gør 214 gør
bringe ord) til ros for kvinden, Sigv 9, 3, g, herkali Ótt 3, 4, g. rúnar, stafi, frembringe, danne, HÃ¥vm 80. 142, g. e-t at mplum, omtale noget, Am 2, 14; foranstalte, om kamp: g. seið vigra Eg Lv 6, g. geirþey Hfr 2, 4, g. styr EdÃ¥d 7, Sigv 1, 8, Vell 28, g. sverðleik Hfr 2, 8, g. geirs gný ÞjóðA 1, 8, g. darra gný Jorns 15, g. snerru Hhard 3, g. snertu Sigv 2, 11, g. vápna brestu Jorns 25, g. gunni Steinn 3, 11, g. róstu Eg Lv 7, g. hrÃð Eg Lv 8, g-andi hrÃð Gunnl Lv 13, g. randa drifu Rst 17, g. folkvig Hyndl 14, g. þjorku Am 52; g. frið, bevirke en fredstilstand, Vell 18, g. gný glymja, lade gnyet larme, Qldr2; om drikkelag: g. erfi Am 75, g. samkundu Am 1, g. drekku, drykkju Oddrgr 12. 29, g. ol Lok 65, g. sumbl Hym 2, Lok 65, jfr g. hugins drekku, skaffe ravnen blod, PSær2,
2, g. graut Hhard 14, — om andet: g. laug, tvætning, Sigrdr 34, g. hvilu HHj 41, Am 9, g. rekkju Rp 11. 33; — g. fpr Mark l, 28, FJ 46, g. skirslu, foranstalte en gudsdom, lv 12, g. hleyti, göre, indgå, svogerskabsforbindelse, Am 1, 2, Qrip 34; g. bakkir PI 57, g. t£kn, jærtegn, ESk 6, 51; g. fræs, fnyse, Fåfn 19, g. lpst, göre, begå, synd, Oddrgr 23, g. geig, d. s., Has 16, men, 'tilfóje skade', Nj 22, g. hljóð, bevirke lyd, tavshed, Vell 6; g. vél e-m, göre listigt anslag mod en, Vpl 20, Grip 46, g. velar til e-s, finde på list, for at opnå, erhværve, noget, Hym 6, g. sér angr at e-u, göre sig noget til sorg, bekymring, blive bekymret, HolmgB 4, g. fjandr af vélondum, göre svigfulde mænd til (åbenlyse) fjender, St 24. — 2) gore, forårsage, g. bol Brot
3, g. sakar, göre sig skyldig i noget overfor en anden, bevirke, pådrage sig fjendskab, Sigrdr 22, g. angr við e-n, krænke en, HHj 10, oddar g. jarli megin, oddene forårsager, skaffer, Mhkv 6. — 3) med prædikativ akkusativ, g. e-ja hoptu, göre en til en fange, Hhund II4, g. e-n fjorvaltan Sigv 5, 3, g. sverð slætt Korm Lv 50, g. brunna burra Merl I 10, g. e-n sér hollan ESk 6, 66, g. ödauðleik kunnan LU 67, g. e-n liknfastan Håvm 123, g. heimska ór horskum Håvm 94, pi g-ir fplvan Eg Lv 4, bol g-ir fplvan Hallbj, g. e-n ásta-lausan ok eiðrofa Helr 5, jfr Fj 26, hvor teksten er forvansket. — 4) gore, handle, g. sér létt, vel egl. underforstået s kap eller à skapi, göre sig opromt, vise glæde, munterhed, Am 74, g. sér létt of tal, slå på humoristiske strænge, tale i en let og spøgefuld tone, Mhkv 4, jfr upers. e-m g-ir kátt Ht 89, g. sér at móti, nægte sig noget, Merl I 57, g. fyrir sik, göre for sig, sit arbejde, udføre hvad der er ens pligt, Þorm 2, 8; handle, göre, g. hraustla, handle tappert, PI 9, þengill g-ði þar svá ÞjóðA 1, 12, jfr Lok 15, Am 85, g. betr, handle bedre, smukkere, Mhkv 28, g. glikt, handle på samme måde, Steinn 3, 17, (mage noget på en måde) Håvm 114, jfr Am 57. 60. 64, g. sér til ágætis, handle
pÃ¥ en for sig berömmelig mÃ¥de, Am 102, g. à gpgn, mót e-m, handle imod en, krænke en, Has 9, Qrv IX 46; — jfr g. til meins, handle til skade, krænke, Gróg 13; — g. við skppum, göre mod skæbnen, forhindre skæbnens bestemmelse, Qrv IX 1. — 5) danne, forme, bygge, Fj 33, g. manlikun Vsp 10 (v. 1. manlÃkun gerðusk), g. himin ok jprð LU 6, jfr 10, g. miðgarð G ri 41, g. musteri af steini Mark 1, 25, g. smiðju Vpl 34, g. horg Hyndl 10, g. róðu ESk 6, 34, g. tól Vsp 7, g. golt, om Freyjas galt, Hyndl 7, g. sverð Fafn 29, g. vað Hym 21, g. byrðar Rp 9, g. arðr, karta Rþ 22, g. bú, indrette bo, Rp 23, part. g-andi logskrins, gud, Has 58, g. upp borg, genopføre en borg, Merl I 19; hertil kan ogsÃ¥ henføres g. goll fagrt, hvor fagrt næppe er prædikativt, 'tildanne det skinnende guld', danne, lave noget af guld, o: væve billeder med guldtrÃ¥d, G uÃ¥r II26; — hertil slutter sig noje udtryk som at g. sik at fÃfli, göre sig til tosse, d. v. s. opføre sig som en tosse, nar, Sigv 13, 29. — 6) Den slags udtryk danner overgangen til brugen af medium gørvask, hvortil da adj. slutter sig i nom., a) blive, opstÃ¥, indtræffe, g-ask kærr Þjód 3, 1, gerskat næmr, bliv ikke lærvillig, modtagelig for, G Surs 15, g-ðumk tryggr St 22, hugr g-visk illr af villu, bliver ond af vildfarelse, ESk 6, 58, goð g-ask góð Stein-gerdr, g. verðr BjH 7, oss g. hnept setu efni Eyv Lv 1, goðvefr g-ðisk jafn, blev, forblev, ganske som for, Rst 30; g. at illu, blive til ulykke, Mark 1, 15, g. til farnaðar, blive til lykke, indtræffe til lykke, Grip 8, g. at góðu HHj 33, ef i g-isk nakkvat, dersom noget (d. v. s. noget ondt) sker, indtræffer, derved, Am 32;
— b) opstå, blive virkelig, jartegnir g-ask ESk 6, 20, efnd orða g-isk Balti 1, mann-fall g-isk Vell 24, gangr sverða gerðisk Hókr 4, rimfnu gangr garðisk Rst 19, hvé sakar gøråusk Hhund II 9, g-visk fjprtjon at e-u Merl II 89, hregg g-isk at gumnum PGisl 10, gøroisk rpk ragna Am 22, ef parfar g-ask, dersom der opstår behov for det, dersom det viser sig nødvendigt, Ski 36, Fj 39, mein g-ask á hag, men opstår med hensyn til ens stilling, ens stilling bliver ulykkelig, for-brydersk, Grip 22; — c) om udfaldet, hvégi's pat g-isk, hvorledes det end 'gór sig', hvilket forløb det end tager, Am 35;
— d) opføre sig, g-ask vel, opføre sig bravt, Hfr 3, 14; — e) forberede sig til rejse, begive sig, g-ask at þingi Haustl 10, g. heiman Am 11, g-ask frá Þriðja Þdr 2, g. hingat HÃ¥rb 40, — f) ofte med infinitiv, 'give sig Hag med, berede sig UV, g-ask bægja Hfr 2, 8, g-ask at hpggva Jorns 42, g-ask at smÃða Merl II 6, g-ask at segja Brot 15, g-ask at deyja Gudr 11. 7) / enkelte af de sidst anførte eksempler kunde verbet næsten betegnes som omskrivende; dette finder i meget hoj grad