, antager oprl. gandband-.
gambansumbl, n, stort gilde, hovedgilde, drikkelag, geta e-m g., indbyde en til prægtigt drikkelag, Lok 8.
gambanteinn, m, kraftig ten, gren (o: tryllekvist af et ungt, saftigt træ, hrár viðr), geta g-n Ski 32, gaf hann mér g-n rfårb 20.
gamðir, m, blandt høge navne, Pul IV ss 1; g-is vangr, arm, Korm Lv 23. ffr Aarbb 1888 s. 42.
Gamli, m, Gamle Eriksson, Eyv Lv 6, Gltimr Lv, G-a kind Eskål 1; egl. den bestemte form af gamall.
gammi, m, (finlappisk) hytte, i g-a Slemb.
gammleið, /, 'grib-vef, luft, = lopt = Lopt af Loptr = Loke, Pdr 2.
gammr, m, grib, Pul IV xx 1, Qrv IX 58, g. nås, snarest om, jfr dog1Aarbb 1881 s. 234, Vell25, glamma g., bjæffenes grib, hund, Eg Lv 27. ffr blå-, her-, hræ-, sår-, val-.
gammteitandi, m, 'grib-glæder', gunnar g., som glæder kampens gribbe, ornene, kriger, Sigv 13, 4.
gamna, (-aða, -at), fryde, underholde, fimr at g. Bergh 12, g. greystóði (o: gifr-stóði, ulve?), glæde hunde, usikker sammenhæng, Akv 11.
gana, (-ða, -at), gabe (og stirre), g. uppi, stikke i vejret, om Falgeirs bagdel (i prosaen skaut upp þjóunum) eller åbne .røv, Porm 2, 9; også denne betydning kan gælde i: bani viðar (ilden) ganði of bol bjarkar SnE II 202, men her synes en anden betydning i ordet 'at rase, fare frem' at passe nok så godt.
Qandalfr, m, navn på dværg, Vsp 12, Pul IV ii 4.
gandr, m, 1) trind stok, stav (dette er hovedbetydningen i ordet, jfr Hellquist, Etym. bem. 1893 s. V., identisk med volr, som redskab til udøvelse af volvers virksomhed; deraf gandreið, 'rÃdt pÃ¥ en stok1, jfr renna gondum), vitta g-a, 'forhekse stave\ gore dem til trolddomsredskaber, jfr spágandr; ogsÃ¥ denne betydning foreligger i jormungandr ({og vánargandr), s. d. — 2) ulv (hvorledes betydning sforhin-delsen her er, er uklart), nú rekið g-d ór landi, hvor g. er = vargr, 'fredløs person1, Hildr. I kenninger, for ild: g. hallar Sturl 3, 10, — for vind: selju g. Eg Lv 23, storðar g. Sturl 3, 13. ffr Hellquist, Etym. Bem. ffr hrot-, hrót-, jprmun-, spÃ¥-.
gandreið, /, 'stokridf, men i kenningen skjalda g. er gandr vist at opfatte som
'et skadeligt væsen, ulv', og 'skjoldenes ulv" er sværdet, reið betyder da ikke 'riden på\ men 'svingen', det hele 'sværdenes bevægelse', Sturl 4, 23; dog kunde også betydningen 'stok'' gælde.
gandrekr, m, vind. Pul IV oo 2 (skr. gan-), ved rettelse af -reiðr Anon (XII) E, g. prumir.
Gandvik, /, Det hvide hav (vel egl. 'trolddomskunsternes vig', idet indbyggerne ansås for at være mestre i trolddom), Ht 1; bruges om de nordligste dele af jorden og da tildels som jætternes bolig, G-r Skotar, jætter, Pdr 2; pokuland G-r, om Island, EValg; her bruges G. ligefrem om nordishavet i alm.
1. ganga, /, gang, rejse, kominn af g-u Vafþr 8; biðja sik g-u Pdr 2, bessi g. Eg Lv 35, i g-u SnE II 242, at g-u Ht 23, við g-u Sigv 3, 13, órar g-ur Korm Lv 17, ganga g-u Korm Lv 29, men her er ordet galt, Herdala g., gangen til H., Sigv 1, 3, gera g-u Sigv 2, 8; — om processioner, heilagar g-ur Gd 35, — om himmellegemernes bevægelse, Merl I 59; — om den sidste rejse til dødens rige, lpng g. Sigsk 43. 45. ffr at-, hjaldr-, kirkju-, upp-.
2. ganga, (gekk, genginn), 1) gÃ¥, bevæge sig tilfods, træde, absolut Hym 27, g. mák HÃ¥vm 149, g. sÃ¥ Ski6, g. i sal Sigsk 44, g. framm, gÃ¥, træde frem, fremad, Hym 8. 13, Gudr I 2, Pdr 13, g. feti framar HÃ¥vm 38, Lok 1, men g. framm, gÃ¥ videre indad (i huset), HÃ¥vm 1, g. i berg, gnipu, bestige, Rst 27. 28, g. inn Ski 16, Lok 3, g. innan Sigsk 8 = g. ut Lok 64, PKolb Lv 1, PrÃ¥ndr, Griss, g. ut ok inn Vpl4, g. ór skala Grip 5, g. ór durum Gri 23, g. af grasi, fra græsgangen, HÃ¥vm 21, g. út à Bár Mark 1, 11, g. til hvers Gudr III 10, g. um pvert Sigv 13, 24, g. fyr e-u, om trækdyr, Rdr 13, koma g-andi Rp 36, Sól 2, gestr ok g-andi HÃ¥vm 132, g. til skipa Hhund I 22, g. til smiðju Vpl 34, g. á rokstóla Vsp 6 o. s. v., g. á land fpms 40, g. á skip Jorns 15, g. i haug Ãsldr 21, g. sÃns verka á vit HÃ¥vm 59, g. yfir, gÃ¥ hen til (et andet rum for der at træffe en), Am 80, ulfr ok orn gengr of born, betræder, Skall 1, g.c fyr brekku VGl 10, g. fyr borð. træde ud over rælingen, Vagn; med gen. g. túna, til gÃ¥rden, Pry 3, g. miðrar brautar, midt pÃ¥ (ad) vejen, Rp 2; g. at órum Rst 25; med acc, for at betegne bevægelsen henover, g. veg til Róms Mark 1, 10, g. grjót Ragn II 5, g. brautir Rp 1, vinna gengit Gautland Vell 31; om tiden, rásir dægra gengu LU 67; — (skip) g. af hlunni Ht 71;— gongu vask of genginn Korm Lv 29. 14. — 2) indfinde sig til, g. stefnu Ragn II 1, g. odda fund Sigv 12, 19. —
3) absolut i betydn. 'at gå bort, forlade et sted\ Håvm 35, HHj 23, Sigrdr 26. —
4) hyppig om 'gÃ¥en frem til kamp, trængen frem i, under, kampen' og lign., g. à boð VÃgf 1, g. i hildi Sigv 7, 10, g. i