geí

175

geig

17, g. byr Reg 17, g. málrúrn, tillade længere frist til tale, Sigsk 71, g. heim-for, tillade rejse hjem, Hhund II 40. 41, g. ráð Sigsk 61, g. hjplp ESk 6, 38; om skæbnens gave, esat bér gefit at ollu, det er ikke givet dig fuldkomment, en fuldkommen lykke er dig ikke beskåren, Hhund II 26, verst gefit Mág 3. — 2) give som offer, gefinn Óðni Hávm 138.

—  3) give, o: anvise, g. beitur Hym 17.

—  4) Vsp 25, hverr hefði Óðs mey gefna, mÃ¥ hefði gefna betyde 'havde villet give, udlevere'; — g. málrúnar, 'give talevirkende runer1, bevirke, at en taler, Qudr I 23. — 5) overdrage, udlevere, eldi gaf alla Akv 42, g. hvert hús eldi ok eisu ÞjódA 1, 20, pld gefin helju ÞjódA 4, 25, g. Ron rekka HHj 18. — 6) give, yde føde,' drik, g. svínum soð Hhund II 39, gefinn ulfum Qudr II 7, g. ornum bróð Mhkv 23, g. steikar ESk 6, 43, g. blóð 'at drekka Hfr 2, 6, Akv 41, g. drykk Lok 6, g. geita hland Ski 35, g. hrofnum nest PQisl 3, valtafn varð gefit hrafni Krm 16; absolut (som nu pÃ¥ Island, om at give kreaturerne i staldene deres føde), g. goltum Hhund I 34. 44. — 7) tildele, g. e-m slag (v. 1. kveld) Sturl 6, 5, g. stórum s£r ÞormÓl 3, g. reiði ró Mhkv 4, — uegenlig, g. hold ok blóð hjarta mínu LU 83, g. bakkir LU 13. — 8) give, bortgifte, om en kvinde, Sigsk 56, Oddrgr 15, Qudr II1, gefin at vilja Sigsk 56, gefin til aura, for pengenes skyld, Ounnl Lv 8. 10, láta g-ask Sigsk 36, mær es gefin es HÃ¥vm 81, gefin tindráttar manni Korm Lv 32, jfr 34 hvor hds urigtig har grafna. — 9) g. upp, opgive, overgive, g. upp ey Sturl 5, 7, g. upp heipt Herrauði, Opgive, d. v. s. høre op med, Bós 4, — g. ut, udgyde, g. ut tor Mv II 7. — 10) upersonlig, raun (acc.) gefr Hálfs IX 23 (om erfaringens prøve), gefr til (absolut), lejlighed gives til, Mv III 3. — 11) medium, g-ask, om udfald af noget, svá hónum gafsk, den erfaring fik han, Sól 20, svá mun g-ask, sÃ¥ledes vil det vise sig, Sól 31, svá gafsk Rannveig mér, sÃ¥ledes viste R. sig mod mig, den erfaring har jeg om hende, Mhkv 18; ójofnuðr gefsk illa, uret fører kun til ondt, Sturl B 3, svá kpllum vér r£ð sem g-ask, rÃ¥d bedömmer vi efter udfaldet, Mhkv 14; — g-ask at undri, ydes, tildeles, som vidunder, vise sig som vidunderligt, Arbj 17; peim gafsk rausn ok riki, de forlenedes med, de kom til at vise, udfolde, Jorns 10; þrályndi gafsk (v. 1. feksk) ÞrÅ“ndum, Trönderne kom til at vise trodsigt sind, ÞKolb 1, 3. — 12) part. pass. láta gefit e-m, sige, at det er en givet, for ham en let sag, Sigv 3, 20.

gefja, /, blandt spydnavne, Pul IV n (fejl for glefja?).

Gefjun, /, en gudinde, Pul IV h 1 (jfr yy 1), þess sver ek við G. Vpls 7, jfr Lok 19—21, hvoraf det fremgår, at hun i virkeligheden er identisk med Frigg. Tvivlsommere er, hvorvidt den G. er identisk

hermed, der omtales Rdr 13 (i forhold til kong Gylfe). Jfr Kock Zts. f d. alt. 40, 196 f ffr ol-.

Gefn, /, andet navn på Freyja, Pul IV h 3 (Jfr yy 2)> mær G-ar, Freyjas datter, Hnoss (eller Qørsemi), ESk 11, 5. — Hyppigt i kenninger, for valkyrjer; val-grindar (skjoldets) G. Eyv Lv 4 (jfr veðr-heyjandi), hjaldrskýja (skjoldenes) G. Pmåhl 6, gondlar G. VGl 11, — for kvinder: G. menja EQils 1, 10, G. greipar svells Stridk., G. linnvengis GSiirs 4, G. skerfoldar sólar Háv 12, G. sørva Korm Lv 37, G. vala slóðar (armens) Ólhelg 10, gerðu (ved rettelse) G. Korm Lv 29, G. borða (ved rettelse) QSúrs 18, — for jættekvinde: bjarga G. Haustl 2. Jfr boð-, eld-, hodd-, hor-, lin-, men-, odd-, vef-, vin-, ol-.

/. gegn, adj, pålidelig, retsindig, dygtig, om Tor, Anon (X) II B 3; hyppig om fyrster, Grip 8, Anon (X) III B 3, Ótt 2, 19, Pfagrl2, GOdds 1, g. hjaldréls fromuðr Úlhv 1, 1, g-ir fyrðar Sturl 3, 20, g. herr PjódA 3, 10, g. þjóð Leid 5; om gud, Heilv 8; hyggju g. Jorns 43, Ólhv 2, 8. Jfr al-, bráð-, byr-, fjol-, frið-, hvar-, hyggju-, lið-, ó-, ráð-.

2. gegn, gegnum, adv, se gpgn, gognum.

/. gegna, (-ða, -t), 1) gå imod (gegn), svá at ellifu einum gegnði Hálfs IX 10. — 2) svare til, være ækvivalent til, have (en vis) betydning, hvi g-ir bat, hvad betyder det, Grip 38, hvi g-ir nu, d. s., Sigsk 27; g. frama, være hæderfuldt, Nkt 52.

2. gegna, (-ða, -t), gavne (af gagn), hvat es mér g-ir Likn 50, es bér g-ir vel Hsv 113.

gegni-Gautar, m. pi, 'plejende guder', g. geirfitjar, skjoldets plejende guder, krigere, HolmgB 14.

geiga, (-aða, -at), svæve, svaje (med bibetydning af det uvisse mål), g. létuð sýjur, du lod skibene sejle (således som de førtes af vind og vove), Sturl 3, 15; om karrenes ombæring i hallen, Sturl 4, 32.

geigr, m, 1) skade, tab, g. es i sliku Merl I 49, g. varð við svað Anon (XII) B 15; om begået synd, gerva g-g Has 16. — 2) legemlig skade, sår, gera e-m g-g Nj 22, vinna g-g Oddi 1, ísldr 19, Porm 2, 14, veita g-g GSúrs 8, g. stóð af gýgi G rettis 1.

Geiguðr, m, navn på Odin, Pul IV jj 3; egl. 'den omflakkende'; jfr fjall-. Urigtig v. 1. til gneggjuðr —- 'vind\ s. d.

geigurligr, adj, frygtelig, g-g hræleiptr, sværd, Sturl 4, 20, g. hrælogr, frygtelig meget (udgydt) blod, blodsudgydelse, Sturl 4, 22; jfr geigurondurr.

geigurping, n, frygteligt ting, geirs g., kamp, Hfr 3, 9, g. Gunnar logs, d. s., Sturl 3, 17; jfr del følgende.

geigurondurr (eller -andri?), m, 'svingende snesko', g. gaglfárs, 'høgens svingende, gyngende sko\ armen, Sturl 4, 36;