grein

201

gren

grein, /, egl 'hvad der klart udskiller og adskiller sig fra noget, 1) bestemt del af et hele (jfr Bugge, Arkiv II212 ff), g-ir laga, lovens enkelte bestemmelser, Katr 7, g-ir vitnis, vidnesbyrdets enkelte dele, Mdr 22, g. sex daga, en enhed af seks dage, Lil 36. 68, þrenn g., om guddommens enkelte personer, Lil 1. 31, Gd$ 20. — 2) adskillelse, j: uenighed, g. vas liðs á miðli, folk var ikke enige om, Sigv 12, 22. — 3) rede, redegørelse, gera gløggva g., göre tydelig rede for, Ht 100 (her med hensyn til forskellen på de enkelte versemål). — 4) forhold i alm., ord eller handlinger, blíðr í g-um Mey 56, fyr sannar g-ir Gd$ 49, spnn g. kristnum monnum, sandt, virkeligt, forhold, Katr 44, g. visa, fyrstens forhold, Ólhv 2, 1; dýrligar g-ir, herlige forhold, stilling, hirðir dýrligra g-a EGils 1, 14; — ugga enga g., ikke at frygte noget som helst, EGils 3, 1. — 5) i pi, fornuft ('œvnen til at skœlne'), missa g-a EGils 3, 5, þér sýnir guð g-ir Mdr 3 (anden betydning" passer ikke her; 'gud viser dig fornuft, lader dig handle fornuftig'). — 6) bruges hyppig rent eller omtrent rent omskrivende, meydóms g. = meydómr, jomfrudom, Lil 33, g-ir trega = tregi Bárd 2, skína í lifandi g-um, skinne lyslevende, Mey 16, lffs g. = lif Mdr 34, mála g. = mål Gd 2, g-ir illra orða = ill orð (eller 'onde ords indhold'1), Nj 14; g-ir bragar, digtet (eller dets enkelte udtryk), Heilv 13; mål ok g-ir, tale og udtalelser (omtr. = mål), TV/ 22. Jfr fegins-, lifs-.

greina, (-da, -dr), 1) adskille, guð grein-isk persónum, gud deles i (ved) personer, Pet 2, g-ask i flokka Has 36. — 2) skælne, forstå, om gud, g-ir hann gloggt Gd 4. — 3) sige, meddele (egl. fremstille i enkeltheder'), svá er g-anda Lil 9. 27, g-andi fyrir, sigende forud, Gd 17. — 4) udføre, g. góð verk EGils 1, 23; — part. perf. greindr, forstandig, g. andi, om. den helligand, Heilv 2.

greina-góðr, adj, dygtig til at skælne, bedömme, forstandig, Gd 32.

1. greip, /, (pi. -ar og -r), 1) hånd (egl 'afstanden mellem tommelfingeren og de andre fingre', 'det hvormed man griber'), Pul IV öö, grípa í g-ar Eyv Lv 2, oldu sveipr leikr i g-um Anon (X) I B 10 b, hoggva g-um Korm Lv 28, g-um mæta dragreip Ht 77, g-um mætir skol Ht 91, stog verða spend g-um ESk 12, 10, g-ar brjóst, den hule hånd, Pdr 17, g-ar skálar, d. s. eller hånd, ganga ór g-ar skolum, gå tabt for en, Korm Lv 23, blóðgar g-ar Ólhv 2. 12, bera g-r at gunni Porm 1, 5.

—  2) hÃ¥nd eller arm i alm., bera goll á g-um Porm 2, 11, g-a glóð, guld, Korm Lv 64, g-ar svell, sølv, Stridk (jfr Gefn),

—  Dvalins g., usikkert, 'dværgens hÃ¥nd', HÃ¥rf 1, hrynja framm ór Dvalins g., kan ikke helt rigtig siges om et digts frem-sigen. — 3) om rovfugles klør, ara g-ar

Yt 19, erni eru g-r hræum sveipðar Hást 7, mikil er g. á hauki Run 28. Jfr hljóð-.

2. Greip, /, 1) jætten Geirröds ene datter (egl 'den gribende, fastholdende', jfr foregående ord), SnE I 288 (findes ikke i Pul), G-ar biðill, jætte, Haustl 13. — 2) en af Heimdals mødre, Hyndl 37. Jfr Harðgreip.

/. greipa, (-aða, -aðr), egl 'omspænde med hånden', indeslutte, g. mart í miði burar Bors, indeslutte meget i digtet, omhandle meget stof i digtet, Pblpnd 2.

2. greipa, (-ta, -tr), egl s. s. foregående, 'omfatte', begå, greipt (part.) glœp stóran Am 86.

greizla, /, (z = ts, rim greizl- : veizl-), udredsel, udbetaling, búin es gjof til g-u Ht 88.

gremi, /, vrede, forbitrelse, fáa sér e-n at g-> gore en til genstand for sin vrede, udøse sin vrede over en, Lok 21, g. Óðins, Odins vrede (vistnok bogstavelig), Hhund I 12 (kunde måske også betyde 'kamp').

gremja, (gramða, gramiðr), göre en vred, forbitret, g. goð at sér, pådrage sig gudernes vrede, Lok 12.

grenbúi, m, 'rævehule-bo', ræv, Merl I 28.

grenja, (-aða, -at), brøle, g-juðu ber-serkir Harkv 8, ganga g-jandi, om bersærker, Qrv III 4, — om strömme, g-juðu Gilfar straumar Sól 42 — om (hunden) ilden, selju rakki fór g-jandi Sturl 4, 9 — især om våben, sværd, g-jaði brandr við brynjur Krm 4, hátt g-juðu rottar Krm 7, sverð tók at g. Pjsk Lv 2, g. garmar slíðra Merl I 3ð, g-jar skolm Hrólfss 7; — om vreden, g-jaði þjóstr í brjóstum Lil 48.

Grenland, n, omtrent nuværende Brats-berg amt i Norge, G-s fylki Yt 35, v. /., G-s drottinn, norsk konge, Bkrepp 6.

Grenmarr, m, Langesundsfjorden (Norge), Pul IV ccc.

1.  grenna, (-da, -dr), göre tynd(ere), forringe, g. grið, bryde fred, Ingj 1, 5; Þórleifr g-di hróðr þengils, j: ved sit niddigt, Svtjúg; g. gunnmána, hugge stykker af ødelægge, skjoldet, Ingj 1, 1; — grennir urigtig v. 1. for gramir Ormsþ II.

2.  grenna, (-da, -dr), egl betydning uvis, enten af granni, 'trække, lokke til sig' (KGtsl), eller 'mætte, føde' (S. Bugge), g. bens svan, ravnen, Sigv 3, 16, ernir, es Ã