grjót

205

grunn

Grjótvpr, /, synonymt med Steinvor, Ól helg 5.

grjótpld, J, 'sten-klippe-folk\ jætte, g-ar gildi, digterdrikken, Refr 3, 1.

grjótglnir, m, må være betegnelse for 'slange\ 'som lever, opholder sig mellem sten1 (i stengrund); mulig er v. 1. -plna rigtigere, af olunn (se følgende), g-is landrif, guld, dets lind, kvinde, Ólhelg 4.

grjótplunn, m, 'klippe-, sten-fisk', slange (jfr foregående), g-s grund, guid, dets fit, kvinde, GSurs 25.

Grjótp, /, gård på Island, EOils 1, 1.

Grotti, m, navnet på den altmalende kværn (jfr Grottasongr som digtets navn), Qrott 10; eylúðrs G., økværnens, havets, Grotte, havet som malende kværn (mal-strömme), Snæbj 1; glaðdript G-a, Grottes skinnende mel, guld, Ht 43. Vokalens kvantitet er ikke helt sikker; hvis der til grund for grott- ligger grunt- (Noreen Urgerm. lautl 188) er vokalen kort; og således er ordet, såvidt det er muligt at kontrollere dette, blevet udtalt af Islænderne; men yderst på næsset Seltjarnornes er der en lille gård, der altid er bleven kaldt Grótta (og Gróttutangi), hvilket skulde tale for vokalens længde, hvis disse ord iøvrigt er beslægtede. På den anden side er der ingen tvivl om, at ordet er identisk med no. grotte (kort o), 'akselblok i en møllesten', og shetl. grotti 'nav i kværn- el. møllesten1 (Jakobsen), færøsk d. s.

Grottintanna, /, jættekvindenavn (egl med rådne tænder), Þul IV c 1.

1.  gróa, /, blandt sværdnavne (mærkeligt ved sit kon, da sværdnavne ellers altid er mase), Pul IV l 1.

2.  Gróa, /, en volve, Svipdags moder, Gróg 1.

3.  gróa, (grøra, gróinn), gro, vokse, jorð grÅ“r of barma Eg Lv 10, grund gVóin lauki, bevokset med, Vsp 4, eiki gróin Sindr 5, viði gróin Hfr 1, 5, jprð grær, jorden gror, er frugtbar, Vell 16, part. gróandi, (f), alvernes navn pÃ¥ jorden, 'den groende, frugtbare', Alv 10; — orða sáð grÅ“r, ordene (kvadet) vokser, trives, EU 1; — horð fjón grÅ“r, opstÃ¥r, ESk 6,59,jfrGSvertl0;—él gróit vélum, opstÃ¥et ved svig, Svarfd 10; — vindr grær, opstÃ¥r (blíðr glaumvindr Gríðar grær, sindet bliver glad), Anon (XII) C 36. jfr bol-gróinn, erð-, hold-, hrein-, jarð-, lof-.

gróði, m, vækst, frugtbarhed, grund hafnar g-a Merl I 58; guðligr g., 'himmelsk vækst' (m. h. t. saligheden), Pet 4.

gróðr, m, (-rar), vækst, frugtbarhed, g-rar gótt sumar Anon (XII) E; g. jarðar Gd$ 1.

gróska,/, blandt sáðsheiti, Pul IV ddd2 (skulde egl betyde 'vækst, det at vokse\ især om græs og urter).

gruna, (-aða, -at), formode, ane, nære mistanke, g. tek ek nøkkut, jeg begynder at nære mistanke om, Hålfs VI 9.

grund, /, 1) egl dybtliggende, græsbe-

vokset, tör slette, Pul IV æ 1, Haugsness g. Skåldh 2, g-ir gjalla Vsp 45 (kun i tiauksb), her er verbet valgt måske fordi en sådan slette genlyder f eks. af hestenes hovslag; grafa g. ór dali, her om dalens dybeste bund, Hårb 18. — 2) tidlig fik ordet en mere alm. betydning, land, jord i alm. (jfr Pul l. c), vas g. gróin grænum lauki Vsp 4, græn g. LU 37, deila g. Vaffir 15. 16, leggja i g., begrave, Nkt 53, ausinn g-u Nkt 65, g-u huldr SnE II 230; víð g. Upsa Yt 35, g. hrundin grápi Haustl 15, senda at g-u Graf 3, langviðrum skal eyða g. Mhkv 24, legir ok g. LU 31, G-ar sveinn, jordens sön, Tor, Haustl 19; g-ar vorðr, fyrste, Graf 4, Ht 90, Sturl 3, 15,c g-ar hljótr Vell 33. — / kenninger, for sø: AtaJs g. Steinunn 1, gjalfrs g. ESk 6, 40, Sturl 5,16, g-ar men Has 42, g-ar garðr PKolb Lv 3 (jfr garðviti), g. ægis Has 41, — for f/æld: gilja g. Haustl 18, — for hoved: grimu g. Eg Lv 13, brúna g. Vell 14, heila g. Ht 63, — for arm: vala g-ir Sturl 4, 35, g. vals Krm 7, — for guld: grjótoluns g. (ved rettelse) GSúrs 25, g. linna Hl 4 a, — for skjold; g. Mistar lauka Ht 85, Hrundar g. Ht 61, — for slange: g-ar fiskr Ggnæv 1, g-ar seiðr Porf 1, — for himmel: g-ar salr (jfr sal-vorðr) ESk 6, 19, g. veðra Has 63, g. solar Balti 4, dags g. Arn 4, g. leiptra Mgr 20, — for kvinder (jorden betragtet som gudinde, jfr Pul IV yy 2): g. gulls EGils 1, 33, g. bauga PKolb Lv 2, g. hodda Grettis 8, g. arms sýnar Phred 9, g. mundar fagrvita Pmåhl 17, EGils 1, 35, g. gjalfrs hyrs Pét 11, — for jomfru Maria: g. guðdóms arída Vitn 25. Jfr ål-, bif-, borð-, él-, hlað-, hnig-, hodd-, hyr-, jprmun-, lýsi-, må-, men-, nál-, rpðul-, silki-, snjó-, snyrti-, snæ-, sól-, sæ-, val-, þorn-, ætt-, olun-.

Grundar-menn, m. pi, mændene på Grund (en gård i Øf/orden, Island), G. geltu sem hundar Anon (XIII) B 10.

Grundi, m, en træl(?), Refr 5, 2.

grundvpllr, m, grund, grundvold, Merl II 8, sterkr g. Gd 32, stpðugr g. Heilv 9, setja g-11 at óði, lægge et digts grundvold, Leid 43, g. gæzku, jomfru Maria, Mdr 42, g. sprunda, d. s., Mdr 31.

grunlauss, adj, uden mistanke, som ingen mistanke klæber ved, fejlfri, g-\ œði grepps Arbj 2; g-s (øx) Prúf; frami veitisk g-t, uden lyde, Valg 5.

grunn, n, grund, ikke-dybt sted i søen, ved kysten: stika hvert g. PjóðA 3, 30.

grunnfall, n, bølge der brydes på et grundt sted, i pi., rigtigere i to ord, Ht 19.

grunnleitr, adj, med smalt ansigt, Korm Lv 36.

1.  grunnr, adj, grund, ikke dyb, g-nn foll, bølger pÃ¥ grundt vand, der brydes pÃ¥ grunde, Ht 19, jfr grunnfall. Jfr o-.

2.  grunnr, m, grundvold, bund, grund, of gjolfrum leikna g-u, over de havom-