glaum

187

gliss

identisk med foregående. — 2) som fjordnavn, Qlomfjorden i Helgeland, Pul IV ccc,

Glaumvarr v. 1. til Glaumarr, s. d.

glaumvekjandi, m, 'klang-volder", g. Gunnar, kriger, ESk 6, 47 (v. 1. til -kenn-andi).

glaumvindr, m, 'hvinende, klingende vind', g. Gríðar, hu, sind, Anon (XII) C 36.

Glaumvpr, /, Gunnars hustru, Am 6 o. s. v.

glaupsa, (-aða, -at), tale, snakke (måske med bibetydning af 'grovt, ugenert', jfr no. gløypa 'tale plumpt, bruge grove, usömmelige ord', Aasen, gløyp, 'en som gor utidige löjer', Ross), heimult ák at g. of því, jeg har lov til at tale, ironisere, derover, Mhkv 3.

Gláma, m, sagnperson, Qrv IV{i I.

glámr, m, 1) jættenavn, Þul IV f 1. — 2) måne, Pul IV II. — 3) som mands-navn, Qrv IX 45.

gleda, /, glente, Pul IV xx 1, Merl II 52 (hds urigtig gleði).

gleði, /, 1) glæde, fornöjelse, drekka erfi g. sinnar Bbreidv 1, g. týnisk ESk 6, 63, vón g. HolmgB 7, g. minnar veit geipun Mhkv 1, inna g. LU 64, g-innar past Lil 89. — 2) leg, ESk 13, 2. Jfr andar-, o-.

gleðifullr, adj, glædelig, frydfuld, Mv II 8.

gleðiligr, adj, glædelig, frydfuld, glad, g. Gabriel, den jublende G., LU 27, g-t jóð Lil 33.

gleðilíf, n, 'fryds-liv', g. vifa, jomfru Maria, Mv III 4.

gleðiorð, n, glædens ord, skæmtfuld tale, Mv III 3.

gleðitár, n, glædens tåre, Pet 43.

gleðitíð, /, glædens tid, Mv II 2.

gleðitími, m, glædens time, stund, Mv II 10.

gleðivísa, /, glædens vise, vers, Alpost 1.

gleðja, (gladda, gladdr), glæde, volde fryd, g. fyrða, ved kvad, Nkt 1, g-ðr sá mann es opt es kátr Mhkv 8, gladdir við mjoð GSúrs 3, gumnar gladdir (omtr. = glaðir) ESk 6, 56, g. e-n e-u Bjark 6, g. ena gollbjortu (ved elskov) Hårb 30, þjóðir g-ask Sturl 3, 19, g-ask ári Ólhv 2, 1, g-jumk nú Mhkv 4, gladdisk mær Lil 55, g-jumk í góðum hug Merl I 66, vppnum ok vóðum skulu vinir g-ask, glæde hinanden, Håvrn 41, gleðsk (udt. gless, skr giers, imper.) Katr 51, vón g-r hug ESk 6, 22, sigri gladdr Ód 21, — især om 'at glæde ravnen', ved at være dygtig kriger, g. hugin Re g 18. 26, Fåfn 35, g. svan hanga (her upersonl.) PGi'sl 8, g. geirraddar hauka fsldr 19, Gauts gaukr gladdr af slíku GSúrs 2.

gleggvingr se gløggvingr.

gleipa, (-ta, -t), snakke, hvat sem ferlig flogð g. Hæng V 4.

Gleipnir, m, lænken som bandt Fenrir (egl 'sluger', jfr no. gleipa [gleip] 'gabe,

være lidt åben', Aasen, 'gribe med munden, sluge', Ross), SnE II 432 (her opregnes de bestanddele, den var dannet af), G-is tugga (mærk denne sammenstilling), Gleipners mundfuld, Fenrer, Stridk. Jfr Kock, I. F. X, 108 f Jfr harð-.

Glenr, m, Solens ægtemand (egl. 'den strålende'?, jfr Kock, Arkiv XIV, 264 f), G-s beðja, solen, Skúli 2.

glepja, (glapða, glapiðr), 1) forstyrre, ødelægge, g. farar e-s, hindre ens rejse, Hårb 52, allr glepsk friðr af falli Hfr 3, 19. — 2) særlig 'at forføre, lokke' kvinder til elskov, g. annars eyrarúnu Vsp 39 (her nævnes den hårde straf derfor); g. at geði, forføre ens sind, Lok 20.

gier, n, glas, om krystalbæger, Hym 29, rúnar á g-i ok á golli Sigrdr 17; nu es grjót pat (som hörgen var dannet af) at g-i orðit, nu er de sten bleven til gi ar, j: ved at rødfarves med blod er stenene bleven af udseende skinnende røde (som glasbægre), Hyndl 10, gagnsætt g. Mhkv 27, Lil 33.

glerill, m, vind, g-s strind, søen, Ingj 3.

gletta, /, spot, spottende leg, pat vas sett við g-u, det blev gjort til spot, Tjprvi; geira g., spydleg, kamp, Mav 13.

glettask, (-tisk, -zk), vise drillende adfærd mod en, udfordre, glezkattu (ved rettelse af gletta littu) við mik Hålfs II 1.

gleyma, (-ða, -ðr), 1) glemme, en på 'gleymþv' es getit hofðu oli jpfurs 'iorbivg' i sal Gudr II 24, er fordærvet og vanskeligt at restituere; i det foregående er der tale om trolddomsdrikken, der blev givet Gudrun; „men så (da den var drukket) glemte de (man), da de havde fået den(?) . . . i salen", meningen kræver åbenbart 1. person (det er Gudrun, der taler)', men så glemte jeg, da jeg havde fået (drikken)', der må læses gleymða(k), (gleymþv / hds synes rettet fra -pi) og hafða (som forlængst foreslået), herpå væntede man, at det, som glemtes, nævnedes, det er jofurs, j: Sigurd f af nisbane; i l. 3 mangler en stavelse; der kunde have stået bol, og da i genitiv, hvorefter pil måtte ^rettes til alls; i iorbivg skjuler*sig vist ordet bjór-veig; om ændringsforslag se iøvrigt Hildebrands Edda* ved Gering s. 377. — 2) medium g-ask, 'leve i sus og dus', Merl I 52; jfr glaumr.

gleyming, /, forglemmelse, g. sorga, jomfru Maria, Lil 89.

gleymr, m, stojende, kåd, færd, g. við griðkonur, kåde samtaler med, PKolb Lv 1.

gleypa, (-ða, -ðr), sluge, ulfr mun g. Aldafoðr Vafþr 53; Merl I 16. 46, II 8; Vsp 47 er sammenhængen uklar og forvansket.

glissa, (-ta, -t), le spottende, sås of verði g-ir Håvrn 31, jfr no. glisa (med kort i,