gerzk

179

geym

gerzkr, adj, fra G ard ar, russisk, Am

2,  4. 9. Jfr girzkr."

gessa v. 1. til geysa, 5. d. j Gestilja, /, navn på jættekvinde, Pul IV c 1; utyske, EG ils 3, 5.

Gestill, m, søkongenavn (vistnok af gestr), Pul III 1, IV a 1; G-s olpt, skib, Eg Lv 23, G-s skeiðhestr Stufl 5, 3; i usikker sammenhæng Epver I. Jfr fjall-.

gestmóinn, m, blandt sværdsnavne, Pul IV 19. !§ gestr, m, fremmed, gæst, Hávm 2. 7

0, s. v., Vafpr 9, Sól 2, Fj 44, Griss, Sigv

3,  6. 5, 8, Eg Lv 35, PI 38, _rg. Gjúka, flOS Gjuke, Grip 14, for g-a Hfr Lv 1, órir g. við g-t, den ene gæst strides med den anden, HÃ¥vm 32, bprf g-a Am 6, gang-andi né g. HÃ¥vm 132, geyja g-t HÃ¥vm 135; g-ir, en særlig afdeling af den norske kongehird, Pul IV j 6. —_r Som mands-navn Gestr 2. Jfr Hvinn-, ím-.

Gestumblindi, m, navn på Odin, Pul IV jj 7, Heidr. Jfr Arkiv VII, 180.

1.  geta, /, hvad man fÃ¥r, føde (jfr gát), glaðr varð gera bróðir g-u Krm 16,

2.  geta, /, formodning, gisning, sanna g-u Bbreidv 3, jfr Bjhit 2, 10.

3." geta, I (gat, getinn), 1) grundbetydning synes være: ^lat få fat i, gribe", i fjendtlig betydning foreligger denne i: pann gram g. skyldi, (høtyven) skulde få fat i, slå ihjæl, den fyrste, Yt 9; i god betydning: gatk gollskata, jeg fik, traf en,, der blev mig en gavmild herre, Ploft 2, 8, g. vin Eg Lv 34, g. (v. 1.) húskarl, dróttin Sigv 13,3; upersonl., milding siz getr, en konge fås, findes, ikke, Ht 84, hvar getr pann LU 21; få, modtage, erholde, g. mey, få til ægte, Fåfn 40, jfr g. gjaforð Alv 6. 7, g. mægð Am 56; g. gjold Gri 3, Håvm 65, g. iðgjold St 17, g. laun Håvm 123, g. gótt af e-m Håvm 44. 45, g. gjof Eg Lv 25, g. aura Vpl 13, g. e-t hvergfHym

4,  g. hjalm Oddrgr 16, g. fríð vópn PjódA

1,  23, g. ku HÃ¥vm 70, g. gambantein Ski 32, g.^lær HÃ¥vm 58, g. sylg HÃ¥vm 17, ari getr verð Ótt l, 4, hrafn gat hold at slita Nj (XII) 10, g. sumbl Jólna, fÃ¥ gudernes drik, fÃ¥ et kvad fuldført, Hal 16, g. dagráð Vell 30, g. vásbúð Bbreidv 5, g. viðrnám Tindr 1, 2, g. bpgn Hfl 3, g. orð af e-m, fÃ¥ ord, samtale ^med en, Sigv 3, 4, g. fátt þegjandi Hávm 104, g. róð fyrir sér Pdr 7, fÃ¥, tilegne sig, g. róð HÃ¥vm 112 o. s. v.; g. illa frá e-m Stiifr 3. — 2) skaffe, bringe tilveje, g. e-m sumbl Lok 8, g. e-m fótlaug Hhund II39, gótum valtaíii GSúrs 29, g. gríðar sóta gólig fong BjH 1, g. Ã¥r ok frið mpnnum Ploft 3, 9, g. e-m vel HÃ¥vm 135, g. e-m illa, blive til ulykke for, Vafpr 10, Ólhelg 9, af ná getnum Pjsk 1, 1. Ólhelg 9; med og uden sér, skaffe sig, komme i besiddelse af, have fÃ¥et noget, besidde, gótum hug GSúrs 30, g. byr mána óskkvánar Sindr 8, g. sér sefa Hak 19, g. hug (her iøvrigt urigtigt for gjalda) FÃ¥fn 19, g. orðstir Hfl 6. 9, g. sér orðstír Hávm 76, ef sér g.

mætti Håvm 4, g. háð at e-m Pvidf g. sér lof ok liknstafi Håvm 8, g. sér góðan heimiskvið Sigrdr 25, g. gjpflund, være besjælet af gavmildhed, Hf 90, g. fremðar œði, være født med, Hfr Lv 27, geta bazta ætt, være født af (i) den bedste slægt, Sigv 1, 15; upersonligt getr fjandr flæja, det skaffes tilveje at fjenderne flygter, bevirkes at, Sigv 13, 20; — forvansket sammenhæng findes Gudr II 24. — 3) avle (born), om faderen, g. bprn Vafpr 32, g. mpg Lok 35. 36; Brot 9; g. við e-m; om moderen, Reg 11, Fj 8, Hal 3. 4, Bjhit 2, 10, part. g-inn undfanget, Qautr 12. — 4) ofte med infinitiv, hvad der undertiden bliver omtrent blot omskrivende, 'opnå at, g. svást at séa Fj 5, g. eignask fljóð Håvm 79, g. eiga HHj 9, gat eiga Rigr at heita Rp 45, Arbj 19(P), GSúrs 9, g. at unna Oddrgr 20, g. fœða Am 105; så gat taka við synðum (omtr. =. tók) Sól 6; gótu mœta Korm Lv 55; getr at rigna — rignir Eg Lv 4, getr lika = likar Hrafn 1, gótu hafa = hofðu Krm 8, gat blóta = blét Hfr Lv 6 ^c(dog vel omtr. 'da jeg endnu havde lov til af). —

5)  opnÃ¥ j: kunne, være istand til, gótut spanit Danmprk und sik Sigv 10, 6, g-um hræra hornstraum EVald 1, engr gat lokit svá férán Hhal, bpð gatat stillir stpðvat ESk 9, 2, filinn gat hann sótt Mhkv 7, fjandinn gat svá blindat feðgin LU 18. —

6)  upersonligt i medium, med dat. pers. 'behage', lát þér getit at góðu Hávm 128, her gezk hnepst til Snorra GOdds 5. —

7)    med gen., omtale, g. góðs HÃ¥vm 103, g. hins, þess Hárb 15. 41, Lok 20, g. e-s at góðu Hák 19 (Hsv 120 findes dette som v. L), g. mÃ¥ls Hfr 3, 2, g. fara Ht 92, g. fyr e-m, omtale i ens pÃ¥hør, Am 88. — 8) formode, gætte, g. gptu (acc.) Heidr 1 o. s. v., g. hins Ski 24, Sigv 2, 10, g. til e-s, formode om en, Hfr Lv 2, heidr g-um vér, at Anon (X) I B 8, g. ferri Hfr 3, 22, jfr 23, g. rétt ESk 6, 31, ek get þána, jeg formoder, det vil tø, HÃ¥rb 58.

getnaðr, m, undfangelse, Mv II 8.

getta, /, vist blot kælenavn (kortnavn) for Geirhildr, Geirhildr, g. Hålfs I.

geyja, (gó, gáit), 1) gø, geyr Garmr Vsp 44 o. s. v., gagarr es skaptr þvít g. skal Mhkv 4, rakkar . . g. Am 25. — 2) spotte, gest né g. Håvm 135 (g. her imperativ gey- + -a), g. goð Hjalti.

geyma, (-ða, -ðr), bevogte, beskytte, med gen,, g. jarðar Sigv 7, 5; múrr^ g-andi byggð Lil 30.

geymi-Baldr, m, 'bevogtende Balder', g. gunnbliks, kriger, Hav 6.

geymi-Bil, /, 'bevogtende BiP, g. falda, kvinde, Bbreidv 2.

geymi-Gpndul, /, 'bevogtende GonduV, g. gunnpldu, 'blod opbevarende GonduV, om en drömmekvinde, der varslede ulykke^ i GSúrs 28.

geymilp, /, 'beskyttende bølge' (v. 1. grymi-, grunni- urigtig), bergs g. dverga,

12*