gyii

210

gæt

Gyllir, m, 1) hestenavn (af goll, 'med guldhårfarve'P), Pul I a 3, IV rr l; en af asernes heste, Ori 30; unna g., skib, Ht 19. — 2) som jættenavn Pul IV f 1.

gylmir, m, blandt hanenavne, Pul IV uu.

gyltr, /, 50, g-ar griss H/r Lv 20.

gyma, /, blandt jordens navne (beslægtet med gymir? vokalen rimbestemt), Pul IV æ 1.

1.  gymir, m, 1) hav, Pul IV u 2, g-is vagnar, skibe, Tindr 1, 2. — 2) (som egennavn pÃ¥ havguden) G-is vplva, Ran, Re/r 4, 2, G-is ljóð, havets brusen (jfr sammenhængen), Yt 25. Jfr hver-, sÃ¥r-.

2.  Gymir, m, jætte, Pul IV b 1, Gerds fader Ski 6 o. s. v., Lok 42, Hyndl 30.

gyrða, (-ða, -ðr), omgive, omringe, gerva g-ðan sá, omringe sængen, Rdr 5, g-ask naðri véttrimar ESk 6, 47, gyrðr hjorvi Steinn 1, 3, skolmum g-ir Gudr II 19; binde omkring, g. við ró Rv 22 (men sammenhængen er ikke helt sikker); g. fyr viti, forhindre straf, ESk 13, 5.

gyrðill, m, bælte, g. Garta, havet, ESk

13,  13. Jfr bi-, bolm-, víð-.

gyrðingr, m, bælte (eller 'noget som omgiver), hauðrs g., jordens bælte (mid-gårdsormen =), slange, Merl II 16.

Gyrðr, m, sagnperson, Hyndl 18.

gyrja, (*gurða, *guriðr), tilsmudse, (f. eks. ved blod), spjót, bats g. mun granar þínar Hálfs II1, vistnok af gor, n, 'mave-vælling¹ (ogsÃ¥ no. 'dynd, søle'), no. gyrja 'mudder, slam' (Aasen).

gýgr, /, 1) jættekvinde, Vsp 42, g-jar kyn Helr 14, en folva g., om Sinmara, Fj 29, g-jar gaman, en jættekvindes elskov, Vafpr 32, g-jar grætir, Tor, Hym

14,  gagnstigr g-jar, jættekvindens genvej, klippe, Hskv 2, 7, g-jar glaumr, jættekvindens hest, ulv, ESk 10, 1, g-jar sól, uvist hvad der menes, Sól 51; — skógs g., økse, Sigv 7, 4 (jfr Rimmugýgr), skjaldar galdrs g., d. s., Grettis 1. — 2) økse, Pul IV m. Jfr brauð-, Rimmu-.

gæfa, /, lykke (egl 'det givne', jfr auðna), skapa oðlingi g-u Ht 12, sýn g. Ã