S9r

213

ger

participium til verbet gørva: hafa g-van mik orvendan Þorm 2, 21, eldr vas g. at gjaldi PjódA 3, 20, láta fpr gprva, blive gjort, foranstaltet, Vell 22, hafa g-var orva hríðir Arn 2, 14, gpr vas guðr PI 33, vita g-van frama e-s fór 4, ór því vas Gleipnir g., blev gjort, lavet, SnE II 432, hafa g-van og lign. Fj 12, Qri 5. 12. 16, Fáfn 42, Hhund II 37. 47, g-van hugðak galga, opført, oprejst, Am 22, (upersonl.) glikan hefr g-van HolmgB 3, vinna frið g-van Gisl 1, 8, gprt hefr pitt erfi Am 86, hafa g-t vel Grip 53, gpr munu gjpld ESk 6, 61, gpr es drapa, er digtet, fuldført, Ploft 2, 8, g. hróðr Hfr 4. — 3) (alene) udført, begået, boeta gpr verk Has 42, g-vir glæpir LU 73, gpr morðfpr Sigsk 40, g. við lof, udført således at der er lovprisning deri, Þblpnd 1, 1, farar g-var til hróðrs Ht 80, eggjar eldi g-var utan, udvendig dannede, forsynede, med ild, Brot 19. — 4) nærbeslægtet med grundbetydningen er 'rede, rede til', taka til g-s, have noget tilrede så at det straks kan bruges, Hak 17, g. þreks Ótt 1, 3, þess g-vir Am 59, (kylfa) gor til hpfuðs Þskúm, s. til rásar Hhund 11 42, g. ils hugar, rede til at vise sit onde sind, Hym 9, g. meinsvárans Þdr 3, g. at eiskra Hamd 11, g. at bjóða Gudr II 18, g. at ríða Vsp 30, g. at verja grund Arn 5, 5, g. við erru, rede til, Hjprtr 2, g. við her Sigv 13, 5, absolut, g-vir fjandr, rede (til angreb), Grog 9, gengu svá g-vir Am 42, — bestemt, dauði g. i dag Hróm 2, — usikkert er of her g-um St 14. Jfr al-, bráð-, forn-, harð-, hrein-, ítr-, sann-, skjót-, skraut-, só-, stór-, svá-, þrá-, þunn-.

gprva, adv, (gørr, gorst), fuldkommen, herja g. Valg 7, nita g. Hskv 2, 2, fara e-m g. Pdr 19, véla g. Grip 35, ráða pllu g. Sigv 5, 5, reyna g. Am 80, prvar liðu g. framm, fór med fuld kraft, Hfr 3, 4, frétta g. Hfr 3, 15, fregna g. Ótt 2, 3, segja g. Grip 25. 28, segja gørr, nøjagtigere, HHj 27, Grip 8, telja g. VGl 7, Lok 52, vita g. Bjhit 2, 16, Arn 3, 1, pekkja g. Mhkv 12, muna g. Brot 17, Gudr II 44, Am 81, minnask g. á Pstf 2, 2, kunna g. Hårb 8, kanna g. Håvm 102, — ganga gprva upþ í borg, enten 'den hele vej\ c eller 'med fuldtalligt mandskab', Sigv 1, 13; kompar., gørr mank hitt Þorm 2, 4, gørr at skilja Hym 38, superl., finna gorst Sigv 12, 16, heyra gprst Am 66, láta gprst, så fuldstændig som muligt, helt og holdent, Sigsk 10, glatask gorst Merl II 52, sjá sem gprst við grunum Hsv 142. Jfr full-, 6-.

gørvallr, adj, fuldstændig, al, hel, al(le) uden undtagelse, þrír g-ir PorgHpll, boeta g-a Nj 22, sjpt g-11 Hyndl 43, eigi hann g-an, tage ham med hud og hår, Am 33, g-11 vig Hav 10, g-11 mein ESk 6, 61, g-ar sutir Håvm 146, hreyta g-um (menjum) Am 46, g-ir dómar helgir Mdr 6, g. Nór-egr Ploft 2, 7, œðri en g-t, end alt andet, Has 35, snjallastr at g-u Jorns 8.

gprvar, /. pl, rustning, dragt, leysa g. af e-m Yt 29; pessar g., dragt, Ragn II 4.

gptva, (-aða, -aðr), begrave (egl 'ved en vef, af gata, jfr leiða af leið, og Håvm 72, jfr Tidsskr. f. Phil. VI, 2f7), g. hrør Gudr I 8.^^-^^n.

gptvaðr, m, egl 'som begraver' (en dræbt) og som selv har slået ihjæl (den begravede), banemand, g. Sigurðar Brot 11.

gotvar, /. pl, rustning, dragt, geir-Rótu g., brynje, Eg Lv 15 (v. 1. gerðar, gauta, urigtigt), Hfr 1, 2, Hildar g. (rettelse for . gotna) Pmåhl 8, Yggjar g. (rettelse for gauta), d. s., Korm Lv 22, Gauts g. Korm Lv 31; som v. 1. til gprvar Yt 29.

gørungr, m, kåd. spottelysten person (af går, spot), Qrv VII 19.

gps se gås.

g§tt, f, 1) egl 'gang = vej, åbning til at gå igennem1, g-ir allar, alle indgange, Håvm 1 (jfr v. Friesen Arkiv XVIII, 74, hvis forklaring dog næppe er rigtig), hpll skipask at g., lige til indgangen, Ht 89, standa i g-um Hjálmþ IV 12. — 2) dörstolpe (på bægge sider af indgangen), bruges i kvindekenninger (som hunköns-navne på træer), gim-Ránar g. = Ránar gims, guldets, g. Korm Lv 31, hrings g. Mv II 18. — 3) endelig selve dören (der lukker for åbningen), i skjoldkenninger (jfr SnE II428): gunnar g. Hl 3 a, Gauts g- (jfr gnýsvell) Korm Lv 59, Heðins g. Nj 6 (jfr herðandi). Jfr hirði-, snyrti-. .

gørd, /, 1) handling, gærning, til peirar g-ar, til det arbejde, Merl II6, ljótar g-ir EGils 2, 12, allar g-ir LU 71. 79, fyr g-ir LU 70. — 2) voldgiftsdom, dom, hætta g., vove, trygt overlade, en afgørelse, EGils 2, 5. Jfr af-, afl-, at-, boð-, embættis-, frœða-, giptu-, heiman-, hróðr-, jartegna-, ljóða-, lof-, måls-, mein-, mektar-, mis-, mót-, óð-, sáttar-, til-, um-, undir-, vin-.

gørning, /, 1) handling, værk, få ilt af g-um Blakkr 1,1. — 2) især trolddom, trolddomskunster, moeta g-um, blive genstand for, Sturl 5, 15, verða fyr g-um, d. s., Nj 1; g-a vif, troldkyndig kvinde, Bbreidv 6, g-a veðr, trolddoms uvejr, Frp I 5.

gørrædi, n, selvtægt, vilkårlig færd, oprørsk færd, gjalda e-m g. ESk 7, 2.

gørsemi, /, (pl. -ar), kostbarhed, Mani 4, goll rautt ok g-ar Vpl 21, g-ar Hålfs VI 6. — Som navn på Freyjas ene datter Pul IV h 3.

gørva, gerva, gøra, gera, (gerða, gøråa, som part. bruges adj. gprr s. d.; der findes flere former i rim, både gørv- og gerv-, infin. gera er dannet efter v-løse former, især imperfektums; gerir (af gervir) bliver foran -at til gerr, 2. klasse; iøvrigt henvises til Skjspr. 102—3; i im-perf. findes i rim formen gerða så at sige udelukkende), 1) göre, istandbringe, udføre, g. hróðr, istandbringe et digt, Korm 1, 5, g. veig Váfaðar, d. s., Eskål Lv 1, g. orð drós til dýrðar, digte (istand-