gaupn                                                         173                                                             gás

gaupn, /, den hule hånd, Pul IV öö, horfa sér i g-ir Orettis 37; — ilja g-ir, egl. fodsålens hulningef, fødder, Pdr 3; hlaupsildr Egils g-a, de sild, som løber ud af (bueskytten) Egils hænder, pilene, Eyv Lv 14.

gaupneldr, m, 'hånd-ild, guld (skr gaup-), Anon (X) IB 3, iøvrigt i en lidet forståelig sammenhæng.

Gaurekr, m, søkonge-navn, Pul IV a 5, v. 1. gaut-, og det er vel rigtigt (også gavær, gauer forvansket).

gaurr, m, tølper, ufin person, Rv 30, EQils 3, 1 (rettelse for det umulige gautr), Porm 2, 9, Korm Lv 60, Bjhit 2, 9, Gunnarr, Skåldh 6, Hjálmþ IV 12; slægr g. Máni 2 (jfr KGisl. Aarbb. 1869 s. 99).

gauta, (-aða, -at), snakke, passiare, urigtig Korm Lv 22, for gotva.

Gautaland, n, s. s. Gautland; grafþvengs G., guld, EQils 2, 13; valget af G. her (jfr Serkland) beror på versindretnin-gens art.

gautan, /, snakken, ilsku g., ondskabsfuld snak, Gd[i 18.

Gautar, m. pi, Goter, beboere af (især Vester-)Gotland, Graf 4, Sindr 4, fjor G-a Vell 30, við G-a Edáð 8, log G-a OM 1, 17, stýrír G-a Sturl 3, 2, doglingr G-a Ótt 2, 1, andskoti G-a Gldr 7; Gizurr (réð) G-um Herv V 1; hellis G., jætter, Rv 7 (eller til Gautr s. d.); for 'mænd1 i alm. bruges ordet Anon (XIII) B 23; rimeligvis er det også dette G., der foreligger i G^a-týr, Odin, Hak 1, G^a spjalli St 21. ' Gautaveldi, n, Goternes rige, Ormsþ II.

Gautelfr, /, Götaelven (ellers i reglen blot Elfr, s. d.), Sturl 5, 1, Pul IV v 3.

Gauti, m, 1) navn på Odin (jfr Gautr, vel som særlig dyrket af Goterne), G-a gildi, skjaldedrikken, kvad, Korm Lv 46, G-a setr, Valhal eller Asgård (jfr vik-ingr), Pdr 8; i øvrigt kunde g-a her også være gen. pi. af gautar = guder(ne). — 2) søkongenavn, Pul IV a 1.

Gautland, n, Gotland (især Vester-). Vell 31, Krm 1, Qrv VII 19. Jfr Gautaland.                                                           {

Gautr, m, 1) navn på Odin (måske egl \ 'Qöten', som en af Goterne særlig dyrket ' gud, jfr Sigv 3, 5), Qri 54, Pul IV jj l, aldinn G., Bdr 2. 13, senda G-i her Glúmr 1, 2, herr eignaðr G-i Ód 7, G-s gjof, digterdrikken, skjaldeævnen (jfr gjafrpt-uðr), Bragi Lv 2, G-s gjalfr, d. S., Rv 11. I kenninger, for kamp: G-s brpgð Hróm

I,  G-s regn Pfagr 5, — for sværd (jfr SnE 1420): G-s eldr Korm 1, 4, G-s sigðr PjódA 3, 30, —for hærklæder (brynje): G-s gotvar (ved rettelse af gatna) Korm Lv 31, — for skjold: G-s meginhurð ESk

II,  1, G-s gótt Korm Lv 59, G-s himinn Sturl 4, 20, G-s bekja, G-s pekju sunna, sværd (jfr sannvitandi), Pmáhl 17, — for ravne: G-s gaukr OStirs 2, G-s mútari Hl 26 b; — G-s tafn, de faldne som Odins bytte, HelgÓl, — for krigere,

mænd: G-ar geirpings, kampens, EGils 1, 20, G-ar Fundins hyrjar flaums, d. s., EGils 1, 28, G. stála skúrar Ht 55, G. malma Katr 29, G. gunnbliks, sværdets, GSiirs 8, G. gunnelds, d. s., Pjsk Lv 6; G. randa Gautr I 6, G. hjaldrs reitar, skjoldets, Ingj 1, 4; G. grafnings látra, guldets, EGils 1, 4, grafþvengs Gautalands G-ar, EGils 2, 13, góins skers G-ar EGils 3, 12, móðu glóð-G-ar, d. s., Am 6, 10, G-ar fróns laxa láðs, d. s., Has 13, G. grundar mens hrynvengis Has 42, G-ar foldar humra leiðar, d. s., Likn 51; hellis G-ar, jætter, Rv 7 (jfr glórodd), EQils 1, 14 (jfr hlátr); — for Tør/herbrumu G. Pdr 7.-2) som Odinsnav n, men i virkeligheden nordmanden Gautr á Mel SnSt 4, 4. — 3) som personnavn, G. Sleituson, Porm 1, 10. jfr alda-, fjall-, her-, sig-, val- (alt Odinsnavne); dal-, gegni-, gæti-, hræva-, malm-, seim-, sig-, sverð-, val-.

Gautrekr, m, 1) søkongenavn, Pul IV a 5 som (rigtig) v. 1. til Gaurekr (s. d.), Hl 28 a, G-s mækis mót ESk 11, 5 synes at måtte opfattes som kenning for kamp, skönt den er mindre rigtig; mæk-er sikret ved rimet (d. v. s. m-k); Gaut- : braut-. At sammenfatte G-s svanr kunde gå under hensyn til Egils Gestils olpt, så at kenningen blev G-s svana braut, havet, dets glóðir, guld; dette sidste er at foretrække. -- 2) sagnperson, Gautr I 2.

gauzkr, adj, gotisk (hørende til Gautland), g. maðr Sturl 4, 42, g-ir drengir Eldj 2, g-k þjóð StjO 15, g. bolr Pham 1, 4, hjá jpfur g-um (eller vági g-um?) Yt 31, g. skjoldr PjódA 1, 23.

gavær (-er) forvansket for Gau(t)rekr, s. d.

gáa, (-ða, -t), iagttage, ænse, med gen. rei, g. þings né þjóðar máls, ikke ænse, bryde sig om, glemme, Håvm 114, g. glýja, ænse, bryde sig om, forlystelser, Hamd 7, g. leiks Sól 12, g. manna Grip 29, g. sin, tage sig iagt, være forsigtig, Am 7. 74, g. geðs síns, være sig mægtig, Hsv 76, g. fås Mhkv 20; lítt gáðak þín, lidet ænsede jeg dig (gud), Has 7, goðs hann gáði Sól 4, Mv II 11, búendr góðu ver ja bæi, var optagne af at, PKolb 3, 13, g. fjarghusa, ænse, skåne, Akv 39.

Gabriel, m, englen G., LU 27.

gáði, m, ussel person, goðleiðr g. Korm Lv 36.

gáfagr, adj, v. 1. til gangfagr og vistnok urigtigt, måtte betyde 'smuk ved sit blik. sine opmærksomme öjne\ Frþ I 21.

gálauss, adj, uagtsom, skødesløs, letsindig, Merl I 52, Hsv 2. 110, Mv III 3.

gáligr, adj, som ser opmærksom, klog, ud, kona kapps g-g, meget forsigtig, iagttagende, Am 6.

Gálílee sjór, m, Galilœa søen, Pét 15.

gárr, m, sværdsnavn, Pul IV l 9, et enkelt hds har her gramr.

gås (eller gós?, men ordet er måske aldrig blevet egl. ö-st.), gæss gullu Gudr