gás

174

geí

/ 16, Sigsk 29, tvær gæss Korm Lv 47. Jfr ali-, brand-, grá-, heim-, hroð-, nos-.

gát, n, hvad man får, især om føde (jfr geta), una g-i Ht 11, una g-i þings, elskovsmødets behagelighed, Ólsv 5. — ffr mun-.

gáta, /, gåde, Heidr 1 o. s v.

ged, n, 1) sjæl, sind, som tænkende, forstående, Pul IV zz, således er brugen almindelig i Havm, gætinn at g-i Hávm 6, stela g-i guma Håvrn 13, heimta aptr g. sitt Havm 14, vita (til sins) g-s Havm 12. 20, uppi es g. guma, det er forbi med, Havm 17; hertil må vel også henføres litil eru g. guma Havm 53, ok pat g. St 24, gáa g-s sins Hsv 76, pitt g. gripi mora, Ski 31, mér deilisk g., forstand, her omtr. ■= kundskaber, ísldr 2: her kunde dog g. også opfattes i den anden betydning, lyst, attrå, dýrar jarðir g-s, brystet, Merl II 82. — 2) om sindelagets art og væsen, hverju g-i stýrir Hávm 18, seint er kvenna g. kanna Vigl 4; sindelag overfor nogen, blanda g-i við e-n, gore en til sin fortrolige ven, Havm 44, grunr at g-i e-s Havm 46, glepja at g-i, forføre til elskov, Lok 20 (burde måske henføres til den förste betydning). — 3) særlig i forbindelsen g. ok gaman, attrå og kødelig elskov, Håvrn 99. 161, Hårb 18. — 4) sindet som modets sæde, láta g. falma Eyv Lv 7.

gedbjartr, adj, med lyst sind, Kolb 2, 6.

geðbráðr, adj, ilsindet, krigersk, g-ir Gautar Sturl 6, 6.

gedbœtir, m, 'sind-forbedrer', egl. som har ævne til at forbedre' sit eget sind, men omtr. = 'som er i besiddelse af et godt sind' (mulig en hentydning til selve navnet Tryggvi), Sindr 5.

gedfastr, adj, fast, urokkelig i sit sind, modig, g-ir rekkar PGisl 3, QSvert 2.

gedfjall, n, '■sindets, sjælens, fjæld, bryst, grœnka geðfjoll siðferðar blómi Heilv 3.

gedfjgrdr, m, 'sindets, sjælens, fjord, bryst, g-ar ló, 'en bølge fra sjælens fjord, g-ar ló Hildar hjaldrgegnis, en bølge^fra Odins bryst, en del af digterdrikken, digt, Húsdr 1; jfr Viðris munstrandar marr.

gediramr, adj, modig, Hl 39 a.

geðfrœkn, adj, tapper i sind, Arn 5, 5.

geðharðr, adj, ubójelig, tapper, g. kon-ungr Sigv 13, 8, g-ir landrekar fór 4, g. gramr (her ved rettelse af goð-, geð-, vorðr, varðr) Oldr 6.

gedhorskr, adj, klog i sind, v. 1. til geð-svinnr, Sigrdr 13.

geðhraustr, adj, tapper i sind, Sigv St 1.

gedknprr, m, 'sinds-skib', bryst, Sturl 4, 33.

gedleysi, n, mangel på standhaftighed, svig, g. i grams skapi Grip 32.

geðligr, adj, pæn, som man synes om, net af udseende (nu geðslegur, tiltalende), g-t gullker Gd 71.

geðrakkr, adj, modig i sind, Kolb 2, 4, Grettis 54.

gedrein, /, 'sindets land(strækning)', bryst, Refr 3, 1.

geðreynir, m, 'sinds-prøver', g. herprumu Gauts, som prøver, kender Tors sind, om hans ledsager, Loke, Pdr 1.

gedskjótr, adj, 'med hurtigt sind, hurtig til at forstå, til åndelig virksomhed, om Odin, Hfr Lv 6.

gedsnarr, adj, = geðskjótr, Kolb 2, 2.

gedsnjallr, adj, modig, g. foldvprðr ESk 12, 2; om gud Leid 7.

gedspeki, /, sindets visdom, kundskaber (således og ikke goð- er det rigtige), Vafþr 19.

gedsteinn, m, 'sinds-sten', hjærte, Hl 19 a, Sturl 4, 42.

gedstirdr, adj, stiv i sind, umedgørlig, hård, g. Skjalgs hefnir, om Erling, Sigv 7, 4 (her sikkert ikke nedsættende), g-ir virðar Sturl 5, 14 (her rosende), g. hirð-maðr Eldj 1 (her afgjort dadlende).

gedstórr, adj, stor i sind, ædelsindet, om en kardinal, Sturl 4, 29.

gedstrangr, adj, stærk i sind, modig, Sturl 5, 9, Grett 2, 9, Pdr 2 (ifølge hds urigtig epitet til ganga).

gedstýrkr, adj, stærk i sind, modig (v. 1. til gunn-), ESk 6, 57.

gedsvinnr, adj, klog i sind, Sigrdr 13.

gedvangr, m, 'sinds-land', bryst, g-s mýill, hjærte, Hl 15 a.

gedvardr se geðvprðr.

gedveggr, m, 'sindets væg', væg som omgiver sindet, bryst, Ht 50.

gedvprdr Gldr 6, skrives geðvorðr, v. 1. er gpðvarðr, der dog vistnok er identisk med*det første, og goðvarðr; dette sidste kunde betyde -gudebeskyttef, men formen -varðr (for -variðr, selv som (sidste) sammensætningsled), er meget betænkelig; geðvprðr 'sjæl-bevogter', som ejer geð, er ikke mindre betænkeligt, dog ikke i og for sig, men i sammenhængen, så vas gramr g., man væntede et adj; ordet er vistnok forvansket af geð-harðr.

gedda, /, gedde, Pul IV x 4, Herv IV.

gefa, (gaf, gefinn), 1) give, skænke, om genstande, g. gjafar Re g 7, mi kit eitt skala g. Håvrn 52, pat gaf mér Bragi 2, 3, gaf goll Pjód 3, 3, gafk aura Korm Lv 47, g. baug Ski 21, g. sigli Lok 20, Sigsk 49, g. epli Ski 19, g. vpll Akv 5, g. lond Qudr II 33, g. mar Ski 8. 9, g. sverð Hyndl 2, g. armglœðr ESk 6, 45, g. skold-um gunnhprga Graf 3, gpfumk reiðar mána Rdr 7, g. fjaðrham Pry 4, g. fóstr-man ok faðerni Sigsk 70, gjalda ok g. goll Hyndl 2, Hhund I 9; part. g-andi, gefendr heilir Håvrn 2, Leifa vegs g. PKolb Lv 6, — om ikke-håndgribelige ting, g. pnd, óð o. s. v. Vsp 18, gofumk íþrótt St 24, g. nafn Vsp 6, Hårb 45, Hhund I 8, g. sigr Lok 22, Sigrdr 3, ESk 6, 30, g. frið Hást 4, Håvrn 16, HHj 34, g. frið eignum Sigv 11, 5, g. hvílð Grott