gnap

191

gnóg

ramblik, havets stærke glans, guld (jfr harðmúlaðr), SnSt 1.

gnapmarr, m, 'höjtragende hest, g. (rettelse for á gnapi mar) Gylfa, skib, Þórarinn.

gnapsalr, m, 'höjtragende sal\ Qldr 1, må vist (j: gen. -salar) rettes til gnapsól, s. d.

gnapsól, /, 'höjtragende soV, Gripnis riðvigg, søkongens svævende hest, skib, dettes g., skjold, (jfr gnýstœrandi), Qldr 1.

gnapstóll, m, 'höjtragende stoí, g. solar, solens höje sæde, himmel, Qldr 9.

gnapturn, m, 'höjtragende tårn\ g. aldrs, „hoved (aldr = liv), slétta g-a aldrs, jævne hovederne, j: afhugge dem, Ht 50.

griarr, m, blandt sønavne, Pul IV u l (egl. 'den sig bevægende', jfr? no. gnarr(a) 'kølig, sejg blæsf, verb. gnarra).

gnat, n, 1) hørligt sammenstød, odda , g. Hfl 9. — 2) blandt søens navne (egl. '■den plaskende"), Pul IV u 3.

gnata, (-aða, -at), styrte sammen med brag, grjótbjorg g. Vsp 52.

gnauða, (-aða, -at), fare mumlende, knitre, suse, om ilden, eldr g-aði víða of eyjar fóms 19; om skibet, suðr g-uðu súðir ÞjóðA 1, 4; om mundens bevægelse under tygningen, lætk gron g. SnH 2, 2; om blodets ström, g. ofan Bjarni 2.

gnaust, n, larm (som af hug eller sammenstød), g. Gpndlar borða (skjoldenes), kamp, Rst 18.

gnaustan, /, s. s. foregående, malma g., skudvåbnenes larm, kamp, Hfr 3, 4. 24.

gneggja, (-aða, -at), vrinske, HHj 20.

gneggjuðr, m, vind (egl. 'den vrinskende'), Pul IV 00 2, v. 1. geiguðr, 'ginnregirts (vanernes) navn på vinden, Alv 20.

Gneip, /, jættekvindenavn, Pul IV c 2 (vel egl. 'den hójtr agende'), svort g. EGils 3, 3, ginljót g. sst 10 (v. L; om et utyske).

gneisti, m, 1) gnist, Pul IV pp 4, hrinda g-um Sturl 3, 11, g-ar Lil 93; óss g., guld, Sigv 12, 2. — 2) som oksenavn, Pul IV o 3, Qrett 2, 5, hvor arfr ok g. = øxn (i tilnavnet øxnamegin, jfr afl).

gnepja,/, 1) jættekvinde-navn (egl. 'den höjtragende', jfr gnap), Pul IV c 2. — 2) økse, Pul IV m.

gneppr, adj, foroverbøjet, Bergb 10 (jfr Arkiv XXX, 145).

gnesta, (gnast, *gnostinn), brage (som når noget brister), skapt mun g. Darr 3, malmr gnast Drv (XI) 3, malmar gnustu PGtsl 7, geirr gnast í sórum Porggod, geirar gnustu Merl I 33, hjorr gnestr, gnast ESk 12, 4, Hl 6 b, hlif gnast við hlíf Anon (XII) C 21.

gneypa, (-ða, -ðr), böje ned, knuge, mishandle, tramar g. skulu pik Ski 30.

gneypr, adj, farlig, v. 1. til greypr, Sigv 11, 12.

gniðr, m, blandt søens navne (egl. 'brusen', — niðr, om elves ström-lyd), Pul IV u 2.

Gnipahellir, m, hulen, som danner nedgangen til Hel, Vsp 44 o. s. v. (vokalen bestemt ved versemålet).

gnipall, m, blandt ildens navne, Pul IV pp 4 (vokalen bestemt ved versemålet).

Gnipalundr, m, sagnhistorisk sted, Hhund

I 30. 34. 50 (vokalen alle vegne bestemt ved metrum).

Gnissa, /, jættekvinde-navn, Pul IV c 1 (v. 1. grisla. ur.; jfr? no. nisse; 'den ildelugtende" ? jfr hniss).

Gnitaheiðr, /, (tysk) sagnsted (ifølge Alfrædi I 13 i Westfalen), heden, hvor Fåfnir havde sit (guld)leje, Qrip 11, Akv 6 (bægge steder vokalen bestemt ved metrum); rógmalmr G-ar, guld, Ht 41.

gnipa, /, fjældtinde, brott g. Rst 28, - húna g-ur, maste (toppe) tis f/ælde, bølgerne, Mark 4, 1, g-u Listi, fjældtindens Lister(land), fjældegn, Pdr 13. Jfr hnup-, hvíta-, hofuð-, sæ-,-þver-.

Gnipafjprðr, m, sagnhistorisk sted, Ragn III 1 (vokalen metrumsbestemt).

gnista, (-ta, -t), gnide mod hinanden med skærende lyd, g. tennr, skære tænder, Lil 73.

gnjóði, m, blandt såds heiti, Pul IV ddd 2.

gnot Ragn VII 2 er forvansket, mulig for góinn.

Gnóð, /. sagnhistorisk skib, tilhørende Ã