grepp                                                         202                                                        grimm

greppr, m, 1) mand i alm, Pul IV j 1, Sól 1, Jorns 18. 21, flet g-a Akv 10, Bikka g-ar Akv 14, g-ar róa Ht 72, góðr (gildr) g. Anon (XIII) B 5; g-ar fentanna Sýrar, jættekvindens (ægte)mænd, Korm i, l (jfr jast-Rin); efterklassisk i en kenning, glóðeims g., mand, EGils 1, 24. — 2) digter, skjald (det er usikkert, hvilken betydning, mand el. digter, er den primære), g. óhneppr Bragi Lv 2, g-a ferðir Markv 18, g-s œði Arbj 2; pessi g. Eg Lv 37, Eg Lv 34, Gunnl Sig 1, Lv 11, Skúli 1, 1, Hrafn 3, Korm Lv 10, Porm 2, 5, Arn 5, 18. 6, 17, Hhard 1, MPórd 1 (v. 1), Jorns 5.

grettir, m, slangenavn, Pul IV qq 2; g-is sóttir, vintre, Hard 14. — Som mandsnavn, Qautr II 8, — G. Åmunds-son ísldr 17.

grey, n, hund, især tævehund, g. pykki mér Freyja Hjalti(bis); Hávm 101; — i alm. hund, fyr g-jum Gymis Ski 11, snúa bond g-jum Pry 5; Viðris g., Odins hunde, ulve, Hhund I 13; g. norna Hamd 29, opfattes også som ulve, men dette er tvivlsomt; skulde det ikke betyde: 'hunde, som drives af nornerne', er viljeløst redskab i deres hånd.

greypa, (-ta, -tr), behandle hårdt, ødelægge, v. /. til kreppa (mere ægte) i på g-i god gyðju Pvídf.

greypiliga, adv, grusomt, hårdt, steypa g. í jorð Gd 59.

greypr, adj, grum, hård (grimmr ok greypr sammenstilles i prosa), g-t skap Eg Lv 20, g. herr Arn 5, 17, g-ir pegnar PjódA 3,21, g-ir holðar Sturl 3, 9, g-p (v. 1.) þjóð Sturl 3, 9, g-t flagð EGils 3, 11; g-p hond Gjallar mans Sturl 4, 24; — om forbrydelse, synd, g-ir glæpir Mdr 34, g-t grand Gd 18, Likn 45, g-ast glæpa grand Mdr 8; om våben, g-p vópn Sturl 4, 18, — om havet, g-p geima" slóð Ht 71, — om grumhedens storm, g. élreki grimðar Heilv 5, — om vanskelig stilling, g. fasti Pdr 13; — om et slemt vers, g. verki Orv VII 3; — g-t es, det er farligt, Sigv 11, 12. Jfr(P) arin-, dul-, mél-, of-.

greystóð, n, Akv 11, i en vistnok stærkt forvansket sammenhæng, gamna g-i; ordet kan bogstavelig kun betyde flok hunde', uagtet stóð ellers aldrig findes om andet end heste; man kunde vænte en betegnelse for 'ulve'; skal der læses gífrstóð, jættekvindens heste?

grlð, n. pi, fredstilstand, sikkerhed, fred, liv (egl 'den tid, en drabsmand har fået sikkerhedsløfte om fred, indtil den egenlige fredslutning finder sted'), gefa g. Jorns 44, selja e-m g. Sol 21, nefna g. Sigv 7, 4, æsta g-a Porm 1, 11, vilja g. Arn 6, 15, halda g-um Giz 1, pyrma g-um Ragn II 3, koma g-um við Obreid 2, iðrask g-a Grett 2, 9, ræna g-um Jorns 19, véla i g-um Hålfs VI4, hyggja á g., pønse på at bryde sikkerhedsløftet, Am 33, g. létusk Hl 14 b, g. grennask Ingj 1, 5, láta slitna g. gulli, uddele guld

uden skånsel, ESk 11, 6; Einherja g„ fred for, fra Einherjernes side, Hak 16. Jfr fjor-.

griðbítr, m, 'som bider sikkerhedsløftet', fredbryder, fredsforstyrrer, Hast 4, Merl I 18, GOdds 3, hofuð g-s, om Grette, Grettis 52.

griðfastr, adj, som har fast ophold (hos en, jfr Bugge Arkiv II, 171), g-ir friðmenn, om kong Knuds hirdmænd, Ploft 2, 5; næppe 'som holder sit freds-løfte'.

griði, m, som har samme ophold (som en, fast ophold hos en), Grimr g. minn Vpls 10.

griðkona, /, tjænestekvinde, PKolb Lv 1.

gridmildr, adj, som gærne giver (fjender) fred og sikkerhed, om Hakon den gamle, Sturl 5, 6 (jfr i prosa góðr af griðagjofum).

griðníðingr, m, som bryder sit freds-løfte, fredsbryder, Gd 42, Pét 38.

griðungr, m, tyr, Pul IV ö 3.

Qrik(k)ir, m. pi, Grækere, v. 1. Arn 6, 19; ESk 6, 52 (her Grikir), Orv IX 57.

Grik(k)land se Grikland.

Grik(k)salt, n (eller Grik-?), Ægæerhavet, ESk 1, 3.

grimð, /, grumhed, grusomhed, g-ar gall LU 48, g-ar élreki, grusomhedsstorm, Heilv 5, leggja g. fyr elsku, gengælde kærlighed med grumhed, Gd 46.

grimðar-bragð, n, grusom handling, Mey 32.

grimlingr (el. grim-?), m, blandt jættenavne, men v. 1. grillir, gyllingr (gill-); ordet er vist urigtigt, Pul IV f 2.

grimmask, (ðisk), blive grum, vild, g. með œði á e-n Gd 41.

grimmhugaðr, adj, grum i sind, om Tor (i forhold til jætterne), Anon (XII) D 4; StjO II 10.

grimmleikr, m, grusomhed, grumhed, Heil 12, gjalda g-k Anon (XIII) B 47; g-s fjandi, grum djævel, om utysket Sel-kolla, Gd 59.

grimmliga, adv, grusomt, grumt, grata g., græde bittert, Sigsk 25 (hvor ordet antyder, at grådens grund er forbitrelse i sindet), gapa g., gabe vildt (om slanger), Merl II 16, gjalda g., gengælde s trængt, Sól 14, skera g., skære grusomt, ESk 6, 40.

grimmligr, adj, grusom, vild, g-lig sótt LU 73, g. gnýr Sól 57; — rædselsfuld, hykk vóru g-t at líta í sjónir, om synets barske blik, Sigv 12, 13. Jfr hvar-.

grimmlundaðr, adj, grumsindet, Hålfs VII 2, g. fjandi Gd 18.

grimmr, adj, 1) grusom, grum, bitter, g-m vartu Goðrún Am 85, g. Granmars-sonr Hhund I 18, glúpnuðu g-ir Am 77, g. greppr Sól 1, g-m ætt Hskv 2, 13, g-ar urðir, vrede skæbnegudinder, Sigsk 5, g-m norn Kveld, folkum g., grum i kamp, Hyndl 25, g. e-m Am 88, Håkon ýtum g. Jorns 30, g. hjolmum Orv IX 49, g. vell-um, gavmild, ESk 6, 70, g. baugum Stúfr