glað                                                            186                                                         glaum

glaðríðandi, m, 'hest: ridende', Gylfa grundar (søens) g., som rider søens hest, søfarer, PI 35.

glaðsendir, m, 'glad sender1, g handa hrauns, guldets glade uddeler, gavmild fyrste (glað- kunde også henføres til hrauns / betydningen 'skinnende), Þmaur.

Glaðsheimr, m, 'den lyse, skinnende, bolig', egnen omkring Valhal, G ri 8.

glaðstýrandi, m, 'hest-styrer1, g. kjalar slóða, som styrer søens hest, skibet, Þelf.

glaðværr, adj, glad, munter, gramr enn g-i, kong Hakon, Hák 4.

glam se glamm.

glama, (-aða?), stöje, larme, skælde, (jfr no. glama 'skælde, skænde", Ross), þótt með gromum g-i Hávm 31; meningen synes snarest at være 'at tale hånligt om andre\

glamm, n, klingende larm, stöj, vápna g., våbenlarm, kamp, ÞjóðA 4, 3, Gautr II a 7, hjorva glam (her er konsonanten kort) Hflc4; grjóts g., larm af de kastede stene, Anon (XI) Lv 16, lagar g., haveis brusen, Ht 20; — orða g., tom ordskvalder, Has 34; — i pi. g-a gammr, glammets (hundeglammets) grib, hund, Eg Lv 27, — om vingernes susen, fljuga g-i (rettelse for g-a) Haustl 2. Uforståeligt er g-a Bergb 8.

1.  glammi, m, ulv (egl. 'den glammende, tudende'), Pul IV ee 1; g-a ferð, ulveflok (jfr troð), Gldr 2, g-a stoð, hede, f/æld, Pdr 10, stoðva g-a mun, stille ulvens lyst, mætte ulven, Rdr 10.

2.  Glammi, m, søkongenavn, Pul III 1, IV a 1; G-a jór, skib, SnE II 220, G-a jókeyrir GSvert 3, G-a sóti Gráf 9, G-a slóð Grani 3; G-a skeið, havet, Refr 4, 5, G-a þjóðtroð, d. s., hrafn G-a þjóðtraðar, skib, Leid 16; rammþing G-a, kamp, Arn

3,  9.

glamra, (-aða, -at), larme, stöje, g-andi (tildels ved rettelse) Hæng V 9. ffr atglamrandi.

glanni, m, fremfusende og overmodig person, GÃ