grimm

203

grim

/, g. auði Tindr 1, 6, gulli g. Sturl 4, 34, g. móins akri Ód 21, g. hugr Sigsk 9, g-m orð Qhv 1, g-m tor Hhund II 45; g-t of hjarta Grip 51, e-m es g-t i svefni, en har bitre, faretruende, dramme, Brot 16; g-ar limar, bitre følger, Sigrdr 23; g-ar nætr Korm Lv 41, g-t grand Kjm 27, g-t es at telja, det er bittert, St 10, g-t vprum hlið St 6; g. Sigars jór, den bitre galge, Hál 6, Hskv 3, 3, g-astr harmr Qhv 17, g-m fjón fóms 12, g-t stríð Jorns 15, g-t hagl Jóms 32, g-t hregg PGisl 10. — 2) farlig, om våben og kampe, vópn eru g-m torg-um, vrede på, farlige for, ÞOísl 3,^c g-t eggja él PGisl 4, g-t gunnél Evids 6, g-ir vápna brestir Jóms 25, vig hjolmum g-t Sigv 1, 5, g-t brimu hagl Tindr 1, 3, g. sverða spngr Jorns 28; om skjoldet, g. Gondlar himinn Ólhv 2, 11, — om farlige grunde, g-t grunnsævi Qrv IX 52. Jfr auð-, baug-, bål-, fé-, her-, hodd-, malm-, mann-, megin-, vé-.

grimmsettr, adj, besat med noget far-tigt, g-t il gera fótar, den med farlige klør besatte ulvefod, Ht 64.

grimmúðigr, adj, 1) grumsindet, hårdsindet, ubetvingelig, om Gunnar Am 59, Hard 16, gylfi g-úðgastr Hhund II27. — 2) grusom, Likn 14.

grind, /, (pi. -r og -ir) indretning af tremmeværk, enten således at den danner et lukke (tremmedor) eller et indelukke, 1) tremmedor, g. Heljar Sól 39, hátt hriktu g-ir (hds grindr) Am 38, hvat sú g. heitir Fj 9, luka upp g. Qudr II36, gapa frá g-um, stå indenfor en lukket tremmedor og glo ud igennem den, Ski 28, forn es g., på Valhal, Gri 22, hrista g-ir Gautr II 10, né á g. „hrpkir" (se hrekja) Håvm 135. — / kenninger for skjold: g. Þundar (jfr SnB II 428) Ht 58. — 2) indelukke, fold til får, fullar g-r Håvm 78, til skibe at ligge i (i havnen), liggja i g-um skip Hhund I 50. Jfr ås-, hel-, nå-, val-.

grindill, m, vind, storm, Pul IV oo 2.

grindlogi, m, 'dor-lue\ Gondlar g., Val-kyrjens (kampens) dor, skjold, dens logi (flamme) sværd, VGl 4; alene som sværd-navn, Pul IV l 5, men også sst 3, hvor ét hds har -lagi, der sikkert er urigtigt; det samme ord findes således to gange, noget som oftere forekommer og som vistnok hidrører fra en mekanisk sammenstøbning af vers; mulig beror selve ordet som navn på sværd på en misforståelse.

griplur, /. pi, småting man griber, samler op (fra forskellige steder), henda g., samle uensartede småting (hvormed forfatteren betegner sine ordsprog og talemåder), Mhkv 1 (jfr forklaringen af Adams navn, som sammensat af de 4 forste bogstaver i de græske navne på himmelegnene, hvilket også betegnes ved at henda g.).

Gripnir, m, 1) blandt jættenavne, Pul IV f 2, v. 1. — 2) som søkongenavn fin-

des det: G-is ríðvigg, skib (v. 1. Grimnis jfr Arkiv XI, 18), Gldr 1; ordets betydning, 'røveren, plyndreren\ passer godt i bægge tilfælde.

gripr, m, egl løs genstand (der kan tages), dyr g., om øksen, ESk 11, 3, kostbarhed, jafngóðr g. Gautr I 5. Jfr dyr-.

Grislupollar, m. pi. (eller Gris-?), en havn(?) i det vestlige Frankrig(P), eller nordlige Spanien (se A. Fabricius, Norden og den spanske halvø, 1882, s. 100), Sigv l, 11.

gríð, /, er et meget problematisk ord (senisl. talemåde í gríð, ivrigt og uafladelig), og findes mulig i g-ar skap GSúrs 4, hvor det skulde betyde 'hæftigt sind\ d. v. s. hæftig sorg eller 'sindsoprør"; til det følgende ord synes dette g-ar ikke godt at kunne henføres. Jfr striðgríð.

Gríðr, /, jættekvinde, egl Tors veninde, med hvem han havde sonnen Vidar (SnE I 286), Pul IV c 1, volr G-ar (eller Gríðarvplr), den stav Grid lånte Tor, Pdr 9. ^c— / kenninger, for sind, mod: g-ar byrr Stufr 1, g-ar glaumvindr Anon

(XII)   C 36, — for ulve: gránstóð g-ar Hhund II25, g-ar grástóð Hl 20 a, g-ar fákr ísldr 4, Þskakk 2, g-ar sóti BjH 1, g-ar glaðr Korm 1, 4 (jfr glaðfœðandi), — for økse: g. hjalma PStd 3, g. fjornis ESk 11, 10,

—  ødelæggende utyske) g. munk gumn-um Anon (XIII) B 37; — g-ar læ Hfl 12 er uden tvivl forvansket af gráðar læ. Jfr ben-, flot-, hjalm-, Rand-, Ráð-, San(n)-.

Grikland, n, Grækenland, Ploft 1 (vokalen rimbestemt, Grik : rik), G-s jpfurr PSkegg.

gritna, /, 1) maske (for ansigtet), tvær g-ur renna á e-n, en er i tvivl, tvivlrådig, Grett 2, 8, g-u grund, hoved, Eg Lv 13, gunnar g., hjælm, dens får, kamp (eller sværd) Ód 15, g. grundar (gjald)seiðs, slangens hjælm, skrækkehjælm, Ht 15.

—  2) hjælm, Pul IV s 2, g-u geymir, mand, PmÃ¥hl 11, g-u galdr, kamp, PmÃ¥hl 16, g-u Þróttr, kriger, GSiirs 8, g-u glaumr, kamp, (jfr glaumvekjandi), ESk 6, 47 (v. 1. til glaumkennandi gunnar). — 3) de udgravede (drage) hoveder i forstavnen, bunar g-ur, forgyldte hoveder, Am 2, 4, gyldar g-ur Qudr II 16. — 4) nat (egl 'den tilhyllede, mörke'), nattens navn hos 'ginnregin\ Alv 30, Pul IV mm, of g-u Ólhelg 5, marga g-u HÃ¥lfs IX 19, of alla g-u Nj (XII) 4, bessa g-u Anon

(XIII) B57, þríar g-ur ESk 6, 49, myrkvar g-ur Herv II5. — 5) blandt jættekvinde-navne, Pul IV c 1. — 6) i aroar g-u St 19 er fordærvet, men formentlig har ordet her betydningen 'naf. Jfr haust-.

1.  grim-Hildr, /, 'nattens Hilde' (for grimu-), mare, Yt 3.

2.  Grimhildr, /, Gjukes hustru (i reglen vist udtalt uden h), Grip 33. 51, Gudr II 17 o. s. v., Oddrgr 15, Am 72. 80.

Grimketill, m, isl. høvding (10. årh.), Hard l.