gráp

200

greif

g. Þmáhl 17, g. vápna Hl 30 a, gunnvita gotu g., sværdvejens, skjoldets, byge, Ploft 2, 8. ffr hjalm-, hjor-, hryn-,

grár, adj, 1) grå, om dyr, ulven, g. ulfr Am 5, 12, g. vargr Ód 8, Hhund II 1 (her med bibetydning af fjendtlig''), g. troils marr Rst 17, — ornen, g. orn, ari Pham 1, 4, Skall 1, g. sármútari kl 31 b, — heste, Pul II 3, g. jór Brot 7, gro hross Qhv 2, Hamd 3, g. blakkr, her om en gul-grå hest, der varsler død, GSúrs 22, — om havet, g. ægir Ód 22, gró hjolm-unl<? Sigv 10, 5 — om våben, g-ir malm-ar PQisl 7, g-ir oddar PGisl 4, g-ir geirar VQl 6, Hhund I 12 jfr vefr g. fyr geirum Darr 1, g. regnbogi Hnikars, sværd, Ólhv 2, 11, g-ir hjalmar Hálfs IX 4, — om andre ting, g-tt silfr Qudr II 2, g. saurr, om leret, Rv 30. — 2) fjendtlig, listig, underfundig (udviklingen er sikkert gåej ud fra ulvens grå farve, jfr ulfhug-aðr), skatna pykkir hugrinn g. Mhkv 12, gjalda gróu PjodA 1, 20, — e-m gerisk g-tt, at o. s. v., det bliver hårdt, meget vanskelig-bittert at, Hskv 2, 2. jfr járn-, kinn-, ulf-.

grásena Qunnl Lv 1 er fejl, vist for Gangs senna, se Qangr.

gráserkjaðr, adj, 'grå-særkef, iført grå særke, j: jærn(ring)brynjer, g-at lið Grótt 13.

grásili, m, 'gråt bånd, g. Stolmar, havet, ESk 13, 11.

Grásíða, /, navn på et spyd (egl 'grå på siden), SnSt 4, l (skulde være spyd smedet af resterne af et gammelt sværd, se Sturl* I 345 og Oisl. s. Surs).

gráskyrta, /, grå skjorte', hringa g-ur, jærn(ring)brynjer, SturlB 1.

grástóð, n, 'grå heste", g. gríðar Hl 20 a, g. flagða Hl 6 b. Jfr gránstóð.

gráta, (grét, grátinn), 1) græde, intr., Vpl 29, HHj 41, Qudr I 2, II 5, ÞBrán 2, LU 21 o. s. V., g. grimmum torum Hhund II 45, part. aet. g-endr, grædende mænd, Akv 12; sing. O Surs 35, Pmáhl 11, part. pass. g-inn, grædede, i gråd, Am 96, G Surs 25 (her ved rettelse). — 2) begræde, trans., med acc. (pers. eller rei), g. bálfarar SnE 1180, g. brœðr Hamd 10, g. vo Vsp 34, g. orð LU 79, g. morgin-skæru Krm 10, — med præp. at med acc. g. at muni, den elskede person, Bdr 12 (sikkert er muni her acc. pi.) el. dat. g. at Óði Pul IV h 3, med ept(ir), g. eptir látínn Sigv 13, 22, pil grétu þau eptir hann (j: Baldr) Mhkv 9.

grátr, m, gråd, valda g-i Gudr I 20, beiða e-n g-s, bevæge en til at græde, Gudr I 23, fyr g-t Máríu LU 57, gjallr g., lydelig gråd, Sigsk 30, hafa g-t at gamni (s. d.) Ski 30, — sorg, g. Oddrunar Oddrgr 34; es at g-i né færat Hamd 9 er lidet forståeligt, fáa at g-i vilde regelret betýde: 'göre noget til genstand for gråd, skaffe årsag til gråd\ men dette er meningsløst i sammenhængen; ordene kunde mulig betyde 'som du ikke vil få

ved (hjælp af) din gråd', 'ved den vil du opnå alt (af os/, men heller ikke dette synes rimeligt; snarest er at forvansket, af fyr for din gråd\ (hvad vil du bede om) som du, på grund af din gråd, ikke kan få udtalt? — Som navn på et digt, Mgr 52. — grat Ragn X 3 står måske for gróðr. — / kenninger, for guld: g. Mardallar, Freyjas gråd, guld, Ólhelg 11, Mhkv 8, ESk 11, 1, — for regn: g. skýja Ragn XI 3. ffr ben-.

greddir, m, synes at betyde føder, som giver føde, næring', (jfr Bugge, Arkiv II 238 ff og KGisl Aarbb 1884 s. 143 ff), ulfa g. Hfr 2, 8, g. hrægamms PjódA 3, 30. Jfr arn-, hrafn-, svan-.

gref, n, redskab til at grave med, spade, hakke, g-s gætir, bonde (nedsættende), Sigv 3, 7, g-ja tyggi, spadernes fyrste, træl, GnódÃ