gnóg

192

gný

nógu, adv, n. fast, Qrettis 37. Jfr ið-, orða-.

gnótt, /, mængde, stort antal, overflod, g. hvers konar, al slags overflod, Merl II 77, veita g., rigelig føde, Tindr 1, 8, g. nås Steinn 1, 5, Vell 23, g. elðis ESk 6, 28, g. golls Stúfr 4, g. góðs PI 34, g. ynðis Mgr 3, g. gæfu Sturl 7, 2, g. frama Hi 93, g. vegs Leid 34, g. hers Ht 68, g. manna Hbreidm, g. reiðmanna ESk 7, 8, pegns g. Vell II, g. Engla Lids 1, g. hors Hrunda Rst 1; g. grunnýðgi Am 74, g.' harms Has 27. Jfr ið-, orð-, orða-.

gnúa, (gnøra, gnúinn), gnide, ek mun g. þér, jeg skal bearbejde dig, Hæng V 10.

gnúpr, m, fjældtinde, g. gildligr, synonymt med múli (tyrðilmúli, se gildligr) Gát 3; som stedsnavn, und G-i, MÞórð 1.

gnyðja, (gnudda, gnutt), grynte (misfor-nöjét), g. mundu grisir, ef galtar hag vissi Ragn VII 2.

gnýbjóðr, m, 'gny-byder', g. geira, som tilbyder spydenes gny (kamp), kriger, Rst 24.

gnýfari, m, 'som farer frem med gny, dön', v. 1. til dynfari, alvernes navn på vinden, Alv 20.

gnýfenginn Grettis 20 bör opfattes som to ord (jfr gnýr og gráðfenginn).

gnýfeti, m, ' 'som skridter med gny\ skulde vel betyde 'hest', men ordet er v. 1. til gnyskuti, s. d.

gnýhregg, n, 'gny-storm', hvinende storm, g. Yggs, kamp, Skáldh 5.

gnýhvítingr, m, 'gny-fisk' (jfr hvitingr), g. geirporps, skjoldets, kampens, fisk, sværd, dets gnýr, kamp, j: g-a geirporps boði = geirporps hvítinga gný-boði, kriger, Ólhelg 7. løvrigt er gný rettet fra gunn-.

gnýja, (gníða, gnúða Og gnýða, gníðr, gnúðr og gnýðr), larme, buldre, Bergb 1, gnýr allr Jotunheimr Vsp 48; om havet: Ymis blóð gnýr á eyri Obarr 2, sær gnúði á sýju Jóms 16, brim gnýr Kprm Lv 37; oddbreki gnúði hrafni á hpfuðstafni Hfl 11,

—  om kampen: él stála^gnúði fóms 27, geir-Þrúðar grand gnúði Grettis 7, horð hríð gnúði v. 1. for hronn glumði, Jóms 33; om pilene: bryngpgl gnúðu (v. I. gníðu m. m.) Gldr 5 (v!l. er bengogl). — gnýiunndum Has I er uden tvivl fejl for gnýviðum, s. d.

gnýjprð,/, 'bulder-jord, -land', girði g-ar = jarðar gnýgirði, jordens buldrende, brusende bælte, havet, Nj 23.

gnýlinnr, m, 'bulder-slange', g. Gondlar

—  Gondlar gnýs, kampens, linnr, sværd, Rst 25.

gnýljómi, m, 'bulder-glans', sikkert fejl for gunnljómi, s. d., Þmáhl 5; jfr J. Jonsson Arkiv XIV, 366.

gnýmiklandi, m, 'bulder-forstærker', g. geira, kraftig kriger, Jorns 35.

gný-Nj^rðr, m, ' bulder-Njord', geira stigs, skjoldets, gnýr, kamp, dens Nirðir, krigere, GDropl 4.

gnýr, m, bulder, larm, grimmligr g., om malen på en kværn, Sól 57, valda slíkum gný, Anon (X) I B 8; harðr vas g., der blev stærk larm, Hást 6, g. býjar SnSt 4, 3, g. fjalla Bergb 1, g. grœðis, havets buldrende oprør, Anon (XII) B 4, g. vas at heyra (da hesten kom løbende) Gudr II 4, g. manna Merl I 31, g. und goðvefjum, om mændenes gråd og klynken, Akv 38; jpru g., kampbulderet, Gldr 2. — Hyppig i kenninger for kamp (jfr Pul IV k 2): g. Þundar (Odins)''" Eg Lv 10, g. Lóðurs vinar Hal 10, g. Gunnar Vell 34, Hókr 8, Ólhelg 9, Refr 2, l, g. sverða Hókr 7, g. branda Ragn X 6, g. hjorva Hfr 2, 1, g. Fjplnis fúra Tindr 1,

1,  g. malma Hhard 19, g. geira Hhund I 54, Graf 4, Tindr Lv 2, Eg Lv 32, g. geirs ÞjÓdA 1, 8, g. darra Jóms 15. 30, g. odda Hál 9, g. nadda Isldr 5, g. stála Rv 31, ESk 6, 54, g. fjprnis Isldr 17, g. skjalda Hfr Lv 13, g. randa ÞBrún 4, Ótt

2,  9, Hl 26 a, g. sigmána Sigv 2, 5, g. hlifa PGisl 10, g. grafnings Am 3, 5, g. Gondlar serks Sigv 2, 6, g. Gondlar skura GOdds 4, g. Gunnar gagls ESk 9, 3, — som mandsnavn StjO 12. — / vers er ofte gný- forvansket til gunn-.

gnýreifr, adj, 'bulder-glad', geirs g. (rettet fra gunn-), munter i kampen, Sigv 12, 13.

gnýskerðandi, m, 'bulder-ødelægger', g. Gondlar rpðla — Gondlar gný-rpðla skerð-andi, som ødelægger kampens sole, skjoldene, Giz 2, 1.

gnyskuti, m, 'buldrende klippehule''," hule med de omgivende klipper, reka fyr g-a Geitis synes at være ensbetydende med at reka fyr bjorg, tvinge — ved forfølgelse — en til at styrte sig ud over klipper (ned i afgrunden), Pveil. Jfr KGisl Nj II 493—97 om de forskellige vv. IL, der tildels er yngre omdigtninger af det dunkle udtryk.

gnýstafr, m, 'bulder-stav', hjorva g-ir, krigere, ÞjóðA 1, 14.

gnýstœrandi, m,'bulder-J'orstærker'', Gripnis ríðviggs gnapsólar (skjoldets) g., dygtig kriger, Gldr l.

gnýstœrir, m, s. s. foregående, geira g., kriger, QStirs 8, Anon (X) III B 3, geirs g. Pstf 1, 5; herfor v. 1. gnvstvrir, 'som styrer kampen', usædvanligt.'

gnýsvell, n, 'bulder-is', Gauts gáttar (skjoldets) g., (rettelse for gunn-), sværd, Korm Lv 59.

gnýsvellandi, m, 'som lader bulderet svulme, blive voldsomt', Hildar skóða (sværdenes) g., dygtig kriger, Nj 9.

gnýviðr, m, 'bulder-træ', hjalms g., kriger, mand, Likn 16, stála g. (for gnýjandi s. d.), d. s., Has 1.

gnýþing, n, 'bulder-ting', geir-Rótu (val-kyrjens) gotva g., kamp, Eg Lv 15.

gnýþollr, m, 'bulder-træ', premja g., kriger, Porm 2, 8.

gný-Þróttr, m, 'bulder-Odin', Gondlar þings gnýr, kampbulder, dets Þróttr, kri-