geir
177
geit
ul), valkyrje, kamp, g-u gotvar, rustning, Eg Lv 15 (jfr gnýping og reifendr), Hfr 1, 2.
geirrpdd, /, 'spyd-røst', kamp, haukr g-ar, ravn, Ãsldr 19.
geirrós, /, 'spyd-flugt', spydenes flyven, g-ar garðr, skjold (jfr garð-Rognir), Vell 28.
Geirrødr, m, 1) jætte, Pul IV b 3, SnE I 288, jfr SnE 1 268. 284 f; især kendt fra Tors rejse til hans hjem Geirraðar-garðar, — veggjar vigg G-ar Pdr 1; G. húða hrøkkviskafls (s. d.), humoristisk kenning for en garver (jfr fortællingen), PjódA 4, 14. — 2) sagnperson, Qrv VI l, en anden G ri 2. 51.
geirsil, n, en art sild (— hornsil?, ga-sterosteus, 'horngjœl', Nordgård), Pul IV x 4.
geirskapt, n, spydskaft, Hák 10.
geir-Skpgul, /, 'spyd-Skpgul',"\,Skpgul med spyd, valkyrje, Hák 12, Vsp 30, Pul
IV aaa 2.
Geirstaðir, m. pi, kongesæde i Skirings-sal, Yt 36. geirtré, n, 'spyd-træ', spydskaft, Ragn
V 1.
geir-Týr, m, 'spyd-Ty', Odin, g-s mála, jorden, Sturl 4, 21.
geirvaðill, m, 'spyd-vadested', 'spyd-land1, skjold, g-s Ullr, kriger, Eskål 1.
geirvaldr, m, 'spyd-herre, -besidder', Odin, g-s hlokk, kamp, StjO II 7.
geirvangr, m, 'spyd-vænge', skjold, g-s raðar, spydbevœbnede rækker, Hfl 5.
geirvanr, * adj, spydvant, krigersk, Merl I 49.
geirveðr, m, 'spyd-storm', kamp, Sindr 4, Gráf 5, g-s seiðr, kamp-fisk, sværd, Eg Lv 12 (jfr galgi).
geirviðr, m, 'spyd-træ', kriger, Evids 7, Jorns 25. Som mandsnavn StjO 12, o. s. v.
Geirvimul,/, elvenavn ('spyd-vrimlende'), Gri 27, Pul IV v 6.
geirvif, n, 'spyd-kvinde', valkyrje, g-a snerra, kamp, Sindr 8.
Geirvpr, f, navn på et fjældskred, Anon (X) I B 9.
geirþeyr, m, spyd-tøvind', kamp, gerva g-y Hfr 2, 4, heyja g-y Korm Lv 25, i pi. dativ g;jum, ved kampe, Sturl 5, 13.
geirþÃng, n, 'spyd-ting', kamp, ganga at g-i Porm'2, 19, heyja g. ESk 9, 1; gœðir g-s, kriger, EGils 3, 9, meiðar g-s SnE II 194, d. s., g-s Gautar EGils 1, 20.
Geirþjófr, m, påtaget navn, Frþ II 3.
Geirþjófsfjprðr, m, fjord på Vest-Isl., PormÓl 15.
geirþorinn, adj, spyd-dristig, /v 21.
geirþorp, n, 'spyd-torp (land)', skjold, g-s gnýhvÃtingr (s. d.), sværd (jfr boði), Ólhelg 7.
geirþriÃul, /, navn pÃ¥ valkyrje (jfr geir-driful, egl. 'som griber spydet'), kamp, Pul IV k 1.
geir-Þrúðr, /, 'spyd-Trud', valkyrje; g-ar grand, kamp, Grettis 4 (v. 1. for geirhrÃð).
Geirolnir, m, navn på Odin, Pul IV jj
5, — på bukken, Pul IV bb l. Geironul, /, valkyrjenavn, Pul IV aaa 1,
Gri 36 (her skr. ailul, R og -romul A, bægge dele urigtige); egl 'den med spyd fremstormende' (ana).
geisa, (-aða, -at), rase, fare voldsomt, g-ar eimi ok aldrnari (eller við aldrnara), ild raser og bål (eller bål raser ved bål), Vsp 57, eldr g-ar jorð ok fjoll, ilden farer hærgende henover, LU 70, °g-ar eldr Has 31, gim g-ar At/i, léztu gim g. Ólhv 1, 1,
— om hav og elve: g-ar geimi Merl 161, g-ar Tems Merl I 20, g-ar ó með Ãsi Anon (X) I B 8, — om skibe: far g-ar Ht 22, ek frá lung g. Ht 21, jfr lótum Gamminn g. PrÃ¥inn, — om kamp:'guðr g-aði Ãv 38; — om mærker: g. vé fyr visa Ht 52;
— ile, som v. 1. til gjogra Qrv VII 19. geiskafullr, adj, fuld af frygt, om geder,
der flygter for ulven, Hhund II 37.
geisla, (-aða, -aðr), udsende stråler, sól g-aði Sól 42.
geisli, m, 1) stråle, solar g. Sigsk 55, Ghv 15, LU 33, g. lopta LU 89, með g-um Skúli 2, g-a merlaðr, strålebelyst, Anon (X) III C 3, g-ar stóðu af geirum Hhund I 15; g. brúða, en stråle blandt kvinder, Mey 42, g. miskunnar solar, en stråle fra nådens sol (gud), Olav d. hellige, ESk
6, 1, g. goðs hallar, d. s., sst. 7, g. Islands, Gudmund d. gode, Gd 67; — g-a njótr, strålebesidder, den udstrålende, ilden, Skall 2. — / kenninger, for guld: g. ægis StjO II 10, g. gnýjarðar girðis Nj 23, — for himmel: g-a grund Likn 30, Mdr 16,
— for blikket (jfr SnE II499): g. hvarma tungis Korm Lv 3, — for sværd: gunnar g. Porf 1. — 2) måne, Pul IV II. Jfr brá-, himin-, róg-, ægi-.
geit, /, (-r; -r), ged, om Heidrun, Gri 25, hefna g-r Anon (X) I B 1, org g. Qrv VIII 11, g-r geiskafullar Hhund II 37, jafnsnjallr sem g. Bjhit 1, 3, reka g-r Ragn I 5, halda g-r Hhund II 22, gæta g-a Rþ J2, molka g-r Hhund I 43, g-a hland (som den værste drik) Ski 35, tvær g-r, som den mindste ejendom, Håvm 36.
geitakyrtla, /, klædt i gedeskindskjortel, om Karls hustru, Rþ 23.
geitbelgr, m, gedeskind (som det er trukket af dyret uden at maven er skåret op), fláa g-g af grisi, flå gedeskind af en gris (jfr fláa), Hfr Lv 20.
Geitir, m, 1) navn på jætte, Pul IV b 3, G-is vif (ved rettelse), jættekvinde, hendes blakkr (hest), ulv, Ormsp IV 4, g-is gnýskúti, jættens genlydende klippehule, jfr gjalfra fjalfr, reka fyr G-is gnýskúta må betyde reka fyr bjorg, jage en ned af klipper (så at han slår sig ihjæl), Pveil, — G-is galdr, jættens tale, guld, Gestr 2. — 2) søkongenavn, Pul IV a 1, G-is hurð, skjold, Vigf 1, garðr G-is, d. s., Haustl 20, — G-is glaðr, (hest) skib, Klæ, G-is marr, d. s., ErrSt, G-is vegr, søen, Pjód 4, 2. — 3) sagnperson, Grip 3. 4. 5; Ormsp IV 7. — 4)
12