grœf
207
gunn
ek hef nauðigr nipti g-tta Hhund II 30, láta g-tta Gunnlpðu Hávm 110, g. meyjar, ved at fælde deres pårørende, Bkrepp 6, g. hvern mann Likn 19, ey g-ir bar ýta uggr Has 38, g. hoptu (hapt) Hálfs IX 9, gæla g-ttan Sol 26.
groeti, n, hvad der volder sorg, g. at fleiri Sigsk 64, Gudr II 10; g. alfa en glýstpmu, alvernes glædeberøvede sorg, Hamd l; dette er blevet opfattet som acc. temporis, 'om morgenen', 'alvernes sorgvolder' skulde være 'morgenen'; men dette er ganske uhjemlet, det er kun dværge og ikke alver (o: ly salvene), der ikke tåler dagens lys; ordet er sikkert nom., men hvad der sigtes til er usikkert, måske en tabt myte.
græliligr, adj, af den art at det vækker sorg, sorgvoldende, sörgelig, Mgr 11. 17.
grætir, m, bedrøver, sorgvolder, gýgjar g., Tor, Hym 14.
grpf, /, 1) grav (hvor en er begravet), HolmgB 14, ÞjódA 4, 10, Okik 1, 2, ESk 6, 22, g. kviks ettra, om helgenskrin, Pst/
1, 6. — 2) fordybning, der danner et leje (köje i skib), Grettis 13.
1. grpn, /, gran, grantræ, g. tvenn Pul IV kk 3.
2. grpn, /, 1) skæg pÃ¥ overlæben (jfr SnE 1,540), láta úra atgeira (uroksehornenes) ýring (drikken) skýra of g. Eg Lv 4, koma't vin á g. mÃna Þórh 1 (kunde ogsÃ¥ henføres til følgende betydning), kápa er gor var af g. jpfra Qrv VI 2, sverð dregit of grána g. Ragn VIII 2; g. svarðar, hovedhÃ¥rene, Arni 2, 1. — 2) læbe, mund, leggja munn við g., for at kysse, Gudr I 13, gripa g-um, gribe med munden, sluge, PKolb Lv 8, láta g. gnauða, lade munden gÃ¥ (ved tygning) sÃ¥ at det høres, SnH
2, 2, — om ravnens næb, benmás g-ar Hfl 11, om ulvens kæbe, ESk 12, 8, Hl 29 a, HSn 1, Ht 11. 96; — ág. grÃði, pÃ¥ øksebladet, Grettis 10.
grpnduðr, m, (-ar), 'skadevolder', som tilföjer mén, g. Dana, Daner s overvinder, Eyv Lv 5. Jfr bil-, megin-.
grpndugr, adj, fuld af mén, skade, syndfuld, g-ug ond Has 9.
grpptr, m, begravelse, Likn 23, Gd j3 13. Jfr undir-.
Gr£ð, /, elvenavn, Gri 27 (egl 'den grådige').
grpðfenginn, adj, grådig, hæftig (adskilt ved tmesis), om kamp, Grettis 20.
grpðr, m, (-ar), grÃ¥dighed, sult, kviðja g-ð, stille sult, PjódA 3, 4, g. kjpts, lyst til kød, ESk 13, 6, g. blóðs Grettis 10, g. gylðis jóða Jóms 31, lemja g-ð ylgjar barni Nj 19, g. þvarr geira hrÃðar gjóði Hfr 2, 9, eyðir ulfa g-ar Am 2, 7, gilda vargi g-ð, vække ulvens grÃ¥dighed, Ht 56; ~ g. hpggorms, hugormens, j; djævelens, grÃ¥dighed, Gd$ 9. — Vistnok bör der skrives gráðar for grÃðar Hfl 12, g-ar læ, stillen af sult, mættelse. Jfr mÃ¥l-, ulf-.
grgðtppuðr, m, 'sult-stiller', vargs g., som
stiller ulvens sult, kriger, Hl 30 b, ulfs g., d. s., v. 1. Sigv 6.
grgðugr, adj, grådig, g. halr Håvm 20, ormr g. Grip 11, grey norna g-ug Hamd 29, g. ari Porm 2, 11. Jfr nå-.
guð og sammensætninger dermed se goð.
Gulaþing, n, Guleting, gótt es G. SnH 2, 8.
gull og sammensætninger dermed se goll.
gulli, m, stedfader, g. Ullar, Tor, Pdr 18.
Gullnir, m, jætte, Hhund I 43.
gulr, adj, gul, hår g-t sem silki Rv 15, gul kló arnar Pham 1, 4, g. viðr Bbreidv 1, g-ar ritr Ht 8. Jfr fót-, Ijós-.
guina, /, jættekvindenavn, Pul IV c 1; næppe fem. til gumi; 'pralerske', jfr guma 'at prale' ?
gumarr, m, vædder, Pul IV aa.
gumi, m, (om bøjningen af pi. gumar, gumnar se Skjspr 58), mand, Pul IV j 1 (hvor bÃ¥de gumar og gumnar anføres side om side), HÃ¥vm 12. 14. 17. 38. 72. 103, 157, Merl II, g. enn gunnhelgi (urigtig for -hvati?) Hamd 28, god pil ok g-ar Lok 45. 55, g-ar gransÃðir Akv 34, g-ar es frá goðum kómu Hyndl 8, gumnar goðum signaðir Hyndl 28, goða heill ok g-a Re g 19; g-na synir HÃ¥vm 129, Ski 26, Reg 3. 4, g-na stjóri Grip 1, g-na dróttinn Akv 23; Gldr 6, Eyv Lv 4, HolmgB 4, Vell 29, Tindr 1, 11, Sigv 12, 22, Jorns 27 o. s. v., g-na gætir Sigv 6, g-na spjalli Stúfr 4, Ht 83, g-na sættir Graf 5, g-na vinr Graf 2. Jfr hus-.
Gungnir, m, Odins spyd ('det rystende'?), Bragi 2, 2, fór Hroptr með G-i Korm 1, 7, G-is oddr Sigrdr 17; Pul IV n; spyd i alm., g-is hlymr Ht 52, — uklar sammenhæng Eg Lv 47 (varrar G-is).
gunnalda, /, 'kamp-bølge', blod, geymi-Gpndul g-u, valkyrjeagtigt drömmevœsen, G Surs 28 (ved rettelse).
Gunnarr, m, 1) navn på Odin, Pul IV jj 1, men som urigtig v. 1. til Ginnarr. — 2) G. Gjukason Hyndl 27, Grip 34. 35 o. s. v. lige til Hamd 7, Hl 4 a, Pul II 4. — 3) sagnperson G. bolkr Hyndl 22; — G. Hámundarson tsldr 20.
gunnblik, n, 'kamp-glans', sværd, g-s él, kamp, Hókr 1 (jfr élmóðr), g-s Gautr, kriger, GSúrs 8, g-s (ved rettelse) geymi-Baldr, d. s., Hav 6.
Gunnblindi, m, navn på Odin ('som gör blind i kamp', jfr Hkr I 17), Pul IV jj 8.
gunnblÃðr, adj, blid, venlig, glad (af udseende) under kamp (nemlig overfor sine mænd, jfr Fsk 40), EdÃ¥d 9, Hhard l, Ód 12.
gunnborð, n, 'kamp-bræt', skjold, Eyv Ly 2, sveigir g-s, skjoldsvinger, kriger, Ólhelg 5, g-s lundr, d. s., Eskål 1.
gunnbráðr, adj, rask, hidsig i eller til kamp, Arn 1, 1. 5, 22, Gunnl Ad.
gunndjarfr, adj, djærv i (til) kamp, Yt